OM STILLINGEN I NÆRPOLITIET
Som leder i Nærpolitiet tilbyder Midt-og Vestsjællands Politi det ledelsesmæssige ansvar for et stærkt fagligt team i sektor Midt, der dækker kommunerne Roskilde, Lejre og Ringsted. Du får et spændende og fagligt bredt arbejdsområde, der bl.a. indeholder SSP, Ungdomskriminalitetsnævnet, det boligsociale arbejde i udsatte områder, vold i nære relationer, socialsøg, PSP (og andre sårbare grupper), tryghedsskabende indsatser lokalt m.m.
Du vil indgå i et ledelsesteam med de øvrige politikommissærer i fra henholdsvis Nærpoliti Vest, Nærpoliti Øst og Nær-beredskab Kalundborg.
Det, vi søger, er en positiv, engageret og nærværende leder med evne til at omsætte strategiske indsatser og operative mål til konkrete mål og opgaver for medarbejderne. Du skal have gode samarbejdsevner og være kommunikativ stærk, og du skal turde tage ejerskab og fremstå som en synlig repræsentant for politikredsen i tværfaglige eksterne samarbejder.
Du skal være stærk relationel og udviklingsorienteret, og du skal have interesse i at udvikle og understøtte personalet således, at borgerne får den bedst mulige betjening.
Den rette lederprofil vægtes højere, end de faglige kompetencer. Dog er det en nødvendighed, at du er nysgerrig på nærpoliti og forebyggelse og ønsker at bidrage til, at sektor Midt forsat opretholder sit høje faglige niveau.
Du vil have mulighed for at udvikle dig, både fagligt og personligt, igennem opgaver, projekter og kurser.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver, hvad der særligt motiverer dig til at søge stillingen som leder i Nærpolitiet, og hvilke kompetencer du kan tilføre sektionen i egenskab af din personlighed uddannelse, dine interesser, erfaringer m.v.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.798.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret indtil videre i Midt- og Vestsjællands Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Nærpolitiet.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Vicepolitiinspektør Lene Sveigaard på telefon 5179 7293
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 2. august 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Kalundborg