Vil du arbejde med koordinering af uddannelser i Rigspolitiet? Kan du arbejde selvstændigt med komplekse opgaver? Så er du måske vores nye administrative medarbejder der sammen med en anden kollega har ansvar for en bred vifte af uddannelsesopgaver.
Din nye hverdag – arbejdet med uddannelsesopgaver
Som uddannelseskoordinator vil du sammen med en kollega have ansvaret for at formidle og koordinere opgaveporteføljen inden for Rigspolitiets uddannelsesområde. Mange af dine opgaver understøtter Rigspolitiets interne uddannelsesaktiviteter, og du vil også få en vigtig rolle i forhold til opgaver, der går på tværs af Rigspolitiets områder.
Dine arbejdsopgaver spænder bredt og vil bl.a. omfatte:
- Planlægning og koordinering af vedligeholdende tjenesteskydning
- Kursusadministration af Efter-/Videreuddannelse i Rigspolitiet
- Tilmelding og vejledning om uddannelsesforløb, bl.a. Rigspolitiets Lederforløb og karrierevejsuddannelserne
- Formidling og koordinering af bl.a. Lederuddannelsespuljen, Studierejser og Senkarriere
- Samle og indmelde Rigspolitiets uddannelsesbehov
- Passe funktionspostkassen og bistå ledere og medarbejdere på tværs af Rigspolitiet med sparring om uddannelsesprocesser samt kommunikation til Politiskolen og politikredsene
- Controlling af nationale kompetencer i Rigspolitiet
Du indgår i et team bestående af ti kollegaer inklusiv en sektionsleder. I rekrutteringssektionen lægger vi vægt på høj faglighed, frihed i opgaveløsningen og sparring på tværs.
Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet eller har en professionsbachelor inden for offentlig administration og erfaring fra en administrativ funktion, fx med koordinering, sagsbehandling eller planlægning.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelsesopgaver, men det er ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at lære området og hurtigt kan sætte dig ind i nye fagområder.
Vi ser gerne at du:
- Er glad for at arbejde med systemer og har blik for både detalje og datakvalitet
- Evner overblik, drift, dialog og sparring på mange niveauer, både mundtligt og skriftligt – og trives hermed
- Du er vant til at arbejde med forskellige it-systemer, hvor struktur og opfølgning er altafgørende
- Er god til at sparre og kommunikere med medarbejdere og lederne på tværs af Rigspolitiet omkring uddannelsesprocesser
- Trives i en relationsskabende funktion og har gode samarbejdsevner.
Dansk er vores arbejdssprog, og det er derfor en forudsætning, at du kan tale, læse og skrive dansk på et professionelt niveau.
Din nye arbejdsplads
Rigspolitiets HR, som består af ca. 20 medarbejdere, der varetager HR-opgaverne for Rigspolitiets koncernområder og sikrer HR-leverancer til rette tid og i rette kvalitet. Du bliver en del af et mindre team med fokus på at forvalte og understøtte Rigspolitiets uddannelsesaktiviteter. Vi har en bred kontaktflade og samarbejder med mange forskellige faggrupper. Stemningen i teamet er præget af engagement, hjælpsomhed og høj faglighed. Vi sætter pris på godt humør og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder i en spændende politisk organisation, hvor du får selvstændigt ansvar og mulighed for at præge opgaverne.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fælles-overenskomst. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet i første omgang med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V, med flytning til Rigspolitiets nye lokation på Frederikskaj inden for de næste par år.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiets har røgfri arbejdstid.
Stillingen er fuldtid og på 37 timer pr. uge.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Henriette Frandsen på tlf. 2249 2154. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis.
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Ansøgningsfrist: 16. april 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 og 18.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.
København V