Vil du være med til at styrke et mere videns- og analysebaseret politi? Så har du muligheden for at få en nøglerolle i etableringen og videreudviklingen af en dataplatform, der understøtter politiets efterforskning og ledelsesinformation. Du får samtidig indsigt i en række interessante og udfordrende politifaglige forretningsområder.
Du skaber et solidt datagrundlag for efterforskning og ledelsesinformation
Som en del af politiet vil dit arbejde altid være noget, du kan være stolt af. Hver dag vil du glæde dig til at komme på arbejde, da du vil være omgivet af dygtige, entusiastiske og flittige kolleger fra både it- og politifaglige miljøer. I en stor organisation som Rigspolitiet er der store muligheder for selvudvikling, og vi støtter dig i at udvikle dig både fagligt og personligt – samtidig med at du fastholder den rette balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Dit arbejde vil være en vigtig del af politiets fortsatte arbejde med at optimere brugen af data som et centralt input i både efterforskning og ledelsesinformation – en proces, vi kalder "Intelligence Led Policing" (ILP). Du vil blandt andet kunne få ansvar for at:
• Være lead på etableringen af en ny række af open source-værktøjer til bl.a. ingest, load og transformation af data til politiets datawarehouse.
• Udbrede og videreudvikle værktøjer og processer til understøttelse af DataOps (f.eks. DevOps, Source Control Management, datakvalitet, Data lineage, automatisering mv.).
• Arbejde med at driftsmodne værktøjerne og sikre høj robusthed af bl.a. dataflows, så de kan håndtere fejlscenarier under udvikling og afvikling af jobs.
• Nedbryde målarkitekturen i faser, som leder frem mod en platform, der i højere grad understøtter politiets databehov.
• Implementere metadata-drevet automatisering af kode baseret på "everything as code"-princippet.
Som ansat i sektionen Data Management (en del af Center for Arkitektur, Data og Sikkerhed) bliver du en del af et team bestående af 12 erfarne kollegaer, der vægter samarbejde, faglige udfordringer, vidensdeling og professionalisme højt. I vores arbejde med at udvikle løsninger til politiet anvender vi de nyeste teknologier og samarbejder med både interne og eksterne partnere.
Hvem er du?
Den konkrete uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du:
• Har opnået erfaring med og forståelse for datawarehouse, datalake og/eller datalakehouse-arkitektur, formentlig gennem flere års praktisk erhvervserfaring – muligvis med ETL-udvikling.
• Kendskab til problemstillinger inden for data science og Business Intelligence er en fordel.
• Har en stærk, konceptuel forståelse for data management.
• Trives med at arbejde i tværfaglige projektgrupper, hvor du bidrager med ekspertise til udvikling af både nye og eksisterende løsninger.
• Har en struktureret tilgang til opgaveløsning, hvor du trives med at håndtere både nye og eksisterende løsninger i overensstemmelse med standarder og best practice.
• Er energisk og nysgerrig i dit samarbejde med andre, og du trives med at skabe gode relationer på tværs af organisationen. Du ser dig selv som en formidler eller "oversætter" af it-teknisk viden, der er til glæde for hele sektionen. Derudover holder du dig ajour med den nyeste udvikling inden for dit fag.
• Er i stand til at kommunikere på et højt fagligt niveau på dansk, både skriftligt og mundtligt, samt behersker engelsk på et it-teknisk niveau.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V. Rigspolitiet vil indenfor en årrække blive samlet på Frederikskaj i København SV.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Henriette Vang-Lauridsen på telefon 25 45 94 95.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på https://politi.dk/job-i-politiet.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter skal være i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Der afholdes løbende samtaler.
Ansøgningsfrist: 5. januar 2026
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
København V