Politiet gennemgår i øjeblikket en massiv forandringsproces, hvor der bygges en ny og topmoderne it-organisation op. Kan du bidrage til forretningsudvikling i krydsfeltet mellem it, økonomi og styring – og kondensere resultatet af analysen i velunderbyggede beslutningsoplæg til ledelsen? Så har du nu muligheden for at få en nøglerolle i Koncern IT’s transformation.
Om stillingen
Du vil blive en del af Center for Styring, hvor du i tæt samspil med ledelsen vil få ansvaret for at drive strategisk prioriterede forandringer.
Arbejdet med at modernisere it i politiet er komplekst, og du vil få en afgørende rolle i at sikre, at løsninger og forandringer foretages med blik for denne kompleksitet. Du vil opleve at få en alsidig opgaveportefølje, hvor du skal drive udviklingen i retning af konkrete resultater, der virker i praksis. Du skal kunne lede opgaverne med et højt niveau på tværs af ledelseslag, der medfører en bred kontaktflade i hele organisationen og på tværs af de øvrige områder i Rigspolitiet såvel som andre samarbejdspartnere.
Om dig
Vi søger kandidater med forskellige profiler, der kan være med til at understøtte og drive nogle af de kommende strategisk vigtige forandringer. Vi sammensætter holdet efter ønske om et bredt erfaringsgrundlag. Du kan f.eks. have en baggrund inden for relevante it-tekniske områder, inden for projektledelse, forretningsudvikling- og optimering eller økonomistyring. Det er en fordel, hvis du kender til større politisk styrede it-organisationer.
Afgørende er at du kan stå i spidsen for og sætte retning for komplekse udviklingsopgaver. Det kan være, afhængigt af din bagrund, at du er på hjemmebane, når der skal leveres komplekse analyser, at du ikke kan lade være med at tænke i (proces-)optimeringer, eller projektplanen skal lægges og følges til dørs.
Derudover kan du formentlig se dig selv i at:
- sikre solid implementering af udviklingsinitiativer ved at skabe overblik og sikre løbende koordinering og prioritering
- sparre med kollegaer og samarbejdspartnere og dermed sikre høj faglig kvalitet i både dine egne men også dine kollegaers leverancer og produkter med øje for både strategiske og politiske hensyn i opgaveløsningen
- styre beslutninger optimalt mod målet og mestre eskalerende situationer med øje for løsninger - selv i komplekse organisatoriske strukturer
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger fra hele Rigspolitiets Koncern IT, men i perioder vil du skulle koncentrere dig om strategisk vigtige områder, hvor der kan være behov for enten ledelses-, udviklings- eller driftsmæssig understøttelse af konkrete områder.
Det er derfor væsentligt, at du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, og at du er fleksibel og nysgerrig både når det gælder tværgående opgaver i organisationen og udvikling af intern praksis i eget center.
Du har med dit gode humør og gåpåmod evnen til at sætte ild under en proces og således skabe det nødvendige følgeskab, når du driver udviklingen i retning af konkrete resultater, der virker i praksis.
Vi prioriterer et godt sammenhold og en uformel omgangstone, ligesom vi insisterer på at skabe frirum til humor og at bevare en god balance mellem arbejds- og privatliv. Det regner vi med, du bidrager til.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres som special- eller chefkonsulent afhængigt af din erfaring.
Hvis du er ansat med Justitsministeriet som ansættelsesområde, vil du kunne rokere inden for dit nuværende ansættelsesområde.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT. Du vil primært arbejde fra vores lokation med adresse Polititorvet 14, København V, men må også påregne at have en eller flere ugentlige arbejdsdage på vores lokationer i Storkøbenhavn.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Ulrik Bundgaard på 2939 8405. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 5. oktober 2025
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
København V