Jobbeskrivelse
Nærpolitiet i Køge søger en civil forebygger til at gøre en forskel for borgernes trivsel og tryghed
Nærpolitiet i Køge søger en civil forebygger til at gøre en forskel for borgernes trivsel og tryghed

Midt- og Vestsjællands Politi, Køge


Har du lyst til at blive en del af et engageret team af nærbetjente og civilt ansatte med et stort lokalkendskab, som arbejder for at skabe nærhed, tryghed og forebygge kriminalitet, så er det måske dig vi søger som civil forebygger i Nærpolitiet i Køge. 

 

Som civil forebygger bliver du en aktiv del af det kriminalitetsforebyggende arbejde. Du arbejder med analyse og screeninger som understøtter vores målrettede og tværfaglige indsatser – til gavn for både borgere og samfundet. Vi samarbejder med mange eksterne aktører, som fx kommuner, SSP, Danmarks Fængsler, boligselskaber, NGO’er mv.

 

Du bliver en del af Nærpolitiet, som består af ca. 80 medarbejdere. Nærpolitiet har ansat tre civile forebyggere, som du vil have et tæt samarbejde med, de tre civile forebygger er placeret i henholdsvis Holbæk, Roskilde og Køge. Du kommer samtidig til at arbejde sammen med politibetjente og øvrige fagpersoner i et dynamisk og tværfagligt miljø, hvor sparring og videndeling er en vigtig del af hverdagen.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:


•    Screening via Socialsøg – et digitalt værktøj til at identificere risikoadfærd hos forældre.
•    Udarbejdelse af underretninger til de sociale myndigheder herunder bidrage med socialfaglig sparring og kvalificering af socialrapporter for Stevns, Køge, Solrød og Greve Kommune.
•    Vurdering af relevante forebyggende tiltag og tryghedsopfølgning i sager om bl.a. stalking, samlivsrelateret vold, æresrelateret vold samt udarbejdelse af risikovurderinger. 
•    Du vil få ansvar for koordinering og facilitering af kriminalitetsforebyggende aktiviteter og samarbejdsmøder – både internt i politiet og med eksterne samarbejdspartnere.
•    Forebyggende indsatser ift. børn og unge, herunder understøttelse af nærpolitiets samarbejde med skoler og kriminalpræventiv undervisning på uddannelsesinstitutioner.
•    Udarbejdelse og formidling af analyser og statistisk materiale til både kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere. 
•    Indgå i og drive projektarbejde. 

 

Vi forestiller os, at du:
•    Har en relevant faglig baggrund, fx socialrådgiver, kriminolog eller lignende.
•    Er engageret, fleksibel og nysgerrig – og har lyst til at bringe din viden i spil i et team, hvor vi sammen skaber de bedst mulige løsninger for borgerne.
•    Har erfaring med forebyggelse af kriminalitet og tryghedsindsatser.
•    Trives i et relationsbaseret arbejdsmiljø og har gode samarbejdsevner.
•    Er selvstændig, kan tage ansvar og at du samtidig er en holdspiller.
•    Arbejder systematisk og har erfaring med screeningsopgaver.
•    Trives med administrative opgaver, da det er en stor del af den daglige drift.
•    Er god til både mundtlig og skriftlig formidling – og kan omsætte data og viden til konkret handling. 

 

Løn Og Ansættelsesvilkår
Er du socialrådgiver bliver du indplaceret efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten).

 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

 

Der kan periodevis forventes forskudt tjeneste i stillingen, fx opgaver om eftermiddagen eller i weekenden. Stillingen er 37 timer.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingen og sikkerhedsgodkendelsen skal kunne opretholdes gennem hele ansættelsesperioden.

 

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Sektionsleder Brian Tolstrup på mail: bso012@Politi.dk eller Civil forebygger Anna Louise Halling Jensen, aje089@Politi.dk.  

 

Du bedes uploade ansøgning, CV og eksamensbevis i pdf-format.

 

Stillingen ønskes besættes snarest muligt. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Ansøgningsfrist: 27. august 2026

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  27.08.2026
Ansøgningsfrist:  27.08.2026
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Køge

Deltid / fuldtid:  Fuldtid