Uchargerede polititjenestemænd til Rigspolitiets internationale missioner
Rigspolitiet, Koncern HR
Kan du se dig selv tilbringe et år med at løse vigtige internationale politiopgaver i konfliktløsende, fredsbevarende og kapacitetsopbyggende missioner rundt omkring i verden? Vil du bidrage til at gøre en forskel i netop de lande, som har det allerstørste behov? Så læs mere om muligheden for at blive en del af politiets internationale pulje.
Rigspolitiet søger et antal uchargerede politiuddannede medarbejdere (politiets basisuddannelse) til at blive udsendt til verdens brændpunkter med opgaver inden for civil krisestyring, sikkerhed, monitorering, stabilisering, fredsbevaring og kapacitetsopbygning. Udsendelserne sker hovedsageligt i de internationale organisationer, som Danmark er medlem af, f.eks. EU, FN og i mindre omfang andre bilaterale missioner i koordination med Udenrigsministeriet.
Som udsendt i en international mission vil du få mulighed for at prøve kræfter med udfordringer, som er anderledes end dem, du har i det daglige arbejde i kredsen. Du kommer til at arbejde i et internationalt miljø, hvor du ofte skal håndtere forskellige situationer og opgaver. Rigspolitiet vil matche dine kompetencer med de kompetencer, missionen efterspørger Så dit arbejde i missionen både giver dig værdifulde erfaringer og kompetencer på både det personlige og faglige plan.
Fælles for alle ansøgere er, at du skal have en afklaring med nærmeste leder og evt. HR i egen kreds om, hvorvidt deltagelse i Rigspolitiets internationale missioner er foreneligt med dine daglige opgaver og forenelig med kredsens drift. Det er derfor et krav, at du skal vedhæfte påtegning til international tjeneste for at komme i betragtning.
Udsendelsesperioderne er som udgangspunkt 12 måneder.
Om dig
At arbejde i en international mission stiller krav til din fleksibilitet, tilpasningsevne samt psykiske og fysiske helbredstilstand. Derudover er det vigtigt, at du er nysgerrig på at arbejde i fremmede kulturer med kolleger med forskellige baggrunde og tilgange til politifaget.
For at sikre, at du har en solid faglig viden fra dansk politi, ser vi gerne, at du har minimum fem års erfaring efter endt politiuddannelse. Da flere af missionerne søger indgående erfaring fra nicheområder som cyber sikkerhed, hybride trusler, grænserelaterede politiopgaver og finansiel efterforskning vil kendskab til disse områder være en fordel, men ikke et krav. Erfaring fra tidligere internationale opgaver vil være en fordel, men er heller ikke et krav.
Du vil blive udsendt som sekunderet national ekspert med fokus på forskellige fagområder, som afhænger af dine kvalifikationer. Du kan have erfaring på taktisk og operativt niveau og inden for mange forskellige fagområder.
Rigspolitiet opfordrer alle interesserede til at søge.
Da du skal arbejde i et internationalt miljø, er det vigtigt, at du har gode engelskkundskaber svarende til C2-niveau, jf. den Europæiske referenceramme (CEFR). Du skal derfor bestå en skriftlig engelsktest som forudsætning for at blive en del af Rigspolitiets internationale pulje.
Udvælgelses- og uddannelsesprocessen
Internationale organisationer som EU og FN offentliggør løbende stillinger med angivelse af stillingsindhold og kvalifikationskrav. Rigspolitiet vil løbende evaluere relevante internationale stillinger i takt med deres opslag, og i samarbejde med dig vurdere hvilke stillinger, der er relevante at søge med dine kompetencer.
For at sikre, at du er klædt bedst muligt på til arbejdet i en international mission, er det et krav, at du deltager i en psykologisk screeningssamtale med en af Rigspolitiets psykologer. Ligeledes skal du kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET/EU SECRET og bestå en standard helbredsundersøgelse alt efter, hvilken mission du skal forrette tjeneste i.
Det er et krav, at du gennemfører ”Pre-deployment Traning for CSDP Missions and Operations” (PDT), ”Hostile Enviroment and Awareness Training” (HEAT) samt et diplommodul i ’Kønsreflekteret pædagogik og lige deltagelsesmuligheder (Gender). Uddannelserne planlægges i samarbejde med Politiskolen og er målrettet for at styrke ansøgerens kandidatur til international tjeneste.
