Jobbeskrivelse
Konsulent, politi, til OKG i Efterforskningsenheden, Københavns Politi
Konsulent, politi, til OKG i Efterforskningsenheden, Københavns Politi
 
 
Er du ekspert i omrejsende kriminelle grupperinger (OKG), og har du lyst til at bruge din viden og kompetence til at gøre en forskel for Københavns Politi?
 
Indbruds- og Tyverisektionerne søger en konsulent, politi, der med sin kompetence kan efterforske og pågribe OKG’ere, der begår berigelseskriminalitet.
 
Om stillingen
I Indbruds- og Tyverisektionerne efterforskes flere former for berigelseskriminalitet, herunder organiseret kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupperinger og enkeltpersoner (OKG).
 
I stillingen vil du have ansvar for efterforskning af berigelseskriminalitet begået af OKG. Dit arbejde vil være fokuseret på analysering og monitering af målgruppen, der særligt på gadeplan begår indbrud i privat beboelse, tricktyveri og lommetyveri.
 
Du vil ved analyse og planlægning have ansvar for at iværksætte operative indsatser med henblik på at pågribe OKG, selv efterforske sager med OKG og assistere øvrige kollegaer i sager inden for emnet.
 
Du skal i den forbindelse indsamle nyeste viden om målgruppens modus, geografisk sammenhæng og metoder til at efterforske og pågribe fokuspersonerne.
 
Som OKG-konsulent, politi, indgår du i sektionernes daglige arbejde med efterforskning af berigelseskriminalitet og optagelse af indbrud, ligesom du deltager i sektionernes pligtvagter, herunder også weekendvagter og særlige indsatser.
 
Det påregnes i øvrigt, at ressourcepersoner og efterforskere fra andre afdelinger vil kontakte dig med henblik på vidensdeling, ligesom det forventes, at du af egen drift indhenter og deler erfaringer, efterretninger og anden relevant information for at bekæmpe kriminalitet begået af OKG.
 
Som konsulent er du med til at styrke samarbejdet på området på tværs af enhedens afdelinger.
 
Samtidig er du et anker i Indbruds- og Tyverisektionerne og vil være med til at fastholde og udvikle en sund arbejdskultur.
 
Efterforskningsenheden i Københavns Politi er organiseret under overskriften ”Ét EFE”, hvilket understreger, at enheden skal anses som ét fællesskab omkring de opgaver, der tilfalder den.
 
Med værdierne ordentlighed, tillid og sammenhold som overligger, er de faglige fællesskaber essen ielle; man hjælper hinanden, man kan stole på hinanden og man spiller hinanden gode – alt sammen med udgangspunkt i borgerne, som skal have den bedst mulige sagsbehandling.
 
Om dig
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) samt specialiseret viden og kompetencer på området, ligesom du er i stand til at løse specialiserede opgaver. Du har en vis selvstændighed i opgaveløsningen.
 
Du har således en bred efterforskningsmæssig erfaring med komplekse og omfangsrige sager.
 
Du har solid erfaring med efterforskning mod omrejsende kriminelle grupperinger samt erfaring med internationale samarbejdspartnere i form af Europol og andre landes politimyndigheder eller lignende.
 
Du besidder høj grad af grundighed, særligt i forhold til dokumentation og formidling.
 
Du skal have erfaring med observationsarbejde og planlægning af operative indsatser, ligesom du skal kunne stå for bordenden ved planlægning såvel som iværksættelse af operationer.
 
Det anbefales, at du har erfaring med POL-Intel og har gennemført kursus i ”Internationalt samarbejde”
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til politiets klassificeringsaftale som konsulent, politi, i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
 
Du vil blive stationeret indtil videre i Københavns Politi, og du skal foreløbig forrette tjeneste i EFE, Afd. for Berigelseskriminalitet, Indbrud- og Tyverisektionerne, Vestre Teglgade 9B, 2450 København SV.
 
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
 
Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
 
Tjenesten udføres i civilt og som dagstjeneste. Aften- og nattjeneste i hverdage og weekender må påregnes, herunder ved pligtvagter 
 
Ansøgere: Polititjenestemænd
 
Antal: 1
 
Varighed: Indtil videre

 

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for efter- og videreuddannelse.

Besættes: Snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.

 

Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til politikommissær Mathias Holm, tlf. 9350 0910 eller mail: MHO020@politi.dk (mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger) 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.   

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 23. februar 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  23.02.2026
Ansøgningsfrist:  23.02.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København SV

Deltid / fuldtid:  Fuldtid