Vil du være med til at gennemføre lederuddannelser og udviklingsforløb for ledere i Politiet? Og står du på et fundament af ledelsesfaglige kompetencer kombineret med undervisningserfaring og viden om didaktik? Har du stærke relationelle kompetencer der både peger indad mod dine kolleger og udad mod de studerende? Så er du måske vores nye kollega i Koncern HR, sektion for Ledelse og Psykisk Arbejdsmiljø.
Om din nye arbejdsplads
Center for Psykisk Arbejdsmiljø, Trivsel og Ledelse er en del af Koncern HR i Rigspolitiet og beskæftiger sig samlet set med ledelsesudvikling, psykisk arbejdsmiljø og psykologisk støtte til medarbejdere i politiet. Sektionen Ledelse og Psykisk Arbejdsmiljø består af 18 konsulenter og to sektionsledere, som i respekt for hinandens kompetencer og fagligheder bidrager samlet til opgaveløsningen. Vi er en sektion med stærke faglige kompetencer og ambitioner om at levere projekter og faglige indsatser med kvalitet og til gavn for politiets ansatte. Vi har en uformel tone og en god balance mellem arbejds- og privatliv.
Sektionen leverer kerneydelser til hele det danske politi inden for følgende fagområder:
• Ledelsesudvikling, ledertest og -ledelsesuddannelser
• Psykisk arbejdsmiljø
• Strategisk kompetencestyring og -udvikling
Opgaverne løses i tæt samarbejde med de øvrige faglige områder i Rigspolitiet og politikredsene i Danmark, på Færøerne og i Grønland såvel som de faglige organisationer og andre samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på stærke samarbejdsrelationer, faglighed og fælles læring. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et fagligt inspirerende miljø med en uformel omgangstone og højt til loftet.
Om stillingen
I stillingen er dit primære fokusområde at undervise på politiets interne lederuddannelser. Undervisningen foregår dels på Politiskolen i Vejle ca. 3 dage ad gangen omkring 8-10 gange årligt, dels periodevist online.
Når du ikke underviser, arbejder du fra kontoret på Polititorvet i København med forberedelse, vejledning af studerende eller andre ledelsesrelaterede udviklingsopgaver og tværgående projekter om f.eks. politikker og værktøjer inden for ledelse, kompetenceudvikling og psykisk arbejdsmiljø. Her arbejder du tæt sammen med kollegerne og ledelsen om at sætte retning for ledelse i politiet.
Om dig
Vi er meget optagede af, at vores ledelsesuddannelser er praksisnære og bidrager til politiets udviklings- og kompetencebehov. Derfor har vi behov for en kollega men med mulighed for flere, der både kan undervise og samarbejde bredt på tværs af politiet, og det er en forudsætning, at du føler dig solidt funderet i didaktik og læring. Du har en kandidat- eller masteruddannelse og vi ser gerne at du har mindst 4 års erhvervserfaring. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at tilpasse dit arbejde til de særlige krav og rammer, som gør sig gældende i en offentlig, politisk styret organisation.
Vi forestiller os, at du:
• Har indgående teoretisk viden om og erfaring med lederuddannelse og ledelsesudvikling.
• Er didaktisk alsidig og inddragende samt en god formidler og vejleder, der sigter mod et højt læringsudbytte.
• Har gode relationelle kompetencer og føler stort engagement i relationen til dine kolleger og de studerende.
• Er nysgerrig på andres faglige perspektiver og finder energi og glæde i at udvikle og samarbejde om opgaveløsningen.
Kollegialt og socialt søger vi en kollega - men med mulighed for flere, til et arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, videndeling, åbenhed og godt kollegaskab er kerneværdier, der udleves og som selv tager ansvar og initiativ i både social og arbejdsmæssig sammenhæng.
Ansættelsesforhold
Du vil få tjenestested på Polititorvet i København, men vil løse opgaver i samarbejde med politikredsene og Rigspolitiets områder.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret på baggrund af kvalifikationer. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Dit arbejdssted vil blive Rigspolitiet med formelt tjenestested på Polititorvet i det centrale København. Der er fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsdage, og du har høj indflydelse på tilrettelæggelse af de fleste af dine arbejdsdage. Der vil være onboarding- og oplæringsaktiviteter i forbindelse med din opstart, da det er vigtigt for os, at du føler dig grundigt introduceret til opgaverne.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til niveauet Hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Astrid Kunzendorf tlf. 2452 6313. Eller du kan kontakte chefkonsulent Thomas Bartels på 2174 0957 eller chefkonsulent Line Winther Brink på 3046 0369. Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi forventer at afholde 1. runde samtaler 23. juni og anden runde 26. juni, 2026.
Ansøgningsfrist: 17. juni, 2026.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Vi vil desuden gerne bede dig indsende CV uden billede og fødselsdato/CPR-nummer.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.
København V