Jobbeskrivelse
IAM-konsulenter til Rigspolitiet - Skab sikkerhed for fremtiden
IAM-konsulenter til Rigspolitiet - Skab sikkerhed for fremtiden

Vi gør vores arbejde i dag, så politiet også kan gøre sit i morgen
Hos Rigspolitiet får du en central rolle i at udvikle og drive identitets- og adgangsstyring, så politiets medarbejdere kan løse deres opgaver – Vi går nemlig lige bagved dem, der går forrest.

Vi søger to IAM-konsulenter: én med solid erfaring og én, der er klar til at vokse i rollen. Her får du mulighed for at præge løsningerne, samarbejde tæt med dygtige kolleger og arbejde med den nyeste teknologi på området.

En hverdag, hvor du gør en forskel
Identitetsområdet i politiet er i gang med en markant udvikling. Brugeradministrationen automatiseres via. vores IAM-platform, Omada Identity og kobles i stigende grad sammen med Active Directory, Entra ID og forretningssystemer som SAP. Samtidig er politiet ved at etablere en samlet løsning for privilegeret adgangsstyring (PAM) og sikkerhedskravene til identiteter og adgange skærpes løbende. 

Du bliver en del af IAM-teamet som lige nu består af fire faste medarbejdere med forskellige baggrunde og erfaringer. Vi har et stort fokus på samarbejde og sparring, og vi løfter i flok. Vi arbejder med daglige standups, biweekly planning og kvartalsplanlægning, og du får adgang til en spændende backlog, hvor der er en god balance mellem drift og udvikling i din hverdag. 

Om Rigspolitiet og teamet

Sektionen Identity & Access Management er organiseret i to teams:

•    IAM-teamet arbejder med identitetsgovernance og automatiseret brugeradministration (Omada).
•    AD/Exchange-teamet har ansvaret for drift og videreudvikling af den identitetsnære infrastruktur.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med AD/Exchange-teamet, sektionens PAM-specialister, centrets arkitekter og sikkerhedsfunktioner samt forretningsområder og leverandører på tværs af politiet.
Platformen understøtter adgangen for Politiets medarbejdere til omkring 200 forretningssystemer. Omada Identity er i drift, og vi er ved at flytte de sidste systemer over fra vores tidligere platform. Vores hverdag er præget af dialog med forretningen, leverandører og centrets arkitekter og sikkerhedsfunktion.

Dine opgaver
Du får en varieret hverdag, hvor du både arbejder med drift og udvikling af IAM-løsningen. Opgaverne spænder fra teknisk konfiguration til governance-processer og samarbejde med forretningen:

•    du designer og vedligeholder rolle- og rettighedsmodeller og driver rolleminering på tværs af forretningsområderne
•    du udvikler governance-processer: godkendelsesflows, recertificering, Segregation of Duties og adgangskontroller
•    du tilslutter forretningssystemer til Omada og deltager i migreringen af de resterende systemer fra den tidligere platform
•    du konfigurerer og videreudvikler Omada Identity, herunder workflows og konnektorer
•    du analyserer adgangsdata og fejl i provisioneringen og forbedrer automatiseringen af joiner/mover/leaver-processerne.

Hvad vi gerne ser hos dig
Vi er åbne for forskellige baggrunde, men du skal have lyst til at arbejde teknisk med IAM og bidrage til teamets udvikling. Vi søger både en erfaren profil og en, der er klar til at lære.

Den erfarne kandidat har: 
•    erfaring med rollemodellering og identitetsgovernance i en større organisation
•    flere års praktisk erfaring med en IGA-platform, fx Omada, SailPoint, Saviynt, One Identity eller lignende
•    gerne erfaring med integrationer og teknisk konfiguration, fx konnektorer, SQL, PowerShell eller REST-API'er
•    evnen til at kommunikere klart på dansk og engelsk, både til teknikere og ikke-teknikere
•    analytisk sans og kan skabe overblik over komplekse sammenhænge.

Den mindre erfarne kandidat med lyst til at lære, ser vi gerne har:
•    teknisk baggrund fra fx AD-administration, systemadministration eller en relevant uddannelse
•    interesse for governance og adgangsstyring og lyst til at specialisere sig i IAM. Vi oplærer i Omada.

Vi tilbyder

Hos Rigspolitiet får du:
•    en central rolle i moderniseringen af politiets identitets- og adgangsstyring
•    et fagligt stærkt miljø med specialister inden for IAM, PAM, infrastruktur, arkitektur og sikkerhed
•    fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og en stejl læringskurve
•    et job i en organisation med en vigtig samfundsmæssig rolle, hvor du gør en forskel hver dag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT med adresse på Polititorvet 14, 1567 København V. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionschef Søren Tams på telefon 24 82 72 58. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis, herunder dine bachelor- og kandidatkarakterer. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 10.november 2026

Startdato er snarest muligt efter nærmere aftale. 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.  

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  10.11.2026
Ansøgningsfrist:  10.11.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid