Jobbeskrivelse
Københavns Politi søger servicemindede kolleger til Center for Grænsekontrol i Københavns Lufthavn
Københavns Politi søger servicemindede kolleger til Center for Grænsekontrol i Københavns Lufthavn

Københavns Politi søger paskontrollanter til Københavns Lufthavn i Kastrup. Hvis du vil være en del af et internationale miljø, hvor du kommer til at arbejde i tæt kontakt med politiets arbejde i lufthavnen, og hvis du har lyst til at bidrage til at løse en samfundsvigtig opgave med at sikre Danmarks grænse, er det dig, vi søger!

 


Om stillingen

 

Som paskontrollant i Københavns Politi skal du medvirke til, at der gennemføres grænsekontrol i Københavns Lufthavn. Dvs. at du skal udføre ind- og udrejse kontrol i henhold til gældende regler i tæt samarbejde med politiet.

 

Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads med masser af humor og gode kolleger på tværs af faggrupperne, hvor samarbejde, service og faglighed er højt prioriteret.

 

Tjenesten foregår uniformeret. Du bliver ansat med skiftende arbejdstider samt weekendarbejde med udgangspunkt i hver anden weekend.  Der planlægges hovedsagligt tjeneste inden for tidsrummet kl. 05.00 – 01.00, men nattearbejde kan forekomme i perioder. Pt. varierer vagterne med en længde på mellem 8 og 10 timer.

 

Vi ønsker, at du som ansøger har de bedste forudsætninger inden du søger. Derfor afholder vi informationsdage/aftner hvor du kan høre om stillingen og besøge lufthavnen. Du kan læse mere om tilmelding under overskriften ”Kontakt og ansøgning” længere nede i stillingsopslaget. Det er ikke et krav for ansættelse, at du deltager i informationsaftenen. 

 


Om os

 

Københavns Politi er Danmarks største politikreds, hvor ca. 3.400 medarbejdere til dagligt går på arbejde med det formål, at sikre tryghed og sikkerhed i samfundet.

 

Center for Grænsekontrol består af ca. 300 medarbejdere fordelt på politi og administrative medarbejdere. Vores primære formål er at sikre den danske grænse.

 


Om dig

 

•    Du har lyst til at arbejde i et internationalt miljø, hvor du har kontakt til mange mennesker og trives i en til tider travl hverdag. 
•    Du skal som person være serviceorienteret, men samtidig skal du kunne varetage rollen som myndighedsperson. 
•    Du kan lide at være en del af et hold og få hverdagen til at lykkes i et omskifteligt og uforudsigeligt miljø som en lufthavn.  
•    Du kommer til at arbejde i Københavns Politi i tæt samarbejde med politifolk, og din forståelse for samarbejde er vigtig for opgaven og for din hverdag.
•    Du motiveres af, at netop din opmærksomhed, vedholdenhed og omhu er afgørende for opgaven. 

 


Det er derudover vigtigt, at du har et godt humør med en positiv og åben indstilling til arbejdsopgaver og kolleger.

 

Vi forventer, at du er en rummelig og god kollega, der bidrager til en sund og åben arbejdspladskultur, ligesom vi forventer, at du medvirker til, at vi konstant udvikler os som arbejdsplads.

 

Din baggrund kan med fordel være fra servicebranchen, hvor kundekontakt har været i fokus, eller en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Der vil være særskilt oplæring i brugen af de systemer, der benyttes i paskontrollen.

 

 

Krav til jobbet

 

Det er en forudsætning for fastansættelse, at du består det indledende uddannelsesforløb, der afsluttes med en dokumenteksamen samt skriftlig- og praktisk eksamen, som skal bestås, for at kunne varetage stillingen. 

 

Det forventes, at du taler og skriver flydende dansk, samt taler engelsk på brugerniveau, da din interaktion med de rejsende ofte vil forgå på engelsk. 

 

Derudover er det en forudsætning, at du ikke er farveblind. 

 


Mere om uddannelsen til jobbet

 

Ved ansættelsens start gennemføres et obligatorisk uddannelsesforløb på 9 uger, hvor du vil modtage en grundig oplæring i dokumentundersøgelse og profilering samt få en teoretisk gennemgang af Schengenregler, udlændingelovens regler etc. Uddannelsesforløbet foregår som klasseundervisning og senere som praktisk sidemandsoplæring i pasboksen. 

 

Du vil herefter kunne varetage den samlede opgaveportefølje omhandlende grænsekontrol i Københavns Lufthavn – herunder kontrol af de rejsendes pas og rejsedokumenter, profilering af passagerene, ind- og udrejseundersøgelser samt søgninger i politiets registre. 

 

 


Løn- og ansættelsesvilkår

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

 

Du indplaceres som overassistent, hvor lønnen pt. udgør 29.371,50 kr. i månedligt aktuelt niveau. (Ekskl. arbejdsgiverbetalt pension). Hertil kommer tillæg for aften- og weekendarbejde, samt helligdage.

 

Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt inkl. frokost. 

 

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse i Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder. 

 


Kontakt og ansøgning 

 

Vi afholder introduktionsaften i Center for Grænsekontrol mandag den 20. oktober 2025 og torsdag den 23. oktober 2025 i tidsrummet kl. 19.00-21.00. 

 

Mødested er på adresse Peterdalsvej 1, indgang 1A, 2770 Kastrup.

 

Tilmelding skal ske på følgende mailadresse: kbh-spe-ledkontor-cfg@politi.dk 

 

Her vil der blive afholdt et indlæg omkring lufthavnen, om uddannelsen samt om arbejdet generelt. 

 

Efterfølgende er der rundvisning i lufthavnen, hvor du kan se arbejdspladsen og opleve grænsekontrollen udført. Dette er for at give dig et bedre grundlag for at søge stillingen. 

 

Stillingerne er forventeligt til besættelse den 01.02.2026.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 44 og uge 45. 

 

Ved spørgsmål kan du på hverdage i tidsrummet kl. 11.00 -14.00, henvende dig til politikommissær Nicolai Ullits på tlf. 41740335 eller via mail på nus001@politi.dk. (Den angivne mail kan IKKE anvendes til ansøgninger). 

 

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk 

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. 

 

Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. 

 

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  26.10.2025
Ansøgningsfrist:  26.10.2025
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

Kastrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid