Jobbeskrivelse
Konsulenter (politi) til Efterforskningsafdelingen ved Bornholms Politi
Konsulenter (politi) til Efterforskningsafdelingen ved Bornholms Politi

Bornholms Politi søger to erfarne polititjenestemænd med særlige kompetencer inden for efterforskning, som kan varetage rollen som konsulenter, politi.

 

Om stillingen 
Efterforskningsafdelingen ved Bornholms Politi behandler kredsens større straffelovssager og særlovssager, herunder arrestantsager. Efterforskningsafdelingen har et ønske om løbende at udvikle høje faglige standarder inden for efterforskning af den personfarlige kriminalitet gennem erfaring, professionalisme og anvendelse af nyeste og bedste efterforskningsværktøjer. 
  

Som konsulent, politi, i Efterforskningsafdelingen skal du fungere som efterforsker af primært personfarlig kriminalitet, og det forventes at du har specialiseret viden indenfor netop dette område.

 

Det forventes at du løbende er opdateret på de nyeste efterforskningsmetoder, ligesom du formår at bringe relevante interessenter i spil under efterforskningen. Du skal have et indgående kendskab til hele straffekæden og skal kunne bringe dine specialiserede kompetencer i spil til gavn for den samlede opgaveløsning og til gavn for din kolleger på tværs af linjer. 

 

Du skal bidrage til at sikre kvalitet og legitimitet i opgaveløsningen og det forventes, at du efter behov skal fungere som sparringspartner for Politisøjlens ledere i sager vedrørende personfarlig kriminalitet. 

 

Endelig forventes det, at sammen øvrige konsulenter og specialkonsulenter i afdelingen kan varetage overdragelse af viden til den næste generation af efterforskere af personfarlig kriminalitet. 
  

Om dig  
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og særlig erfaring med, interesse for og viden om efterforskning. 
  

Fagligt set forventer vi, at: 

  • Du besidder en specialiseret efterforskningsmæssig viden inden for personfarlig kriminalitet.
  • Du besidder efterforskningsmæssige kvalifikationer på højt og erfarent niveau, hvorved du kan sikre kvalitet og legalitet i store og komplekse efterforskningssager. 
  • Du i din opgaveløsning udviser en en vis selvstændighed, og at du er i stand til at løse specialiserede opgaver. 
  • Du er fleksibel og åben over for nye opgaver, samt at du har gennemført relevante uddannelser inden for området og er villig til at fortsætte en nødvendig kompetenceudvikling. 
  • Du kan understøtte sparring med linjechefen for Efterforskning samt med Anklagemyndigheden. 
      

Derudover har du følgende personlige egenskaber: 

  • Du er engageret i dit arbejde og arbejder selvstændigt. 
  • Du udviser loyalitet og gode samarbejdsevner. 
  • Du er omstillingsparat og fleksibel. 
  • Du har viljen til at løse opgaver tværfagligt. 
  • Du er indstillet på at ajourføre egen viden ved kursusaktivitet/uddannelse. I forbindelse med din medarbejderudviklingssamtale vil der blive fastsat en relevant plan for efter- og videreuddannelse. 
  • Du har en professionel optræden over for kolleger og samarbejdspartnere. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver indplaceret som konsulent efter politiets kvalificeringsaftale i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44. Eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. 
  

Der må forventes deltagelse i sponsorvagter i primært weekender efter en nærmere aftalt fordelingsnøgle, ligesom du må forvente deltagelse ved grænsekontrol og bevogtning. 

 

Du bliver stationeret indtil videre i Bornholms Politi med foreløbig tjeneste i Efterforskningsafdelingen på Rønne Politigård, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne.  

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. 
  

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse. 
  

Kontakt og ansøgning 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Linjechef, Efterforskning, Henrik Hagen Juul Schou, tlf. 5126 1448 eller HR chef Jane Blaabjærg, tlf. 9350 1540. 
  

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i Politiet. 
-    Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller 
-    Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.  

 

Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).  
  

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev). 
  

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor. 

 

Ansøgningsfrist: den 6. april 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger. 
Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale. 

 

Om Bornholms Politi 
Bornholms Politi er Danmarks mindste politikreds med cirka 100 medarbejdere. Det betyder, at der på arbejdspladsen er et stærkt socialt sammenhold, hvor alle kender alle, og hvor det er muligt at følge sagerne fra start det slut. Derudover er der er rig mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver og udvikle nye kompetencer. 

  

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  06.04.2026
Ansøgningsfrist:  06.04.2026
Arbejdsgiver:  Bornholms Politi
Jobsted (langt): 

Rønne

Deltid / fuldtid:  Fuldtid