Vil du være med til at styrke informationssikkerheden i en af Danmarks mest samfundskritiske organisationer? I Rigspolitiet søger vi en ny kollega, der brænder for at arbejde med ISO 27001 og implementeringen af NIS2-direktivet.
Om stilling
Som en del af vores informationssikkerhedsteam får du en central rolle i arbejdet med at vedligeholde og videreudvikle politiets informationssikkerhedsstyringssystem efter ISO 27001-standarden. Samtidig bliver du en nøgleperson i arbejdet med at sikre, at politiet lever op til kravene i NIS2-direktivet.
Du vil samarbejde tæt med både tekniske specialister, juridiske rådgivere og ledelsen for at sikre, at vi har en helhedsorienteret og effektiv tilgang til cybersikkerhed og compliance.
Ansvarsområder
Du vil blive ansat i vores sektion for Arkitektur, Risiko og Compliance der omfatter ca. 15 medarbejdere, og du vil indgå i vores teams med ansvar for:
• Implementering og vedligeholdelse af ISO 27001-standardens krav på tværs af politiet
• Kortlægning og dokumentation af processer, risikovurderinger og kontroller
• Implementering af krav fra NIS2-direktivet
• Bidrage til at sikkerhed designes ind i løsninger og projekter
• Udarbejdelse af politikker, procedurer og handlingsplaner for informationssikkerhed
• Rådgivning og støtte til ledelse og kolleger omkring sikkerhedsstandarder og compliance
• Deltagelse i interne audits og opfølgning på revisionsfund
• Bidrag til awareness og træningsinitiativer om informationssikkerhed
Hvem er du?
Du har en solid forståelse for informationssikkerhed, governance og risikostyring – og du trives i krydsfeltet mellem teknik, jura og organisation.
Vi forestiller os, at du har:
• Erfaring med ISO 27001 – du har arbejdet med etablering, vedligeholdelse eller audit af et informationssikkerhedsstyringssystem (ISMS).
• Indsigt i NIS2-direktivet – du forstår kravene til governance, risikostyring og hændelseshåndtering, og du kan omsætte dem til praktisk implementering.
• Kendskab til informationssikkerhedsstandarder og frameworks, fx ISO 27005, CIS Controls, NIST CSF eller lignende.
• Erfaring med risikostyring – du kan identificere, vurdere og dokumentere risici, og du forstår samspillet mellem forretning, teknologi og sikkerhed.
• Forståelse for compliance og lovgivning, herunder persondataforordningen (GDPR) og krav til kritisk infrastruktur.
• Erfaring med dokumentation og processtyring – du kan udarbejde politikker, procedurer og retningslinjer, der både er fagligt solide og operationelt anvendelige.
• Kommunikationsevner – du kan formidle komplekse sikkerhedsemner klart og forståeligt for både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
• Samarbejds- og koordineringsevner – du trives med at arbejde på tværs af fagområder og har evnen til at få organisationen med dig.
Det er desuden en fordel, hvis du:
• Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for IT, informationssikkerhed, jura, revision eller governance.
• Har relevante certificeringer
• Har erfaring fra en offentlig myndighed eller anden samfundskritisk organisation.
• Har arbejdet med større implementerings- eller complianceprojekter.
Vi tilbyder
I Rigspolitiet får du mulighed for at arbejde med informationssikkerhed i en kompleks og samfundskritisk organisation. Vi tilbyder:
• En stilling med stort ansvar og mulighed for at præge sikkerhedsarbejdet
• Et tværfagligt miljø med kompetente kolleger
• Gode muligheder for kompetenceudvikling og certificeringer
• Fleksible arbejdsforhold og en meningsfuld hverdag, hvor dit arbejde gør en reel forskel
Du vil blive en del af en organisation i udvikling, hvor vi kontinuerligt arbejder på at styrke vores sikkerhedskultur og sikre, at vores sikkerhedsstandarder modsvarer trusselsbilledet og politiets behov.
Løn og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver indtil videre Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14 i København indtil Rigspolitiet flytter permanent til Københavns Sydhavn.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at chefkonsulent Hans Foght på 2532 3337 eller Nikoline Jakobsen på 2496 6072. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: fredag den 29. oktober 2025.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
København V