Jobbeskrivelse
Konsulent, politi, til Københavns Politi, Controlling af operativ datakvalitet
Konsulent, politi, til Københavns Politi, Controlling af operativ datakvalitet

Konsulentstilling til controlling af operativ datakvalitet samt funktionen som POLSAS kredsansvarlig.

Til stillingen kræves specialviden i forhold til POLSAS og i forhold til grundregistrering, sagsbehandling, indledende efterforskning herunder kosterberigtigelse i POLSAS samt sagsplacering.

Der kræves indgående kendskab til POLSAS Nøglen og blik for at sætte ind med relevant controlling, de steder hvor effekten er størst, og hele tiden med fokus på, at automatisere processerne, således København Politis controlling med den operative datakvalitet ikke er manuel, og at der hele tiden fokuseres på nye områder, samtidig med en kontinuerlig repetition af tidligere kendte faldgrupper for forkert eller mangelfuld registrering

 

Om stillingen

Sektionen for styring er placeret i Afdelingen for udvikling og styring i Administrationsenheden.

Sektionen udvikler datadrevne autoprodukter, som understøtter hele politikredsen med sagsflow, overblik, prognoser, som alle sammen er forbundne med en høj operativ datakvalitet.

Til stillingen kræves indgående kendskab til sagsbehandling og registreringspraksis. Erfaring som tidligere fagkoordinator eller sagsleder kræves i stillingen. 

Herudover er der en kompleks formidlingsopgave til de mange medarbejdere, som dagligt modtager henvendelse fra specialisten, så der kan rettes op på mangelfuld eller forkert registreringspraksis.


Om dig
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse), ligesom du har specialiseret viden og kompetencer samt er i stand til at løse specialiserede opgaver på området med en vis selvstændighed i opgaveløsningen.


Du skal være samarbejdsvillig og kunne indgå i fællesskab –  på kontoret – men også i hele Afdelingen for udvikling og styring, og du skal kunne arbejde selvstændigt og have en god forståelse for vigtigheden af POLSAS Nøglen med særligt fokus på grundregistrering og registreringspraksis.

Der lægges vægt på løbende ajourføring af POLSAS og POLSAS Nøglen og at udbygge kendskabet til registreringspraksis, som eventuelt kræver justering af POLSAS og POLSAS Nøglen, eller giver anledning til ændring, tilføjelse eller revision af politikredsens actioncards og vejledninger samt controlling via udfærdigelse af automatiske produkter, som løbende udsendes og justeres.


Du skal have interesse i at videreformidle og vejlede i dette meget specifikke fagområde internt i København samt i andre politikredse i kraft af rollen som POLSAS kredsansvarlig.  


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til politiets klassificeringsaftale som konsulent, politi, i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.


Du vil blive stationeret indtil videre i Københavns Politi, og du skal foreløbig forrette tjeneste i Afdelingen for udvikling og styring på Politigården i København.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.


Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.


Tjenesten udføres enten uniformeret eller i civilt og som dagstjeneste. 


Ansøgere: Polititjenestemænd

Antal: 1

Varighed: indtil videre

Besættes: Snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb


Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Politikommissær Anders Alslev, aze001@politi.dk eller tlf. 9350 0643


Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
•    Du kan  søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne.  Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
•    du kan  også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.   
 

 Se eventuel vejledning på POLintra: Arbejdsplads og stillingsopslag.

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
 

Ansøgningsfrist: Den 16. november 2026. 

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  16.11.2026
Ansøgningsfrist:  16.11.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid