Jobbeskrivelse
Konsulent (politi) til Københavns Politi, Beredskabsenh, Sek for Operativ Planlægning og tilladelser
Konsulent (politi) til Københavns Politi, Beredskabsenh, Sek for Operativ Planlægning og tilladelser

Københavns Politis Sektion for Operativ Planlægning og Tilladelser søger en fagligt erfaren, udviklingsminded kollega til det tværfaglige myndighedssamarbejde.

 

Om stillingen
Sektionen for Operativ Planlægning og Tilladelser fungerer som politikredsens eksternt rettede kontakt- og koordinationspunkt omkring det tværfaglige beredskabssamarbejde med kommunale og private aktører samt beredskabets aktører i relation til arrangementsafvikling i det offentlige rum. På samme måde er sektionen i forhold til Rigspolitiet, PET og øvrige politikredse den umiddelbare samarbejdspartner i forhold til koordinering af lokale eller kredsoverskridende politiopgaver, og sikrer i relation til både først- og sidstnævnte aktivitetstyper, at politikredsen til stadighed er i besiddelse af et fyldestgørende overblik, og en kvalificeret anvisning af politiets håndtering.

 

Hertil varetager Sektionen et beredskabsorienteret samarbejde med risikovirksomheder samt infrastruktur- og ISPS-aktører, og fungerer herunder som kontaktpunkt på operationelt niveau i forhold til tværfaglig beredskabsplanlægning og øvelsesvirksomhed, inden for rammerne af det formaliserede LBS-samarbejde. Det er til dette område sektionen søger en specialist.

 

Stillingen omfatter følgende arbejdsområder:
Repræsentation af politikredsen i myndighedsarbejdet vedr. risikovirksomheder. Deltagelse i risikotilsyn med øvrige risikomyndigheder, myndighedssagsbehandling i forbindelse med udfærdigelse af eksterne beredskabsplaner og deltagelse i planlægning af øvelse samt efterfølgende prøvning af disse. 

 

Repræsentation af politikredsen på ISPS-området, og i denne forbindelse deltage i inspektioner i samarbejde med Trafikstyrelsen, sagsbehandle på området og deltage i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger.

 

Repræsentation af politikredsen og lejlighedsvis deltagelse i infrastruktursamarbejdet omkring Øresundsbroen, Øresund landanlæg, Frederikssundsvejs tunnellen, Nordhavns tunnellen og SURR-grupper.

 

Specialiseret viden omkring den lokale beredskabstab (LBS-O) og det nationale krisestyringssystem, og generel varetagelse af LBS-sekretariatsfunktionen i det daglige, herunder deltagelse i undervisning af uddannelsesinstitutioner/ samarbejdspartnere omkring LBS og tværfaglig krisestyring.

 

Kontaktpunkt i LBS-regi til relevante samarbejdspartnere herunder Hjemmeværnet og i denne forbindelse kunne vejlede og håndtere forespørgsler på operationelt niveau.

 

Deltagelse i tværfaglige samarbejder og øvelsesplanlægning med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere og interessenter såsom Rigspolitiet, redningsberedskaberne, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, kommuner, Miljøstyrelsen m.fl.

 

Udvikling af sagsgange samt opgaveløsninger på relevante arbejdsområder og løbende holde dig opdateret på relevant lovgivning – herunder at bidrage i forbindelse med høringer og folketingsspørgsmål til egen kreds samt til understøttelse i Rigspolitiet inden for de pågældende arbejdsområder.

 

Udfærdigelse af operationsbefalinger, deltage i operationsplanlægning, sagsbehandle eksterne sikkerhedsplaner og varetage POLDOK-funktion.

 

Du skal kunne bearbejde samt omsætte eksterne samarbejdsaftaler, plansæt og andet relevant fagstof til operativt brug.

 

Du skal deltage i sagsbehandlingen i forhold til hele sektionens opgaveportefølje, herunder særligt vedligeholdelse, udvikling og opdatering af kredsens plansæt samt diverse ad-hoc opgaver.

