Ringsted, Midt- og Vestsjællands politi
Kan du tænke kreativt, udvikle og implementere nye løsninger, der virker i praksis? Og vil du være med til at bremse fremtidens kriminalitetsform? Så er det måske lige dig, vi søger. Midt & Vestsjællands Politi søger konsulenter til efterforskning af straffesager primært inden for skatte- og afgiftsområdet.
Arbejdet foregår i et tværfagligt og inspirerende miljø hos Midt & Vestsjællands Politi. Du vil også komme til at samarbejde med resten af Dansk Politi og Anklagemyndighed samt Skattestyrelsen, virksomheder og andre eksterne samarbejdspartnere.
Afdelingen for økonomisk kriminalitet arbejder med meget forskelligartede sagstyper – lige fra den mindste sag om bedrageri til store indviklede sager. Det kan være sager vedrørende skat, bedrageri, hvidvask og andre kriminalitetsformer, der retter sig mod både samfund og borgere. Da det er et område i rivende udvikling, skal vi konstant udvikle nye metoder til at bremse den igangværende kriminalitet.
Opgaver
Dine vigtigste opgaver bliver:
• Gennemgang og berigelse af anmeldelser og tiltalebegæringer fra Skattestyrelsen samt klargøre sager til politifaglige efterforskere.
• Deltage i planlægning af taktiske og operative efterforskningsskridt samt at indsamle beviser til brug i retssager.
• Forberede og deltage i afhøringer, i samarbejde med de politifaglige kollegaer.
• Udarbejde skriftlige opgørelser, analyser og konklusionsrapporter.
• Yde bistand til anklagere i forbindelse med straffesager i retten.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:
• Relevant uddannelse inden for Skatteområdet, gerne erfaring med straffesager.
• Erfaring med behandling og analyse af skatteoplysninger fra privat revisionsselskab, offentlig kontrolvirksomhed, finansielt institut eller tilsvarende.
• Evne til at arbejde detaljeorienteret, selvom du har mange opgaver i gang på samme tid.
• Omstillingsparat og lyst til tæt samarbejde på tværs af faggrænser.
• Gode formidlingsevner.
• Vilje til at tage ejerskab over både dine egne og afdelingens opgaver.
Speciel Efterforskning – økonomisk kriminalitet
Hos os bliver du en del af et team af dygtige og engagerede efterforskere og konsulenter med fokus på faglighed og kvalitet. Vi lægger vægt på at have et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø. Politiet er i disse år i hastig udvikling og efterforskning af økonomisk kriminalitet er i fokus. Vores fornemste opgave er at sikre, at opgaverne bliver løst, så de får størst mulig samfundsmæssig nytteværdi.
Ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Der er tale om en fuldtidsstilling i Midt & Vestsjællands Politi, Speciel Efterforskning – økonomisk kriminalitet, på lokalstationen i Ringsted, Tinggade 13-15, 4100 Ringsted. Din arbejdsuge bliver på 37 timer, og vi kan tilbyde en stabil hverdag i forhold til mødetider.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Du kan læse mere om os på www.politi.dk/midtvestsjælland. Du er velkommen til at kontakte politikommissær Bjarke Thanning tlf. 5148-3297, bth016@politi.dk eller politikommissær Rasmus Jensby, tlf. 5089-3464 rlj001@Politi.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ved ansøgning bedes du uploade CV, ansøgning samt øvrige bilag.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist 5. januar 2026
Ringsted