Rigspolitiet afholder HEAT i uge 40/41 og Gender i uge 43/44, begge kurser som vi forventer, at du kan deltage i. Har du tidligere gennemført HEAT og Gender skal det noteres i ansøgningen, så vi ikke indkalder gengangere til uddannelserne. HEAT-kursus må max være 5 år gammel ved udstationering til visse missionsområder Derfor må dokumentation gerne medsendes.
Derudover skal man i enkelte missioner have kørekort til kategori C. Hvis du ikke har det allerede, så sørger Rigspolitiet for dette.
Løn- og ansættelsesvilkår
Under udstationeringen vil du bevare din ansættelse hos dansk politi. Du vil fortsat oppebære din danske grundløn i henhold til dit nuværende løntrin efter klassificeringsaftalen. Evt. lokallønstillæg ophører under udstationeringen efter gældende regler.
Derudover modtager du fra Rigspolitiet et skattefrit udetillægslignende tillæg efter charge. (I okt. 2021-niveau 14.777 kr. for pa./konsulent, politi indtil skalatrin 42 og 15.790 kr. for specialkonsulent, politi og konsulent, politi over skalatrin 42.)
Under din udstationering bliver du organisatorisk placeret i Rigspolitiet.
Efter udstationeringen stationeres du på ny i din egen politikreds.
Under missionsudsendelsen har Rigspolitiet det ansættelsesretlige ansvar mv., men det er missionen, der har den daglige ledelsesret. Dette indebærer, at du i udsendelsesperioden bliver omfattet af den enkelte missions regler om fx arbejdstid, ”leave”-perioder mv.
Du vil derudover være omfattet af aftale af 15. januar 2016 om vilkår for polititjenestemænd, der er udsendt af Rigspolitiet til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver (Missionsaftalen). Den findes på POLintra under https://prodsp2019polintra.politinet.net/politifagligt/internationalt_samarbejde/international_kapacitetsopbygning/Sider/default.aspx (kopier linket og sæt det ind i browseren på POLintra) under Information og Udsendelsesvilkår.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet- og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Der skal til ansøgningen vedhæftes en "Påtegning vedr. egnethed ved ansøgning til international udsendelse" fra kredsens HR. Blanketten findes via følgende link til POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/politifagligt/internationalt_samarbejde/modefora/frontex/Sider/default.aspx (kopier linket og sæt det ind i browseren på POLintra).
Kontakt og ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås ved at rette henvendelse til specialkonsulent (politi) Nikolai Kørner på telefon 4174 0357 eller NJE018@politi.dk eller politiassistent Pierre Villendrup på telefon 6115 4673 eller PLA031@politi.dk. Mailadressen kan ikke anvendes til ansøgning.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev), CV samt påtegning fra din kreds.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: Den 31. maj 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i Vejle den 9. juni 2026 og i København den 15. juni 2026. Indkaldelse til samtaler vil ske løbende frem mod ansøgningsfristen.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Om internationale udsendelser
Rigspolitiets internationale udsendelser fokuserer på freds- og stabiliseringsmissioner under EU og FN, grænsekontrolindsatser i Middelhavet og Schengenområdet i regi af Frontex, samt kortvarige træningsopgaver via Rigspolitiets Internationale Uddannelses- og Facilitatorgruppe (RIUF) – i daglig tale benævnt trænerpuljen. Indsatsen i freds- og stabiliseringsmissioner omfatter rådgivning, monitorering, træning og operative opgaver med vægt på forebyggelse, beskyttelse og opbygning af politi og retsvæsen. Rigspolitiet prioriterer for tiden især EU-missioner i Ukraine, Georgien, Armenien, Kosovo, Somalia og Irak, samt FN´s sikkerhedssektorreform i Irak. Rigspolitiet bidrager desuden med rådgivere til FN i Øst- og Vestafrika med særlig fokus på bekæmpelse af transnational organiseret kriminalitet. Fremadrettet skal Rigspolitiet derudover i højere grad bidrage med flere specialister til stillingerne i EU-missionerne EUPM Moldova, EUBAM Rafah og EUPOL COPPS.
København V