Nu har du muligheden for at være med til at sikre en lys fremtid for dansk politi – bliv Specialkonsulent, politi, i Efterforskningslinjen.
Vi søger en polititjenestemand med stor erfaring i sagsbehandling og efterforskning, som kan bidrage til at styrke de politistuderendes faglige niveau.
Som specialkonsulent, politi, i EFUS vil din dagligdag hovedsageligt bestå af supervisering af de politistuderende, som har en 12 ugers turnus i efterforskningsuddannelsen samt den daglige drift af afdelingen. Vi har 4 hold om året af 12 ugers varighed. De resterende uger er perioder mellem holdskiftene, således at der er tid til administration i forhold til afslutning og opstart af nye hold. I forhold til ovenstående, er det helt centralt, at du skal kunne håndtere en selvstændig beslutningskompetence og at du er i stand til at drive de 4 hold i henhold til den efterforskningsuddannelse, som de politistuderende skal gennemføre på de 12 uger.
Du vil indgå i et fagkoordinatorteam med én anden Fagkoordinator, som ligeledes er en erfaren efterforsker.
Du bør ikke have ansvaret for sagsbehandling af egne sager, idet du hovedsageligt skal fokusere på at supervisere og kvalitetssikre. Sektionen indgår ligeledes i løsningen af den samlede opgaveportefølje for hele efterforskningslinjen, og bidrager lejlighedsvis til større aktioner og efterforskninger, hvilket kalder på fleksibilitet og beslutsomhed.
Endvidere vil du som specialkonsulent, politi, i EFUS være medansvarlig for driften af afdelingen, herunder sikre et passende flow af sager, løbende planlægning og udvikling/tilpasning af efterforskningsuddannelsen samt evaluering af de politistuderende. Du vil ligeledes indgå i tværfaglig sparring med uddannelseslederne, Anklagemyndigheden samt de øvrige fagkoordinatorer i efterforskningslinjen.
Der lægges vægt på, at du er positiv, kvalitetsbevidst, arbejdsom og har en helheds- og udviklingsorienteret tilgang til politiarbejde og efterforskning. Ligeledes er det vigtigt, at du besidder overblik og formår at have flere bolde i luften på samme tid, idet du skal kunne overskue den samlede sags portefølje og vejlede de politistuderede derefter.
Om dig:
Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse), og har en bred politifaglig baggrund med en bred viden og forståelse for politiets arbejdsområde.
Vi forventer, at du har erfaring med efterforskning og/eller sagers efterbehandling, samt har opbygget specialiseret viden og kompetencer inden for fagområdet og kan bidrage til at styrke de politistuderendes faglige niveau.
På det personlige plan forventer vi, at du har erfaring og interesse for undervisning og er god til at formidle din viden videre til politistuderende. Du kan udvise selvstændighed og kvalitet i opgavehåndteringen. Samtidig er du udadvendt, udviklingsorienteret og forstår at samarbejde og skabe relationer på alle niveauer og på tværs af faglighed. Du er omstillingsparat, fleksibel og søger løsninger, da du er orienteret mod at skabe resultater.
I din dagligdag i efterforskningsuddannelsen kommer du til at sparre med og referere til politikommissær Liza Pallesen.
For yderligere information om efterforskningsuddannelsens indhold henvises der til ”Uddannelsesplan for semester 2 studerendes ophold i EFUS” på POLintra – arbejdsplads/uddannelsesogkarriere/basisuddannelse/dokumenter/information.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du indplaceres efter klassifikationsaftalen som specialkonsulent (politi) i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46. Eventuel lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du stationeres indtil videre i Midt- og Vestsjællands Politi med foreløbig tjeneste i Efterforskningslinjen.
Du får tjeneste i EFUS som organisatorisk er placeret i Efterforskningslinjen, og har beliggenhed i Køge, Kongsberg Alle 4, 4600 Køge.
Der vil ved MUS blive fastsat en relevant plan for efter- og videreuddannelse.
Stillingen kan kun søges af polititjenestemænd.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være på hverdage mellem kl. 8-16, 8-15 og 8-14.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til FORTROLIGT.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til politikommissær Liza Pallesen på tlf. 6112 5073 eller vicepolitiinspektør Henriette Vogt, tlf. 6155 9215.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 5. april 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Køge