Vi søger en kollega til indkøbssektionen, som skal hjælpe med at indkøbe, sikre gode arbejdsvilkår og service for vores 3.200 medarbejdere i Københavns Politi, er det dig?
Om stillingen
Københavns Politi har en bygningsportefølje på ca. 110.000 m² der er bl.a. bygninger i København, Frederiksberg og Tårnby, det er politistationer, lagerbygninger, rytteri, kontor- og undervisningsmiljøer og meget mere.
Alle indkøb skal ske inden for fastlagte lovgivningsmæssige, økonomiske og interne rammer. En central del af din rolle, er derfor at håndtere og koordinere henvendelser fra administrative medarbejdere, politifolk og projektledere på tværs af organisationen.
Du yder rådgivning, support og administration af indkøb – fra dagligdags forbrugsvarer som kuglepenne og kaffe til mere specialiseret udstyr som våbenskabe og øvrigt materiel, der er afgørende for en sikker og stabil drift af politikredsen.
Indkøbssektionen spiller en essentiel rolle i at sikre, at politiet har de nødvendige forudsætninger for at udføre deres arbejde. Stillingen er derfor kendetegnet ved stor variation i opgaverne, høj kontaktflade og en hverdag, hvor ingen dage er ens.
Om stillingen som indkøbskonsulent
Som Indkøbskonsulent, bliver du bindeleddet mellem vores brugere, FM Koordinatorer og leverandører. Du får ansvar for at sikre en velfungerende indkøbsdrift, høj kvalitet i opgaveløsningen og et godt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver
• Håndtere ordre hos leverandører
• Varemodtage ordre
• Sikre en stabil og effektiv drift
• Udføre administrativt arbejde i forbindelse med fakturahåndtering og dokumentation
• Bindeleddet mellem brugere og leverandører
Vi søger indkøbskonsulenter, der
• Har erfaringer fra indkøb, servicekoordinering eller lignende roller
• Er ikke et krav, men en fordel hvis man har kendskab til SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsportal) aftale.
• Arbejder struktureret og er servicemindet
• Har gode samarbejdsevner og kan holde overblik over mange opgaver
• Udstråler service
Om Sektionen for Facility Management & Indkøb
Du bliver en del af Afdelingen for Ejendomme der holder til på Politigården i København.
Din faste arbejdsplads vil være på Politigården.
Afdelingen for Ejendomme har to sektioner, Bygningssektionen og Facility Management & Indkøb.
Sektionen Facility Management og Indkøb består af ca. 14 kollegaer med forskellige baggrunde af både koordinerede og tekniske fagligheder. Sammen med dig vil Indkøb bestå af i alt to personer, og til tider kontorelever.Sektionen er i tæt samarbejde med kollegaer fra Bygningssektionen, hvor du er med til at sikre og udvikle et højt kvalitetsniveau for vores ejendomme, og derigennem understøtte rammerne for den samfundskritiske opgave, politiet hver dag udfører.
Vi har stor fokus på trivsel, og en god work-life balance hvor man selvstændigt under ansvar, planlægger sin arbejdsdag og aftaler. Du vil indgå i et velfungerende team, hvor alle drager stor nytte af hinandens forskelligartede kompetencer. Dagligdagen er derfor præget af et godt tværgående samarbejde med dine kollegaer, eksterne leverandører, Bygningssektionen, samt alle brugerne af politiets ejendomme.
Vi tilbyder
• Et stærkt fagligt miljø med højt engagement
• Mulighed for faglig udvikling
• En dynamisk arbejdsdag med stor indflydelse på eget arbejde
• Gode kollegaer og en åben, samarbejdsorienteret kultur
• Frihed under ansvar og et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt inkl. frokost.
Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse Politigården, 1567 København V.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Daniel Lærke Nielsen på 21649969.
Når du søger en stilling i Politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i Politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.
Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist d. 26 februar 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 11 og 12.
København V