Jobbeskrivelse
Bliv DevOps-udvikler i Rigspolitiet
Bliv DevOps-udvikler i Rigspolitiet

Nu har du muligheden for at arbejde med moderne databaseteknologier

Vi søger en dedikeret DevOps-udvikler med interesse for moderne databaseteknologier. Hos os får du muligheden for at arbejde i et professionelt miljø, hvor samarbejde, innovation og høj faglighed er i fokus. 

Du vil blive en central del af vores tekniske team, hvor du får ansvar for at udvikle og optimere løsninger, der understøtter både drift og videreudvikling af vores platforme. Samtidig får du mulighed for at fordybe dig i de nyeste databaseteknologier og bringe din viden i spil til gavn for både organisationen og vores kunder.

Hvis du ønsker at kombinere din passion for DevOps med muligheden for at arbejde med moderne databaseteknologier i et ambitiøst og professionelt miljø, er dette stillingen for dig.

Din nye hverdag
Du bliver en del af sektionen Forretningsdata og Integrationer i Center for Digital Udvikling og AI, der arbejder i krydsfeltet mellem teknologi og forretning. Vi huser nogle af landets mest dedikerede It-specialister og vi leverer avancerede løsninger, der skaber værdi for vores kunder. 

Forretningsdata og Integrationer består af 20 engagerede medarbejdere, der arbejder med udvikling og drift af politiets strategiske platforme. Sektionen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, et godt sammenhold og et stort engagement. Vi har en åben samarbejdskultur, og flad struktur, hvor vi kontinuerligt arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi har en spændende hverdag med mange forskellige, tværfaglige opgaver, og du får mulighed for at udvikle din faglighed. Du får en hverdag med alsidige opgaver, der spænder fra udvikling og drift til faglig sparring og leverancer til større forretnings-projekter. 

Som DevOps udvikler vil du få mulighed for at:

-    Opsætte, konfigurere og optimere databaser som MSSQL, Oracle DB, PostgreSQL og på sigt Graph-databaser.
-    Bidrage til introduktion og modning af nye databaseteknologier og deres anvendelse i konkrete projekter.
-    Arbejde med monitorering, fejlfinding og performanceoptimering, så vores systemer altid er stabile og effektive.
-    Udvikle scripts og værktøjer til automatisering (f.eks. med Python eller PowerShell).
-    Samarbejde tæt med udviklingsteams og andre specialister for at sikre de bedst mulige løsninger.
-    Videreudvikle CI/CD pipelines med fokus på database-automatisering.
-    Være med til at etablere best practices og governance på databaseområdet.

Hvem er du?

Du er DevOps udvikler med erfaring inden for databaser – eller en stærk motivation for at lære området at kende i dybden. Du har bred forståelse for IT-infrastruktur, og du motiveres af at skabe innovative løsninger, der giver værdi for forretningen. Du har en relevant it- eller teknisk uddannelse, fx datalog, datamatiker, cand.it, it-ingeniør eller lignende. 

Vi forestiller os, at du har:

-    Kendskab til databaser som MSSQL, PostgreSQL, Oracle eller lignende teknologier.
-    Interesse for nyere databaser som PostgreSQL og Graph-databaser.
-    Erfaring med Linux, Windows, Python eller PowerShell.
-    En struktureret tilgang til problemløsning og mod på at udforske komplekse udfordringer.
-    Gode samarbejdsevner og evnen til at gøre tekniske emner forståelige for andre.

Som person:

-    Er du nysgerrig og løsningsorienteret i forhold til at finde kreative og effektive løsninger
-    Er du altid klar til at lære nyt og lade dig udfordre på det, du allerede ved.
-    Arbejder du systematisk og struktureret – og sætter en ære i at dokumentere dit arbejde.
-    Følger du op på dine opgaver og sikrer, at intet falder mellem stolene.
-    Taler og skriver du flydende dansk og engelsk – og har styr på teknisk engelsk til samarbejdet med leverandører.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer. 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

Dit arbejdssted bliver indtil videre Rigspolitiet med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre, men forvent at vi flytter til Frederikskaj i slutningen af 2025 / starten af 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du
skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Asim Ramzan på tlf. 2136 4339. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her. 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47.

Ansøgningsfrist: d. 9. november 2025.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  09.11.2025
Ansøgningsfrist:  09.11.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid