Jobbeskrivelse
Københavns Politi søger civil konsulent til Nærpolitiafdelingen
Københavns Politi søger civil konsulent til Nærpolitiafdelingen


Stillingen er med fordel for dig med en politifaglig uddannelse, der enten er pensioneret eller overvejer at gå på pension, men som fortsat har lysten, viljen og evnen til at være en del af et fagligt stærkt og dynamisk team, hvor fagligheden og glæden i jobbet er sat i fokus. Det vil være en stor fordel, at du har erfaring med udadvendt politiarbejde.

 

Om stillingen

Stillingen vil indeholde varetagelse af daglige opgaver, der normalt varetages af det politiuddannede personale ved Amager Nærpoliti, placeret under Lokalpolitienheden. Stillingen vil indebærer flere ansvarsområder, som kun kan varetages af personale med politifaglig indsigt, kompetence og erfaring.


Om jobbet

Stilling vil indeholde udførelse af følgende opgaver:

  • Ekspeditionsdrift og kosterbehandling i Nærpolitisektionen
  • Modtagelse af anmeldelser, bistår med afhøringer samt politifaglig vejledning i forbindelse med borgerhenvendelser eller henvendelse fra andre myndigheder eller samarbejdspartnere i øvrigt. 
  • Understøttelse af sektionslederens og nærbetjentenes lokalpolitiarbejde, bl.a. via eget netværk og lokalkendskab 
  • Foredrags- og undervisningsopgaver, fx for politielever og delegationer 
  • Deltagelse i arrangementer for børn og unge i samarbejde med de respektive nærbetjente 
  • Løsning af diverse ad hoc-opgaver i dialog med nærmeste leder

 

Om dig

Det er en fordel,  at du har en politifaglig uddannelse, og at du har en passion og stor interesse inden for de nævnte arbejdsområder, ligesom det vil være en fordel, at du tidligere har været beskæftiget med udførsel af udadvendt politiarbejde og også gerne med erfaring i samarbejdet med andre myndigheder, foreninger, ngo´ere eller lignende. Det forventes desuden, at du kan indgå fordomsfrit i alle sammenhænge og har lysten til, at videregive dine erfaringer og viden, særligt til yngre og mere uerfarne kolleger, ligesom du skal kunne kommunikere tydeligt i både skrift og tale.


Løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst eller på individuelle vilkår.


Stilingen er tidsbegrænset til udgangen af 2027 med mulighed for forlængelse.


Arbejdstiden er med udgangspunkt 15 timer i ugentligt gennemsnit. 


Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Kamillevej 3, 2770 Kastrup. 


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 


Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder. 


Kontakt og ansøgning 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Jonas Bülow Wybrandt  på 4026 5486. 


Du søger stillinger via https://politi.dk/job-i-politiet.
 
Du skal oprette CV og motiveret ansøgning (følgebrev) i pdf-format.


Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.


Ansøgningsfristen er den 30. september 2026.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  30.09.2026
Ansøgningsfrist:  30.09.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

Kastrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid