Vil du være med til at forme fremtidens adgangsstyring i et af Danmarks mest komplekse og sikkerhedskritiske IT-miljøer?
Rigspolitiet søger IAM Løsningsarkitekter, der vil arbejde med moderne identitets- og adgangsstyring i stor skala. Vi er på udkig efter både dig, der er klar til at tage næste skridt i din karriere, og dig, der allerede har solid erfaring og ønsker en senior rolle med større ansvar.
Identity and Access Management (IAM) udgør en af grundpillerne i politiets digitale sikkerhed. Du får derfor en central rolle i at bygge, udvikle og optimere vores platforme.
Din rolle
Som IAM Løsningsarkitekt bliver du arkitekten bag de centrale løsninger, der understøtter tusindvis af medarbejdere, systemer og operative opgaver. Du får ansvar for design, integrationer og standarder – og du vil være involveret i alt fra strategiske beslutninger til konkrete tekniske løsninger.
Er du senior, får du et bredere mandat, større beslutningsrum og en ledende rolle i at sætte retningen for politiets IAM-arkitektur.
Dine primære opgaver vil være:
• Arkitektur og design af nye IAM-løsninger baseret på Omada Identity.
• Integrationer til AD/Azure AD, cloud-løsninger og forretningskritiske systemer.
• Analyse og modernisering af processer, datakvalitet og governance.
• Udvikling af standarder, principper og sikkerhedskrav for hele organisationen.
• Sparring og samarbejde med sikkerhedseksperter, udviklingsteams og leverandører.
• Videndeling og rådgivning i organisationen om IAM og adgangsstyring.
• Understøtte den løbende videreudvikling og sikre en stabil platform i tæt samarbejde med drift og leverandører.
Du bliver en nøgleperson i en større modernisering af vores IAM-område, hvor vi blandt andet arbejder med automatisering, standardisering og Zero Trust-principper.
Hvem er du?
Du kan være i starten af din karriere eller have flere års erfaring. Det vigtigste er, at du brænder for identitetsstyring, arkitektur og sikkerhed – og at du har lyst til at arbejde i et komplekst miljø med stor samfundsmæssig betydning.
Vi forventer, at du som minimum har:
• En relevant uddannelse inden for IT, datalogi, ingeniørfag eller et beslægtet område.
• Interesse for identitets- og adgangsstyring samt informationssikkerhed.
• Evnen til at arbejde analytisk og struktureret med tekniske problemstillinger.
• Gode samarbejds- og kommunikationsevner – og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø.
• Motivation for at lære nyt og udvikle dig fagligt inden for IAM.
Derudover ser vi gerne, at du har en eller flere af følgende erfaringer, som kan placere dig på et mere senior niveau:
• Erfaring med IAM-platforme som Omada Identity, Active Directory/Azure AD eller tilsvarende løsninger.
• Erfaring med design eller implementering af integrationer via API’er, SCIM eller automatiseringsværktøjer.
• Erfaring med arbejde i komplekse IT-miljøer, gerne med mange interessenter og høje sikkerhedskrav.
• Kendskab til informationssikkerhed og compliance, herunder ISO 27001 og GDPR.
• Erfaring med at omsætte strategiske eller forretningsmæssige behov til tekniske løsninger.
• Erfaring med arkitekturarbejde, standardisering eller udarbejdelse af tekniske principper.
• Erfaring med rådgivning, sparring og ledelse af tekniske spor eller projekter.
Vi tilbyder:
I denne rolle får du en central position i udviklingen af et af landets mest komplekse IT-landskaber, hvor du vil arbejde med moderne IAM-teknologi, automatisering og integrationer. Du får mulighed for at sætte en markant retning for politiets fremtidige identitets- og adgangsstyring, og din indsats vil have stor indflydelse på den videre udvikling af platformene.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du kan udvikle dig sammen med dygtige kolleger. Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for hjemmearbejde, så du kan opnå den balance, der passer bedst til dig. Ikke mindst vil dit arbejde direkte bidrage til politiets operativitet og Danmarks sikkerhed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Stillingen kan besættes på enten fuldmægtig-, specialkonsulent- eller chefkonsulentniveau, afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring. Endelig indplacering sker efter en konkret vurdering.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Polititorvet 14, 1780 København V.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Søren Tams på tlf. 24827258
Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på https://politi.dk/job-i-politiet.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter skal være i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Der afholdes løbende samtaler. Ansøgningsfrist: 9. januar 2026
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.
København V