Jobbeskrivelse
Skarp APP udvikler til Android Mobile der skal bidrage til at optimere Politiets opgavevaretagelse
Skarp APP udvikler til Android Mobile der skal bidrage til at optimere Politiets opgavevaretagelse

Brænder du for udvikling af apps, og har du lyst til at gøre en stor forskel for, at dansk politi på gaden kan operere så effektivt som muligt? Så er dette muligvis jobbet for dig.

Om jobbet
Sektion for Softwareudvikling består i dag af ca. 25 dedikerede softwareudviklere, som leverer værdiskabende apps og softwareløsninger til politiet. Som Androidudvikler kommer du til at arbejde i et SCRUM team, som i tæt samarbejde med forretningsanalytikere, testere og brugere, udvikler mobile løsninger, der kan effektivisere politiets opgavevaretagelse i felten. 

Dansk politi har organiseret et app domæne, der udvikler nye- og videreudvikler eksisterende operative apps. Din hverdag består af at udvikle de operative apps, der understøtter betjentens arbejde på gerningsstedet og i kontakten med borgerne, og dit arbejde er derfor helt essentielt for, at betjentene kan udføre deres arbejde. Udviklingen af apps sker desuden i tæt samarbejde med slutbrugerne, så du vil have rig mulighed for at samarbejde med Politiets uniformerede betjente og komme tæt på kerneforretningen. Eksempler på apps du bidrager til at udvikle og vedligeholde er:

•    Apps til optagelse af rapport og dokumentation af gerningssteder. Typisk ved hjælp af kamera ved indbrud, trafikulykker etc. Denne funktionalitet er splittet i to apps – en indbrudsapp og en fotoapp. Et eksempel på en mindre opgave vi har lavet inden for dette område er understøttelse af fotooptagelse af støvleaftryk i sne vha. af kamera og vaterpaslignede funktionalitet.
•    Kontrol af personer, køretøjer og identifikationspapirer i Søgeappen, som understøtter scanning af chip i pas ifm. grænsekontrol samt søgning i diverse databaser. For nylig har vi udviklet funktionalitet til understøttelse af politiet kontrol af det nye digitale kørekort, som Søgeappen skal kunne verificere.
•    Vi har udviklet en bødeapp, der har erstattet en tung administrativ papirgang, der kan bruges til udskrive bøder for eksempelvis trafikforseelser. Bøderne havner automatisk i borgerens e-boks.


Din dagligdag præges af teamarbejde, hvor du i tæt samarbejde med forskellige faggrupper, eksterne leverandører og de politifaglige slutbrugere, anvender dine udviklerkompetencer til at finde de bedste løsninger til gavn for slutbrugerne. Som sektion vægter vi samarbejde, faglige udfordringer, vidensdeling og professionalisme højt. Vi har en åben samarbejdskultur og flad struktur, hvor alle bidrager til at skabe og bevare et godt arbejdsmiljø. Vi sikrer opretholdelsen af et højt fagligt niveau ved at prioritere faglig udvikling og uddannelse.


Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant it eller teknisk uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis datalog, cand.it, it-ingeniør eller lignende. Alternativt har du igennem flere års praktisk erfaring inden for området opbygget skarpe kompetencer inden for mobil app udvikling. Du vil i den forbindelse få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for avancerede mobilløsninger, ny teknologi og agile udviklingsmetoder.

Vi lægger overordnet vægt på, at du har erfaring inden for flere af nedenstående områder:

•    Android native app udvikling (Android Studio, Kotlin)
•    Compose, Room, DI frameworks (Dagger/Hilt/Koin)
•    Flows og Coroutines
•    CLEAN, MVVM, MVVMi, S.O.L.I.D., DDD
•    CI/CD framworks
•    Unit Tests, Instrumentation Tests og TDD
•    Integrationsteknologier (SOAP, RESTful JSON, RESTful XML)
•    JIRA, Confluence, GIT og lignende

Du brænder for at levere gode løsninger, der understøtter forretningens behov og har blik for planlægning, struktur og dokumentation. Du udviser initiativ, handlekraft og selvstændighed samt trives med at arbejde med mange opgaver på samme tid. 

Som person har du en nysgerrig og videbegærlig tilgang til tingene og sætter pris på at lære nye metoder og blive udfordret på det, du kender. Du kan lide at arbejde med agile udviklingsmetoder og går til arbejdsopgaverne på analytisk og metodisk vis. Du er en uformel teamplayer, som trives med en stor berøringsflade med mange interessenter som en naturlig del af din hverdag, hvor du evner at formidle tekniske budskaber på en klar og forståelig måde.
Af hensyn til samarbejde med bl.a. leverandører er det en forudsætning, at du taler og skriver fejlfrit på dansk, ligesom vi forventer, at du er velbevandret i teknisk engelsk.

Løn og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten. 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund bliver du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
 
Organisatorisk er du tilknyttet Rigspolitiets Koncern IT med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet er en røgfri arbejdsplads.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Peter Greifenstein på 2269 7733. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.politi.dk/job-i-politiet.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 4. november 2025

Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 46-47.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  04.11.2025
Ansøgningsfrist:  04.11.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid