Jobbeskrivelse
Kommunikativt stærk forebyggelseskonsulent til National enhed for Særlig Kriminalitet
Kommunikativt stærk forebyggelseskonsulent til National enhed for Særlig Kriminalitet

Er du typen, der kan omsætte dine gode forebyggelsesidéer til effektive indsatser? Drømmer du om at bruge din faglighed til at bekæmpe den stigende kriminalitet på nettet? Og kan du tænke kreativt og ud af boksen for at få et budskab ud til forskellige målgrupper? 

Så er det dig, vi søger til en spændende og udfordrende stilling som forebyggelseskonsulent i Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK).


Din nye hverdag
NCIK er er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). NCIK varetager den forebyggende indsats og den indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet og digitale seksuelle krænkelser. Det kan eksempelvis være inden for kontaktbedrageri mod borgere og virksomheder, samhandel og indbrud i netbank og grooming, sextortion og ulovlig billeddeling. 

Du bliver en del af sektionen for Forebyggelse og Analyse, hvor de fleste af dine nye kolleger har en akademisk baggrund. Vores overordnede mål er at bekæmpe den stigende kriminalitet på nettet.  

Du får til opgave at udarbejde både større og mindre forebyggelsesindsatser og kommunikationsplaner om både it-relateret økonomisk kriminalitet og digitale sexkrænkelser med udgangspunkt i viden fra vores anmeldelser og sager eller med udgangspunkt i viden, vi får fra vores efterforskere samt interne og eksterne samarbejdspartnere. På baggrund af det kommer du med forslag til, hvor og hvordan, der kan sættes ind med nye initiativer, mere information eller oplysning, og du udarbejder også løsningsforslag til problemerne. 

Det kan for eksempel være i form af borger- eller virksomhedsrettet kommunikation som informationskampagner og pressemateriale eller andre kreative løsninger eller projekter. Du får selv mulighed for at udvikle idéerne, udarbejde beslutningsoplæg til ledelsen samt være ansvarlig for at lede projekterne. 

Du får en del udadvendt kontakt og mødeaktivitet med eksterne parter, hvor du repræsenterer politiet udadtil. Dine typiske samarbejdspartnere vil være de øvrige politikredse, Rigspolitiet, eksterne aktører og organisationer, der også har interesse i at knække kurven for it-relateret kriminalitet. 

Hos NCIK får du ikke kun et meningsfuldt arbejde i en ny og spændende politienhed, men også en arbejdsplads med højt til loftet og fokus på work/life balance.

Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse. Retningen er ikke afgørende – det kan både være inden for statskundskab, sociologi eller kriminologi, men det kan også være du har en kandidat i dansk eller pædagogik og har specialiseret dig inden for området.

Det vigtigste er, at du konkret og præcist kan redegøre for, hvordan netop du kan være med til at løse udfordringerne med it-kriminalitet.

Du er i stand til at kommunikere klart til forskellige målgrupper, og du har stærke formidlingsevner både på skrift, og når du mundtligt skal præsentere resultaterne. 

Du har forståelse for, at kriminalitet er en kompleks størrelse, og at kriminalitetsbilledet hurtigt kan ændre sig eller skifte karakter eller volumen. Du holder dig derfor opdateret på nyeste viden, og du samarbejder med både interne og eksterne interessenter for at vidensdele og udveksle erfaringer. 

Samtidig arbejder du struktureret og selvstændigt både i idéfasen og i selve opgaveløsningen. Du er også bevidst om, at vi som sektion, center og politi løfter en opgave i flok. Det betyder konkret, at du tager ansvar for egne opgaver, men at du også er i stand til at arbejde i teams. 

Du kan både arbejde med længerevarende projekter, men også smide det, du har i hænderne og eksekvere på en løsning nu og her, hvis der sker ændringer i kriminalitetsbilledet eller den politiske prioritering.

Du er resultatorienteret og har altid fokus på opgaven: At bekæmpe og forhindre kriminalitet til gavn for den enkelte borger og samfundet.

Løn og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund ansættes du på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

Alternativt ansættes du på anden relevant overenskomst. 

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Odinsvej 9, 2600 Glostrup.

Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen inkl. betalt frokostpause. Vores normale arbejdstid er mandag-onsdag kl. 8-16, torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14, men vi tilbyder flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder.

NSK har røg- og nikotinfri arbejdstid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer at det bliver senest 1. oktober 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om os og om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. afdelingsleder Kresten Munksgaard på telefonnummer 9350-1475 eller e-mail kmu007@politi.dk. Bemærk at mailadressen kan ikke bruges til ansøgninger.Har du spørgsmål til vores ansættelsesforhold, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Sebastian Oehlenschlæger på 6198-6299.

Du kan følge NSK på LinkedIn og finde information om politiet som arbejdsplads her.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Vi beder dig uploade ansøgning, CV og eksamensbevis for din relevante grunduddannelse. 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. 

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og digital kriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt. 

NSK har lokationer i Glostrup, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.
 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  16.05.2025
Ansøgningsfrist:  16.05.2025
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid