Jobbeskrivelse
Har du interesse for køretøjseftermarkedet? Optimér politiets vognpark og køretøjskontrakter!
Har du interesse for køretøjseftermarkedet? Optimér politiets vognpark og køretøjskontrakter!

Rigspolitiets Flådestyring søger en erfaren medarbejder, der kan bidrage med analyser og inputs til spændende og komplekse indkøbsprojekter til gavn for fremtidens politi. Rollen er en blanding af kontraktopfølgning, optimering af eksisterende kontrakter og inputs til nye udbud. Du får gennem dine opgaver, mulighed for at sætte et helt konkret og synligt aftryk på dansk politi i mange år frem.

Interesse for køretøjseftermarkedet
Politiet kører komplette udbud. Det vil sige indkøb af køretøjer inkl. opbygning og servicekontrakter. Du sikrer vores leverandører lever op til aftalerne via kontraktstyrring af eksisterende kontrakter. Du får en bred kontaktflade – med alt fra kredsene og leverandører til indkøbs- og juraspecialister. Du indgår i projekter, der skal sikre nye, eller forny eksisterende rammeaftaler inden for køretøjsområdet i politiet, hvor du bidrager med de erfaringer der løbende samles op når kontrakterne er i drift. Projekterne er ofte komplekse, tekniske og med et betydeligt økonomisk aftryk.

Når udbudsprojekterne til slut overgår til drift, er det samtidig din opgave at sikre, at det sker på en smidig og effektiv måde, således at slutbrugeren får den bedste oplevelse. Det sker når projektlederne overdrager kontrakten til drift. Du vil også i kortere perioder skulle bistå logistikteamet med bestillinger og opfølgning på leverancer på køretøjer og administrativ behandling af skadessager sammen med vores eksterne leverandør.

Vi er en dynamisk, politisk styret organisation. Det betyder blandt andet, at man skal kunne trives med, at dagen ikke altid udvikler sig, som man havde forestillet sig, og at man kan blive mødt med krav fra både politi og politikere.

Erfaring med flådestyring, drift af kontrakter og kontraktoptimering
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det centrale for os. Vi forventer du har kendskab til drift og kontraktstyring, meget gerne fra autobranchen. Du har eventuelt siddet i et importørled og udarbejdet serviceaftaler til flådekunder, været værkfører eller lign. Du kan også have en administrativ baggrund, men med erfaring eller interesse for køretøjer og flådestyring.

Vi arbejder projektbasseret på alt der ikke er drift, så erfaring med det vil være et plus, men ikke essentielt. Ligeledes vil erfaring med offentlige indkøb, eller tilbudsgivning herpå være en fordel.
Det er afgørende, at du kommunikerer klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt. Du er analytisk stærk, er god til at skabe overblik, følge op på fremdriften i opgaverne og kan se nye muligheder og løsninger, når det kræves. Rollen kræver at du formår at være bindeleddet mellem kredse og leverandører mens samtidig er bevist om hvilke vilkår der rammesætter dialogen. Det handler om at få kontraktvilkår, markedssituation og brugernes forventninger til at mødes bedst muligt.

Det er vigtigt at du både trives med at arbejde selvstændigt og at du er en god holdspiller, der sammen med dine kolleger og de øvrige medarbejdere i Center for Flåde og Materielstyring bidrager til fællesskabet. Det falder dig derfor naturligt at skabe relationer og begå dig på tværs i organisationen på alle niveauer og i alle faglige fællesskaber – fra det operationelle til det ledelsesmæssige.

Afsnittet du bliver en del af
Du bliver en del af Afsnittet for Flådestyring der ud over dig, består af ni medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Afsnittet er en del af Center for Flåde- og Materielstyring som indkøber, vedligeholder og udfaser køretøjer og materiel for hele dansk politi.

Vi har en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af aktivitet, faglig sparring og ikke mindst godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Er du ansat som tjenestemand i politiet kan du bibeholde din nuværende ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Hambrosgade 21, 1567 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afsnitsleder Søren Astrup på 2179 1782 Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eventuelle uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist: 20. november 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtaler torsdag d. 27. november og 2. samtaler fredag d. 5. oktober 2025.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  20.11.2025
Ansøgningsfrist:  20.11.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid