Har du allerede erfaring som DevOps-udvikler – eller måske kun få års erfaring, men en stærk motivation for at lære og udvikle dig? Så har vi en unik mulighed for dig! Bliv en del af et dynamisk og ambitiøst team, hvor du kan forme din egen karriere og gøre en konkret forskel.
Som vores nye DevOps-udvikler bliver du en nøglespiller i arbejdet med at forbinde vores systemer og skabe værdi for forretningen. Du kommer til at arbejde med design, udvikling og drift af integrationsløsninger og får ansvar for implementering, drift og videreudvikling af vores integrations-, kø- og data streaming-platforme.
Integrationsplatformen er en moden platform hos os, mens de øvrige platforme er i en spændende udviklingsfase – her får du mulighed for at forme deres rolle i vores løsninger og bringe dem i spil på måder, der skaber størst mulig værdi.
Hos os får du ikke bare en stilling – du får plads til at udvikle dig, tage ansvar og blive en nøgleperson i et team, hvor nysgerrighed, samarbejde og faglig udvikling er i fokus.
Din rolle
Du bliver en del af sektionen Forretningsdata og Integrationer i Center for Digital Udvikling og AI, der arbejder i krydsfeltet mellem teknologi og forretning. Vi huser nogle af landets mest dedikerede It-specialister og vi leverer avancerede løsninger, der skaber værdi for vores kunder.
Forretningsdata og Integrationer består af 20 engagerede medarbejdere, der arbejder med udvikling og drift af politiets strategiske platforme. Sektionen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, et godt sammenhold og et stort engagement. Vi har en åben samarbejdskultur, og flad struktur, hvor vi kontinuerligt arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø.
Vi har en spændende hverdag med mange forskellige, tværfaglige opgaver, og du får mulighed for at udvikle din faglighed. Du får en hverdag med alsidige opgaver, der spænder fra udvikling og drift til faglig sparring og leverancer til større forretnings-projekter.
Som DevOps udvikler vil du få mulighed for at:
- Opsætte, konfigurere og videreudvikle integrationer, kø- og data streaming-løsninger, så de bedst muligt understøtter forretningens behov.
- Drive modenheden af nye integrationsteknologier og sikre, at de anvendes effektivt i forhold til relevante use cases.
- Overvåge, vedligeholde og fejlsøge integrationer for at sikre stabile og pålidelige løsninger.
- Automatisere processer og optimere CI/CD-pipelines, så udvikling og drift bliver mere effektiv og leverer højere kvalitet.
- Samarbejde tæt med udviklingsteams og forretningsområder for at finde de mest effektive og værdiskabende integrationsløsninger.
- Etablere best practices og governance, og dermed sikre robuste, effektive og sikre integrationsplatforme.
Om dig
Du er DevOps-udvikler med erfaring i integrationsteknologier – eller har en stærk motivation for at lære og udvikle dig inden for området. Du har en solid forståelse for it-infrastruktur og brænder for at skabe innovative løsninger, der skaber konkret værdi for forretningen. Din baggrund inkluderer en relevant it- eller teknisk uddannelse, fx datalog, datamatiker, cand.it, it-ingeniør eller tilsvarende.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med en eller flere integrationsteknologier, fx Oracle Service Bus/SOA, Confluent, RabbitMQ eller IBM MQ.
- Brænder for programmering og har erfaring med Linux, Windows, Python eller PowerShell.
- Tænker struktureret og tager gerne fat på komplekse tekniske udfordringer.
- Samarbejder effektivt og kan formidle tekniske emner klart og forståeligt til andre.
Som person:
- Er du nysgerrig og løsningsorienteret med evnen til at finde både kreative og effektive løsninger
- Er du åben for læring og klar til at blive udfordret på det, du allerede kan
- Arbejder du struktureret og systematisk, samtidig med at du dokumenterer dit arbejde grundigt
- Sikrer du opfølgning på dine opgaver, så intet falder mellem stolene
- Kommunikerer du flydende på dansk og engelsk, inklusiv teknisk engelsk i samarbejde med leverandører
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver indtil videre Rigspolitiet med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre, men forvent at vi flytter til Frederikskaj i slutningen af 2025 / starten af 2026.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du
skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Asim Ramzan på tlf. 2136 4339. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis.
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47.
Ansøgningsfrist: d. 9. november 2025.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.
København V