Vi leder efter dig som brænder for at arbejde med, rådgivning, forvaltning og administrativ drift af politiets sikringssystemer, samt sikring af de fysiske rammer og dermed være med til at sikre og overvåge politistationer og detentioner i hele rigsfællesskabet.
Til Sektionen Byggeprojekter i Rigspolitiets Koncern IT, søger vi en administrativ sikringsrådgiver, som vil være med til at sikre den tekniske udvikling og drift af politiets sikringsanlæg i form af adgangskontrol, tyverialarm, kameraovervågning, overfaldsalarmer m.v. I tæt samarbejde med dine 4 kolleger og samarbejdspartnere står du inde for, at vi sammen leverer den bedste service og rådgivning på området, til gavn for vores brugere.
Nogle af dine opgaver kan være:
• Koordinering af diverse opgaver
• Sikre ensartning af løsning af opgaver og dokumentation
• Administrativ forvaltning og drift af politiets sikringssystemer
• Indgå som ekspert ved udbud og nybyggerier
• Sikre, udarbejde og vedligeholde relevant dokumentation, herunder tegninger, kabelplaner m.m
• Udøve 1. og 2. line support, visiterer og behandle indmeldte fejl og ønsker
• Udøve aktiv leverandør styring
• Sikre at indkøb sker efter gældende regler
Om dig
• Du har en relevant faglig baggrund
• Du har erfaring inden for sikringsområdet (AIA, ADK, TVO m.m.)
• Du har god teknisk forståelse
• Du er service minded, praktisk anlagt og har vilje til at skabe resultater
• Du brænder for at optimere, effektivisere og dokumentere arbejdsprocesser
• Du kan arbejde selvstændigt og prioriterer opgaverne i en travl, tværfaglig og varieret hverdag
• Du er udadvendt af natur, positiv, proaktiv og har gode samarbejdes evner
• Du er målrettet og evner at få afsluttet opgaver i henhold til givne aftaler
It-opgaver er en naturlig del af hverdagen, da vores systemer sidder på netværk og du skal derfor kunne begå dig med it og have forståelse for netværk og it.
Vi tilbyder
• En spændende arbejdsplads med mange tekniske sikrings løsninger
• Et job med mening, hvor din indsats vil gøre en stor forskel for borgere og ansatte i politiet
• Et job med varierende arbejdsopgaver
• En fleksibel arbejdsplads, hvor vi praktiserer frihed under ansvar
Du vil naturligvis få sidemandsoplæring og kurser der kvalificerer dig til opgaverne.
Om os
Du bliver en del af Rigspolitiets Koncern IT, sektionen Byggeprojekter, med 8 medarbejdere, som tilsammen sikrer den tekniske udvikling, projektledelse og drift af politiets Sikringsanlæg. I tæt samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere står du inde for, at vi sammen leverer den bedste service og rådgivning på området, til gavn for vores brugere.
Du vil indgå i Sikringsgruppen, et team på i alt 4 medarbejdere + dig selv, med forskellige faglige baggrunde.
Vi har fokus på at skabe en udviklende og spændende hverdag, så du hver dag vil glæde dig til at møde igen i morgen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit faste arbejdssted er på én af følgende adresser: Ridderstræde 1, 8000 Aarhus eller Polititorvet 14, 1780 København V. Sidstnævnte forventes flyttet i løbet af 2026/2027 til Frederikskaj, København SV.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Tanja Foged Gammelgaard på tlf. 2269 1077. Alle henvendelser behandles fortroligt. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er 2. juli 2026.
Der afholdes 1. samtaler den 8. juli 2026 i Århus og 9. juli 2026 i København.
Der afholdes 2. samtaler den 15. juli 2026 i København og den 16. juli 2026 i Århus
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.
København V
Aarhus C