Jobbeskrivelse
Konsulent (politi) til Central Efterforskning i Københavns Vestegns Politi
Konsulent (politi) til Central Efterforskning i Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi søger en konsulent til drabsefterforskning mv. i Central Efterforskning. Stillingen vil som udgangspunkt være placeret i Personfarlig Kriminalitet. 

 

Opgaver og ansvarsområder
Du skal i samarbejde med specialkonsulenterne på området og efterforskningsledelsen i øvrigt, sikre en solid og kontinuerlig udvikling af efterforskningen af sager vedrørende drab og behandlingen af sager, hvor drab ikke umiddelbart kan udelukkes.

 

Du vil derudover skulle indgå i efterforskning på andre sagsområder, som varetages af sektionerne i Central Efterforskning.


Anbefalingerne, der udgår fra det nationale projektarbejde omkring drabsefterforskning – de nationale retningslinjer, koncepter og standarder – vil være et centralt udgangspunkt for dit arbejdsområde. 

 

Om dig
Du skal have politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse).

 

Du skal besidde en bred politierfaring med særlig fokus på efterforskning, sparring med det øvrige personale i afdelingen samt driften af afdelingens sagsbeholdning. Derudover skal du have specialiseret viden og interesse for lovgivningen inden for arbejdsområdet og have erfaring og relevante kurser.

 

Du skal være indstillet på at gennemgå relevant efter- og videreuddannelse samt erfaringsudveksle på området.

 

Du forventes at have stor erfaring med at arbejde efterforskningsmæssigt både bagudrettet og fremadrettet. Du har et væsentligt kendskab til og interesse for det nationale arbejde med udvikling af efterforskning på drabsområdet. Du skal kunne tage ansvar i projektarbejde og have de fagliglige forudsætninger som gør dig i stand til at bidrage konkret i arbejdet. F.eks. hvis der skal udarbejdes implementerbare oplæg til organisering af efterforskning og vedligeholdelse af et efterforskningsmæssigt beredskab. 

 

Du skal besidde de faglige forudsætninger, den relevante tværfaglige viden og forståelse og ikke mindst den samarbejdstilgang, som er nødvendig for at kunne medvirke til inddragelse af såvel interne og eksterne samarbejds- partnere. Du skal kunne formidle indhold og forventninger til drabsstandarderne for grupper med forskellige forudsætninger inden for organisationen. 

 

Du forventes at have kompetence til og erfaring med at samarbejde med udenlandske politimyndigheder i forbindelse med efterforskning, f.eks. gennem etablering og drift af fælles efterforskning via etablering af JIT-aftaler. 

 

Du har et solidt kendskab til processerne i hele straffesagskæden og evne til på konkret måde at bringe denne kompetence i spil til gavn for opgaveløsningen. Du skal være i besiddelse af en analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver, og forstår i den forbindelse også at se opgaveløsningen i perspektiv af både lokale og nationale strategier. 

 

Der lægges vægt på, at du besidder en bred efterforsknings erfaring. Du har herunder en specialiseret viden i forhold til drabsefterforskning – fra den samlede førsteindsats og samarbejdet med Beredskabet og Lokalpolitiet til de efterfølgende faser i efterforskningen, sagens overdragelse til anklagemyndigheden og behandlingen i retten.

 

Du har gode formidlingsevner og du trives med at spille en vigtig rolle, når der for eksempel skal tilrettelægges og gennemføres undervisning, når nye arbejdsgange og metoder skal introduceres og tilskrives mening hos dine kolleger – såvel hos efterforskerne som de øvrige kolleger i politikredsen.

 

Du har evnen og er motiveret for at være en vigtig aktør i forbindelse med et prioriteret stykke udviklingsarbejde samtidig med at du bidrager til løsningen af efterforskningsopgaverne i afdelingen.

 

Du er selvstartende, særdeles arbejdsom og positivt vedholdende, og at du sætter stor ære i at nå helt i mål med dine opgaver - også selv om målet måske bliver flyttet mellem start og slut.

 

Du har en stærk personlig og faglig integritet og en gennemgående høj etik.

 

Du har et godt humør og, at du kan bevare roen og være en drivkraft, når der skal findes konstruktive veje i samarbejde med alle relevante interessenter – også hvis der for eksempel opstår usikkerhed eller tilbageholdenhed overfor potentielle forandringer.

 

Du har gode kompetencer og er motiveret for at være fagligt rådgivende og konkret understøttende i forhold til såvel den taktiske som operative ledelse på området for drabsefterforskning.

 

Du besidder en ubetinget organisatorisk loyalitet, hvorfor det også er oplagt, at du i rollen som konsulent vil fremstå som en rollemodel på efterforskningsområdet.

 

Du er parat til løbende også at løfte opgaver på efterforskningsområdet som ligger uden for dit speciale.

 

Du fungerer godt i en dagligdag, hvor det ofte går stærkt, og hvor det i perioder er nødvendigt at være særdeles fleksibel i forhold til tjenestens tilrettelæggelse.

 

Du formår at prioritere og eksekvere sikkert – også under pres – uanset om opgaven indebærer håndtering af et gerningssted eller en større præsentation med kort varsel.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som konsulent i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44. Alt efter kompetencer, kan der forhandles et lokallønstillæg til stillingen. Eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

Du stationeres indtil videre i Københavns Vestegns Politi med foreløbig tjeneste i Personfarlig Kriminalitet. 

Tjenestetiden vil være 37 timer om ugen.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT
er nødvendig.

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, tlf. 5149 8104.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.    Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 21. maj 2025

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
 

Københavns Vestegns Politi - vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. I politikredsen bor godt 429.000 borgere og der er cirka 930 ansatte i politikredsen. Hovedparten er polititjenestemænd, men herudover er der også ansat medarbejdere med bl.a. akademisk, administrativ og juridisk baggrund. Du kan læse mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk, Facebook og X.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  21.05.2025
Ansøgningsfrist:  21.05.2025
Arbejdsgiver:  Københavns Vestegns Politi
Jobsted (langt): 

Taastrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid