Dokument- og analysesektionen i Center for Grænsekontrol – Københavns Lufthavn søger en konsulent, der skal bidrage til sektionens fortsatte udvikling. Konsulenten skal tilrettelægge og afholde lokale- og nationale kurser samt deltage i interne- og eksterne samarbejdsfora.
Om stillingen
Sektionens primære opgave er at foretage dokumentundersøgelser til bl.a. understøttelse af sager til Dommervagten, eget center eller for andre enheder i kredsen.
Sektionen varetager ligeledes undervisning på bl.a. Politiskolen samt assisterer med råd og vejledning til eksterne såvel som interne samarbejdspartnere – ligesom vi samarbejder med NKC og NIDC omkring løsning af opgaver med nationale og internationale perspektiver.
Opgaver
Vi er et specialiseret og sammentømret team, der bl.a. løser følgende opgaver:
- Foretage og understøtte sagsbehandlingen ved at udfærdige dokumentundersøgelser, når disse eksempelvis er anvendt til dokument– eller personfalsk.
- Undersøge dokumenter ved ind-/og udrejsekontrol.
- Derudover kan sektionen assistere med øvrige ad hoc politioperative opgaver i tæt samarbejde med de andre grænsekontrolsektioner efter behov i lufthavnen som eksempelvis at foretage kriminalitets- og udlændingekontroller på udvalgte fly.
- Som konsulent, politi, forventes det ligeledes, at du bidrager til vidensdeling i sektionen og på tværs af centret samt forestår undervisningsopgaver – lokalt og nationalt.
Opgaverne foregår i et internationalt miljø med mange forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere.
Den faste gruppe af medarbejdere er en blanding af erfarne samt yngre kollegaer, der hele tiden dygtiggør sig inden for dokumentområdet. Det giver en god synergi i sektionen, som bidrager til fælles udvikling og faglig tilpasning til de opgaver, som sektionen skal understøtte nu og i fremtiden.
Derudover er der mulighed for rejseaktivitet, da uddannelse/videreuddannelse/vidensdeling ofte foregår i internationalt regi ved bl.a. Frontex.
Om dig
Du skal have en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse), ligesom du har specialiseret viden og kompetencer samt er i stand til at løse specialiserede opgaver på området– med en vis selvstændighed i opgaveløsningen.
Vi søger den rette ”profil”, og der lægges stor vægt på samarbejdsevner, engagement og lysten til at dykke ned i et højt specialiseret fagområde. Af samme årsager praktiserer vi en høj grad af ”frihed under ansvar”, og det forventes, at du løbende opdaterer din viden på området.
Konsulenten, politi, skal have lyst til at fordybe sig fagligt og være villig til at bidrage med undervisning internt i politiet - både lokalt og nationalt på Politiskolen.
Gode sprogkundskaber er en fordel, idet en stor del af korrespondancen både i skrift og tale foregår på engelsk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til politiets klassificeringsaftale som konsulent i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle lokallønstiilæg lukkes efter gældende regler.
Du bliver stationeret indtil videre i Københavns Politi, og du skal foreløbig forrette tjeneste i Center for Grænsekontrol, Dokument- og analyssektionen, Petersdalvej 1A, 2770 Kastrup.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret indtil videre i Københavns Politi, og du bliver indplaceret som konsulent efter klassificeringsaftalen. Eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Yderligere vilkår: Det er en forudsætning, at du har erfaring med dokumentundersøgelser og en fordel, hvis du er uddannet ALDO - dog uden at det er et krav.
Tjenesten udføres uniformeret og som skiftetjeneste i tidsrummet kl. 0600-2400 – alle ugens 7 dage. Tjeneste i weekender må påregnes med en frekvens på ca. hver 3. weekend.
Ansøgere: Polititjenestemænd
Antal: 1
Varighed: indtil videre
Besættes: Snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.
Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til politikommissær, Henrik Adamsen, telefon 3521 4660 eller mail: kbh-spe-doku-analyse@politi.dk.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
• Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
• du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: Arbejdsplads og stillingsopslag.
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: Den 20. oktober 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Kastrup