Du bliver en del af et moderne operationscenter, som arbejder i højt tempo døgnet rundt for at levere gode disponeringsløsninger. Du vil indgå i et team af specialiserede medarbejdere, som udover disponering, også arbejder med forandringsprocesser, processtyring og udvikling.
Om stillingen
Som konsulent i Afdelingen for vagtcentral og SIOC kommer du til at arbejde med både reaktivt politiarbejde og disponering, samtidig med du vil indgå som en del af et mindre udviklingsteam, som arbejder målrettet frem mod implementeringen af et nyt disponeringssystem i 2027.
Opgaveportefølgen vil derfor også være projekt- og procesrelateret i stort omfang, og succeskriterierne for stillingen vil være bygget op omkring at afdelingen med udgangen af 2026 er klar til at tage et nyt system i brug.
Vagtcentralen er en arbejdsplads hvor der altid er liv. Ca. 100 medarbejdere og ledere sørger døgnet rundt for at der bliver sendt politienheder frem til de borgere, som har brug for vores hjælp.
Du vil som civil konsulent blive en integreret del af vagtcentralens personalegruppe, hvor det forventes, at du både kan opretholde en høj faglig viden om vagtcentralens arbejdsmetoder og opgaver, og samtidig kan bringe din viden i spil, når der skal klargøres til at fremtidig situation med et nyt disponeringssystem, og nye fysiske rammer.
Det forventes derfor at du er struktureret, ansvarlig og trives i en travl hverdag. Så tilbyder vi til gengæld en moderne arbejdsplads med et trygt arbejdsmiljø og et stærkt sammenhold.
Vi søger dig som:
• Har en politifaglig baggrund, men det er ikke et fast krav
• Har et indgående kendskab til regler og love med relevans for operativt politiarbejde
• Har indgående kendskab til vagtcentralen og SIOC’s opgave
• Har omfattende erfaring med disponering og kan varetage alle funktioner i vagtcentral, KSN og SIOC
• Kan overføre sin viden til brug i forestående projektarbejde og processtyring.
• Kan indgå som ledelsesmæssig sparingspartner i relation til forestående forandringsprocesser
Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst eller på individuelle vilkår.
Stilingen er tidsbegrænset til udgangen af 2026 med mulighed for forlængelse fx, hvis projektet ikke er afsluttet.
Arbejdstiden er 20 timer i ugentligt gennemsnit.
Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Politigården, 1567 København V.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Erik Gøtje Larsen, tlf. 93501510.
Du søger stillinger via https://politi.dk/job-i-politiet
Du skal oprette CV og motiveret ansøgning (følgebrev) i pdf-format.
Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
København V