 

Inden for de beskrevne fagområder skal du medvirke med uddannelse og supervision af kollegaer i sektionen.  

 

Fagrelevant intern og ekstern efter- og videreuddannelse må forventes.

 

Om dig
Stillingen som specialist er særligt relevant for medarbejdere med følgende kompetenceprofil:

 

  • Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse).
  • Du skal besidde en bred viden om Politiets myndighedsområde og om Politiets organisation som helhed. 
  • Du skal have specialiseret viden/kompetencer erhvervet gennem tidligere uddannelse(r) og kurser, eller der skal være indgået aftale om relevant efter- videreuddannelsesforløb med din nærmeste leder. Du kan hertil med fordel have erfaring i relation til specialiserede opgaver inden for tværfagligt myndighedssamarbejde.
  • Du skal være i stand til at gennemføre specialiserede opgaver med et fagligt ansvar af en vis kompleksitet inden for forskellige arbejdsområder. 
  • Du har en tidligere uddannelse som er relevant for dit arbejdsområde, eksempelvis som katastrofe- og risikomanager eller lign.
  • Du skal have gennemført relevante in- og eksterne kurser, eksempelvis Risikosamarbejde, Krisestaben I Samfundets Beredskab, Operativ planlægning med videre.
  • Du skal overordnet besidde en profil, der afspejler loyalitet, robusthed og have mod og evner til – i tæt samarbejde med ledere, fagkoordinatorer og øvrige medarbejdere i sektionen – at prioritere inden for eget fagområde.
  • Du skal have helhedssyn og udtalte evner til at samarbejde såvel internt som eksternt, og være villig til kompetenceudvikling på tværs i organisationen.
  • Du skal være serviceorienteret, samarbejdsvillig og fleksibel samt have helhedsforståelse og helhedssyn i forhold til organisationen og den enkelte opgave.
  • Du skal kunne kommunikere omkring sektionens arbejdsopgaver – både internt og eksternt, og evne at repræsentere sektionen og kredsen på et fagligt højt niveau.
  • Du skal have pædagogisk anlæg og formidlingsevner, samt være rollemodel i forhold til både besluttede regler og mere etiske regelsæt.
  • Du skal have gode skriftlige fremstillingsevner.

 

Om Enheden
Beredskabsenheden (BSE) er ansvarlig for Københavns Politis reaktive beredskab i tæt samarbejde med de øvrige enheder. Enheden består af tre centre - Center for alment beredskab, Center for specialberedskab og Center for operation.

 

Center for Operation består af Afdelingen for Vagtcentral og SIOC og Afdelingen for operativ planlægning. Det er Afdelingen for operativ planlægning, som planlægger alle større politioperationer og sikrer den operative kvalitet i kredsen. Sektionen for Operativ Planlægning og Tilladelser er en del af denne afdeling.

 

Endelig har BSE en Ledelsesstøtte som stabsfunktion. Ledelsesstøtten har til opgave at understøtte Beredskabsenheden på tværs af afdelinger med personale- og administrative opgaver i bred forstand.

 

Om Københavns Politi
Københavns Politi er landets største politikreds med cirka 3.400 ansatte fordelt på politiuddannede medarbejdere, administrative medarbejdere, jurister, akademikere og servicemedarbejdere. Københavns Politi omfatter København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommune og dækker et område på ca. 171 km² med godt 630.000 indbyggere.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som konsulent (politi) i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Du vil blive stationeret indtil videre i Københavns Politi efter Politidirektørens bestemmelse.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse

 

Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse

 

Tjenesten udføres uniformeret og primært som dagstjeneste. Der kan dog forekomme vagter på andre tidspunkter af døgnet og i weekenden.

 

Antal: 1

 

Varighed: Indtil videre.

 

Besættes: Efter aftale

 

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Sektionsleder Niclas Glaring på tlf: 6118 7259 eller nmg001@politi.dk (mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 

 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
 

Ansøgningsfrist: den 19. januar 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  19.01.2026
Ansøgningsfrist:  19.01.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid