Jobbeskrivelse
Københavns Politi søger en rekrutteringskonsulent med udviklingskompetencer
Københavns Politi søger en rekrutteringskonsulent med udviklingskompetencer

Brænder du for HR og rekruttering, og kan du se dig selv drive opgaven i tæt samspil med ledere og fagpersoner i landets største politikreds? Og drømmer du om en rolle, hvor du kan forene energien i den daglige drift med spændende udvikling inden for rekruttering? Som rekrutteringskonsulent vil du få det bedste af to verdener: Du vil blive en del af udviklingen samt vedligeholdelsen af vores processer og arbejdsgange samt være med til at forme vores fremtidige rekrutteringspraksis. Samtidig vil du være en aktiv del af vores daglige drift, hvor du blandt andet vil lede spændende rekrutteringsprocesser fra start til slut. 

 

Københavns Politi søger en nysgerrig og engageret kollega til vores HR-afdeling. 

 

 

Din nye hverdag

 

Efter at have opnået et dybdegående kendskab til vores processer og arbejdsgange vil du komme til at bidrage med udviklingen af vores fremtidige rekrutteringspraksis. Dine daglige opgaver vil variere mellem både daglig drift inden for rekruttering og HR samt udviklingsarbejde. Blandt andet vil du:

 

•    Optimere og ensrette Københavns Politis rekrutteringsprocesser og arbejdsgange 
•    Understøtte Politiets HR strategi ved at bidrage til implementering af konkrete tiltag i den daglige rekruttering, eksempelvis inden for mangfoldighed og onboarding   
•    Deltage aktivt i tværfaglige samarbejder, hvor formålet er at sikre, at rekrutteringspraksis løbende tilpasses organisationens behov.  

 

I den daglige drift vil du deltage i rekrutteringen af civilt personale, der understøtter politiets arbejde og kerneopgave. Desuden vil du have ansvar for at gennemføre rekrutteringsforløb med høj faglig kvalitet og sikker processtyring. I den forbindelse vil du arbejde med opgaver som eksempelvis:

 

•    Lede egne rekrutteringsprocesser fra A-Z, herunder udarbejdelse af jobs- og kompetenceprofiler, udarbejdelse af interviewguides, deltagelse i ansættelsessamtaler samt håndtering af lønforhandling i dialog med kandidater og tillidsrepræsentanter
•    Skabe en struktureret oplevelse af rekrutteringsforløb for både ansættende ledere og kandidater, herunder forventningsafstemning og løbende kommunikation 
•    Som en integreret del af rekrutterings- og HR-opgaverne har du ansvar for at sikre høj kvalitet i de administrative processer, der understøtter rekrutteringsforløbet. Dette indebærer blandt andet kvalitetssikring af materiale og datatræk, opdatering af systemer samt håndtering af kredsens Sikkerhedsgodkendelser i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste.

 

Du vil indgå i en hverdag med alsidige opgaver og samarbejde på tværs af interessenter – både internt og eksternt. En væsentlig del af dine opgaver vil derfor være at bidrage til positive forandringer i vores processer gennem tæt samarbejde og klar, respektfuld kommunikation. 

 

 

Vores nye kollega

 

Du er en engageret og ansvarsbevidst medarbejder, der trives med at skabe struktur og procesoptimering. Du har en professionel tilgang til rekruttering og kan balancere kvalitet, effektivitet og korrekt sagsbehandling.  Vi forstiller os, at din baggrund inkluderer følgende erfaring: 

 

•    En videregående uddannelse, der knytter sig til HR-området
•    En grundlæggende forståelse for HR-processer samt et fagligt fundament, der gør dig i stand til at løse de beskrevne opgaver  
•    Erfaring med at lede rekrutteringsprocesser af stillinger på forskellige niveauer samt kendskab til ansættelse af personale på overenskomstvilkår 
•    Interesse for – og gerne erfaring med – udviklingsopgaver inden for rekruttering
•    Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en større offentlig eller statslig organisation. 

 

Som person er du er struktureret, detaljeorienteret og har en stærk evne til at skabe overblik – også i en travl og foranderlig organisation. Du trives med selvstændige opgaver og tager ansvar for dit arbejde, samtidig med at du evner at navigere i en dynamisk hverdag. Du har stor erfaring med at formidle komplekse budskaber på en klar og forståelig måde, både skriftligt og mundtligt. 

 

Derudover har du en god evne til at facilitere dialoger og skabe konstruktiv kommunikation på tværs af teams og organisatoriske niveauer. Du tager initiativ, bidrager aktivt til et positivt, professionelt og inkluderende arbejdsmiljø og opbygger tillidsfulde relationer, hvor du samtidig tager ansvar for at sikre fremdrift og resultater.

 

 

Om HR-drift

 

Du bliver en del af HR-driftssektionen, der hører under vores HR-afdeling. Du vil komme til at indgå i et dynamisk team, bestående af 14 medarbejdere og en sektionsleder. 

 

HR-driftssektionen er en understøttende stabsfunktion og forestår politikredsens personaleadministrative sagsbehandling. Vores opgaveportefølje spænder bredt, og vi løser blandt andet opgaver inden for rekruttering, barsel/plejeorlov, løn og afsked og organisationsændringer. 

 

Vi er i tæt kontakt med medarbejdere og ledere internt i politikredsen og samarbejder endvidere med Koncern HR i Rigspolitiet, som er vores samarbejdspartner i relation til vejledninger og koncepter, der gælder for hele dansk politi. Vi er tæt på beslutningsprocesserne i en politisk styret organisation, som samtidig er underlagt betydelig mediefokus. 

 

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der er præget af høj grad af selvstændighed og fleksibilitet. Vores hverdag er kendetegnet ved faglig sparring kolleger i mellem samt tæt dialog med den lokale ledelse. 

 

 

Løn og ansættelsesvilkår

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.  

 

Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer. 

 

Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt inkl. frokost. 

 

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Politigården, 1567 København V.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder. 

 

 

Kontakt og ansøgning

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder/politikommissær Christian Mikkelsen på tlf. 93500067 eller mail: CGM002@POLITI.DK (Mails kan IKKE bruges til ansøgninger).

 

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk 

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. 

 

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. 

 

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  02.02.2026
Ansøgningsfrist:  02.02.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid