Vi søger en fagligt dygtig og ambitiøs leder til at stå i spidsen for et af tre centre i Afdelingen for Infrastruktur, Service og Support i Rigspolitiet. Så hvis du vil være med til at udvikle og understøtte dansk politi, opbygge nye samarbejdsflader mellem forretningen og it (politikredsene og Koncern IT), samt sikre moderniseringen af politiets infrastruktur, er du måske vores nye centerchef.
Om jobbet
Varetagelsen af afdelingens opgaver er fordelt på tre centre med ansvar for forskellige dele af politiets it-infrastruktur. Hvert center er opdelt i sektioner med hver deres sektionsleder.
Vi søger lige nu en centerchef til Center for Ny Infrastruktur. Centret arbejder bl.a. med at opbygge samarbejdet med politikredsene via en in-flowmodel for koordination af kredsenes it-behov på service- og supportområdet. En anden central opgave er at sikre en effektiv styring af it-leverandører og partnere på infrastrukturområdet. Centret bidrager også til at videreudvikle og styrke Rigspolitiets rolle som udviklingsmotor for hele dansk politi.
Som centerchef leder du gennem sektionsledere. Du skal være med til at sikre et tæt samarbejde internt i afdelingen og til resten af Rigspolitiet. Du skal ligeledes indgå i et tillidsfuldt samarbejde med bl.a. politikredsene, Rigsadvokaten og Justitsministeriets departement.
Du forventes at engagere dig i lederfællesskaberne i politiet og arbejde for helstøbte løsninger, ligesom du gennem dit lederskab har fokus på, at Rigspolitiets Koncern IT er en attraktiv og karriereudviklende arbejdsplads.
Dine kompetencer
Du er en erfaren og dygtig leder, der kan opbygge samarbejdet mellem forretning og it og drive store tekniske og organisatoriske forandringer i Staten.
Du har gode strategiske og analytiske evner samt organisationsforståelse, herunder erfaring med at arbejde i en organisation, hvor opgaverne er mangeartede og den offentlige bevågenhed stor.
Du er en engageret og samarbejdende leder, der har en veludviklet evne til at etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Du støtter op om dine sektionsledere i opgaveløsningen, og du har blik for at anvende afdelingens ressourcer bedst muligt og dermed sikre optimering og udvikling i eget center og i afdelingen.
Du følger effektivt op på håndteringen af opgaverne inden for dit ansvarsområde. Du er handlekraftig og trives med at sikre høj kvalitet i centrets skriftlige arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du indplaceres i henhold til organisationsaftalens bestemmelser om særskilte stillinger. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Ansættelsen forventes at være på åremålsvilkår.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT med aktuel adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiets har røgfri arbejdstid.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingschef Niels Kleberg via LinkedIn.
Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis.
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Ansøgningsfrist er den 1. maj 2026.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.
København V