Jobbeskrivelse
Projektleder til it-leverancer i politiets byggeprojekter
Projektleder til it-leverancer i politiets byggeprojekter

Vil du sikre, at it-leverancerne spiller, når en ny eller renoveret politilokation tages i brug?

Vi søger en projektleder, der kan stå i spidsen for it-leverancerne i komplekse byggeprojekter og være med til at omsætte operative behov til understøttende it-leverancer. Politiets bygninger udvikles i disse år gennem både nybyggeri, udvidelser og modernisering, så rammerne understøtter en tidssvarende og stabil drift på lokationerne.

Din rolle
Du bliver en del af et mindre projektledelsesmiljø i Koncern IT, hvor en håndfuld projektledere har ansvar for at gennemføre projekter på tværs af organisationen. Som projektleder får du ansvaret for at planlægge og gennemføre it-leverancerne i politiets byggeprojekter og du er med til at sikre, at netværk, arbejdspladser, sikring, krydsfelter og meget mere er planlagt, koordineret og implementeret, så hverdagen fungerer på lokationen fra første dag.

Du er med til at skabe en håndgribelig forskel for de medarbejdere i politiet, der har deres daglige gang på lokationerne. 

Du evner at skabe overblik, fremdrift og tillid – og du kan navigere sikkert mellem ledelse, specialister, leverandører og brugere.

Dine primære opgaver

  • Planlægge og lede it-leverancerne i politiets byggeprojekter
  • Sikre klart scope, realistiske planer, risikostyring og fremdrift
  • Koordinere arbejde på tværs af de forskellige tekniske forretningsejere
  • Drive samarbejdet med projektejer i politikredsen samt interne og eksterne leverandører
  • Sikre sammenhæng mellem forretningsbehov og tekniske løsninger
  • Bidrage til fælles projektmetoder, governance og videndeling i sektionen

Om dig

  • Du har erfaring med projektledelse i større it- eller byggeprojekter
  • Du arbejder struktureret og kan styre både tid, økonomi, kvalitet og interessenter
  • Du er stærk i kommunikation og samarbejde – også i komplekse organisationer
  • Du kan skabe fremdrift uden at miste blik for mennesker og forretning
  • Erfaring fra offentlig sektor eller store organisationer er en fordel, men ikke et krav
  • Du behøver ikke være teknisk specialist, men du har stort kendskab til it-leverancerne og samspillet mellem dem
  • Kendskab til projektmodeller og -metoder (fx PRINCE2, SAFe, Scrum, hybridmodeller) er en fordel

Vi tilbyder

  • En central rolle i moderniseringen af politiets byggerier
  • Projekter i hele rigsfællesskabet
  • Et stærkt fagligt miljø med projektledere og med mulighed for sparring og erfaringsudveksling med specialister inden for sikring, netværk, serverrum m.fl.
  • Mulighed for at udvikle dig både fagligt og ledelsesmæssigt 

Løn – og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres som specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af din erfaring.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V. Hele Rigspolitiet bliver samlet i løbet af 2026 og 2027 med adresse på Frederikskaj, København SV.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.  

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, fg. Tanja Foged Gammelgaard på tfg001@politi.dk eller telefonisk på tlf. 2269 1077 (Ferie i uge 31).

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 17. august 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 28. august 2026 og 2. samtaler 4. september.
.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.  

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  17.08.2026
Ansøgningsfrist:  17.08.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid