Vil du være med til at skabe en tryggere digital hverdag for borgerne. Så er denne stilling en oplagt mulighed, hvor du både bidrager med at sætte retning for forebyggelsen af digital kriminalitet, opdyrker og videreformidler specialiseret viden på området samt udvikler praksisnære indsatser med fokus på fx sociale medier, digitale krænkelser og nye kriminalitetsformer som ’Violence as a Service’.
Om stillingen
Som en af politikredsens to faglige nøglepersoner inden for forebyggelse af digital kriminalitet får du en central konsulentrolle med ansvar for både udvikling, koordinering, implementering og drift af indsatser på området. Du vil arbejde tæt sammen med en anden kollega og indgå i et bredt samarbejde med interne og eksterne aktører.
Stillingen har et tydeligt videns- og udviklingsfokus, hvor vi forventer, at du løbende opbygger, vedligeholder og formidler en faglig specialiseret viden om digital kriminalitet, herunder nye kriminalitetsformer, tendenser, risikofaktorer og effektive forebyggelsesmetoder. Stillingen giver derfor gode muligheder for kompetenceudvikling og deltagelse i relevante uddannelsesforløb, netværk og faglige fora.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Deltagelse i større kredsdækkende forebyggelsesinitiativer med fokus på digital kriminalitet.
- Deltagelse i metodeudvikling og faglig kvalificering af forebyggelsesindsatser – både lokalt og nationalt, herunder i regi af det Landsdækkende Forebyggelsesudvalg.
- Indsamling af viden og analyse af tendenser og problemstillinger.
- Tage initiativ til at undersøge og udvikle en egentlig online forebyggelsesindsats i Københavns Politi.
- Rådgivning om forebyggelse af digital kriminalitet til ledere, kolleger og samarbejdspartnere.
- Udvikling, planlægning og gennemførelse af undervisning og oplæg for børn, unge, forældre og fagprofessionelle om digitale krænkelser, bl.a. med afsæt i konceptet Den Sikre Side.
- Sparring og vejledning af borgere og fagprofessionelle om forebyggelse og håndtering af digital kriminalitet.
Stillingen giver dig mulighed for at kombinere udvikling, faglig fordybelse og formidling samt praksisnære indsatser - og for at bidrage til at sætte retning og reelle aftryk på et område i konstant udvikling.
Om dig
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) samt specialiseret viden og kompetencer på området, ligesom du er i stand til at løse specialiserede opgaver og har en vis selvstændighed i opgaveløsningen.
Du har en stor interesse for forebyggelse og digitale problemstillinger og motiveres af at arbejde retningssættende, vidensbaseret, langsigtet og praksisnært.
Du har dokumenterede analytiske kompetencer og arbejder rutineret med at indsamle, vurdere og anvende viden fra forskning, analyser og undersøgelser. Du evner at omsætte kompleks faglig viden til konkrete, operationelle og evidensunderstøttede forebyggelsesinitiativer og formår at koble strategisk indsigt med praksisnær handling.
Du ser efter- og videreuddannelse, som en integreret del af dit arbejdsliv og har ambitioner om løbende at styrke og specialisere dine kompetencer inden for det kriminalpræventive område.
Din baggrund er politifaglig, eventuelt suppleret med anden relevant akademisk uddannelse. Det afgørende er, at du:
- Bliver motiveret af at arbejde vidensbaseret i krydsfeltet mellem strategi, analyse og praksisnær forebyggelse.
- Interesserer dig for og gerne har erfaring med rådgivning, forebyggelse og/eller projektarbejde.
- Har stærke kommunikations- og formidlingskompetencer.
- Har lyst og evner til at repræsentere Københavns Politi udadtil og indgå i tværgående samarbejder.
- Ønsker at udvide din viden og udvikle dine kompetencer løbende gennem efter- og videreuddannelse.
For dig handler forebyggelse ikke kun om at håndtere aktuelle udfordringer - men om at udvikle bæredygtige løsninger, der skaber varig tryghed for borgerne i en digital verden.
Om Forebyggelsessekretariatet
Forebyggelsessekretariatet varetager en retningssættende, koordinerende og udførende rolle i politikredsens kriminalitetsforebyggende arbejde, som en central sektion i Københavns Politis Forebyggelsesafdeling.
Forebyggelsessekretariatet fungerer, som et fagligt videnscenter, der driver flere større forebyggelsesindsatser. Fælles for indsatserne er, at vi arbejder vidensbaseret og i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere på tværs af Københavns Politi, og har forpligtende samarbejder med andre politikredse, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og private aktører.
Forebyggelsessekretariatet består af én leder og 12 medarbejdere med politifaglig eller akademisk baggrund. Vi tilstræber høj faglighed, kvalitet i opgaveløsningen og en helhedsorienteret forståelse af forebyggelse, som understøttes af et stærkt fagligt miljø med kollegial sparring, feedback og refleksion samt kontinuerlig kompetenceudvikling. Det gør vi, fordi vi ved, at komplekse samfundsudfordringer kræver specialiseret viden og løbende udvikling - især af os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til politiets klassificeringsaftale som konsulent, politi, i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du vil blive stationeret indtil videre i Københavns Politi, og du skal foreløbig forrette tjeneste i LPE, Forebyggelsesafdelingen, Forebyggelsessekretariatet, Politigården, 1567 København V.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.
Tjenesten udføres både i civil og uniform og er primært placeret i dagtimerne. Der må dog påregnes tjeneste på eftermiddage, aftener og i weekender. Du vil desuden indgå i de operative opgaver, som LPE varetager, herunder blandt andet MIK - og dialog delingen.
Ansøgere: Polititjenestemænd
Antal: 1
Varighed: Indtil videre
Besættes: Snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.
Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til politikommissær, Mikkel Christiansen, på telefon 9350 0969 eller mail: mch032@politi.dk (mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (brev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 26. februar 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
København V