Jobbeskrivelse
Kvalitetsansvarlig til Nationalt Kriminalteknisk Center
Kvalitetsansvarlig til Nationalt Kriminalteknisk Center

Har du erfaring med kvalitetsledelse? Vil du være med til at sikre og udvikle kvaliteten af politiets kriminaltekniske metoder til efterforskningen af alvorlig kriminalitet?

Så har du her muligheden for at blive en del af et tværfagligt samarbejde i et højt specialiseret miljø, hvor kvalitet har afgørende betydning.

Din nye hverdag
Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) understøtter de danske politikredse med specialiseret kriminalteknisk ekspertise.

Vi deltager i gerningsstedsundersøgelser, sporsikring, håndtering af bombe- og ammunitionsfund samt identifikation af afdøde. Vi leverer laboratorieundersøgelser af fingeraftryk, DNA, våben, spor, dokumenter, rekonstruktioner og foto- og videodokumentation. Vi er også ansvarlige for de nationale registre for fingeraftryk, DNA og fotos.

I Sektionen for Centerstøtte understøtter vi driften i hele NKC, så vores kolleger kan arbejde effektivt med de kriminaltekniske opgaver. Vi driver udviklingsprojekter og arbejder med kvalitetssikring, driftsoptimering, kompetenceudvikling, analyse, indkøb og meget mere.

Dine kolleger er et fællesskab af polititjenestemænd og akademikere, som alle brænder for deres arbejde. Vi tager vores arbejde seriøst, men her er altid plads til en snak ved kaffemaskinen og et godt grin.

I din rolle som kvalitetsansvarlig, og i samarbejde med kvalitetskoordinatoren, sikrer I driften og udviklingen af kvalitetsledelsen i NKC, så resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser altid er troværdige og gyldige. Dette er afgørende, da tekniske beviser i kriminalsager ofte kan være udslagsgivende for, om en skyldig bliver dømt eller en uskyldig frikendes.

Vi er underlagt laboratoriestandarden ISO/IEC 17025 og anvender D4Infonet som ledelsessystem.

Du får ansvar for ledelsessystemet i NKC, som indebærer den daglige interne administration, drift, vedligeholdelse af ledelsessystemet, herunder håndtering af justeringer, ændringer og fejlkonstateringer.  

Som kvalitetsansvarlig refererer du til sektionslederen og deltager i NKC’s ugentlige ledermøder.

Du får ansvar for planlægning og udførelse af interne audits i NKC, hvor du assisterer og følger op på behandlingen af afvigelser og forbedringsforslag, samt ansvar for samarbejde med DANAK mht. gennemførelse af akkrediteringstilsyn.

Der er en del skriftligt arbejde i stillingen, hvor du udarbejder og vedligeholder dokumentation i ledelsessystemet.

Endelig får ansvar for koordinering og organisering af opgaver i kvalitetsgruppen på tværs af NKC’s fagsektioner. Ligesom du deltager i vores tværfaglige mødefora, som beskæftiger sig med forskellige aspekter af kvalitetsledelse.

Der vil være udviklingsopgaver, hvor du bidrager til det kvalitetsmæssige aspekt for eksempel ved implementeringen af nye kriminaltekniske metoder og teknologier.

Ved større uvarslede hændelser, såsom terrorangreb eller katastrofer, er sektionen ansvarlig for etablering, drift og understøttelse af staben i NKC. Det omfatter føring af dokumenter, referatskrivning, understøttelse af vagtplanlægning, mm. Det er en vigtig samfundsmæssig beredskabsfunktion, som vi alle bidrager til, og som vi øver os på flere gange årligt.

Vi tilbyder en grundig introduktion til jobbet, så du opnår en dyb forståelse både for kvalitetsledelse i NKC og de kriminaltekniske metoder. Vi forventer også, at du selv er nysgerrig og opsøgende på disse områder.

Du bliver en del af både nationale og internationale netværk, hvor du vil opnå ny viden og skabe nye relationer, som du kan trække på i dit daglige arbejde.

Der vil være mulighed for at præge og videreudvikle både kvalitetsfunktionen og din egen stilling.

Vores nye kollega

Du kan have en uddannelse inden for kvalitetsledelse eller anden relevant uddannelse som procesteknolog, biolog, eller lignende.

Du har flere års erfaring i arbejdet med ledelsessystemer, ISO-standarder, akkreditering, interne audits og tilsynsbesøg. Du er også en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken, især Word.

Du er velformuleret på dansk, både skriftligt og mundtligt, og behersker også engelsk godt. Dette er vigtigt, da du indgår som NKC’s kvalitetsansvarlige i internationale samarbejder, hvor standarder, retningslinjer og best practice-manualer ofte udgives på engelsk, for eksempel af European Network of Forensic Science Institutes (ENFSI).

Du får en bred samarbejdsflade med både interne og eksterne parter og mange forskellige typer af mennesker, som er både erfarne og højt specialiserede. Derfor er det afgørende, at du er kommunikativ, har gode samarbejdsevner, er serviceminded og besidder en udadvendt natur, der gør det nemt for dig at skabe og vedligeholde gode kollegiale- og samarbejdsrelationer.

Som kollega arbejder du selvstændigt, struktureret og det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver og skabe fremdrift gennem en proaktiv tilgang. Som en selvfølge leverer du dine opgaver inden for aftalt tid og med høj kvalitet.
Det er dog nødvendigt, at du har en vis grad af fleksibilitet og pragmatisk tilgang til dit arbejde, da der i kriminalteknikken ofte kan være behov for at tænke ud af boksen. Vi oplever ofte forandringer og skiftende prioriteringer, hvilket er en omstændighed, som du skal kunne håndtere.

Du bidrager med engagement og entusiasme til det tværfaglige samarbejde, og har modet til at vise gennemslagskraft.  Du formår at skabe synlighed og respekt omkring dit arbejde gennem din høje faglighed og gode resultater.

Endelig kan du føle dig tilpas med både gentagende, rutineprægede arbejdsopgaver og dage som er mere varierede og udfordrende.  

Løn og ansættelsesvilkår
Du har en akademisk baggrund og ansættes på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du er tjenestemand i politiet, kan du bevare denne ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.

Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause, og der er flekstid i stillingen. Arbejdstiden ligger inden for normal kontortid og vi tilbyder hjemmearbejde op til to dage om ugen efter nærmere aftale.

NSK har røg- og nikotinfri arbejdstid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer at det bliver senest den 1. august 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 18. og 19. marts og 2. samtaler den 24. marts.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Sascha Lasak Pedersen på 2283-3673. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Cecilie Aagaard på tlf. 8144 3547.

Du kan følge NSK på LinkedIn og finde information om politiet som arbejdsplads her.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Vi beder dig uploade ansøgning, CV og eksamensbevis for din relevante grunduddannelse.

I din ansøgning bedes du besvare disse spørgsmål:

1.    Hvorfor vil du gerne være kvalitetskoordinator i NKC?
2.    Hvad er din erfaring med kvalitetsledelsessystemer, ISO-standarder, akkrediteringsprocesser og interne audits? Hvordan har du tidligere været med til at vedligeholde og udvikle disse?
3.    Beskriv et eksempel på, hvordan du har sikret god dialog og fremdrift i et samarbejde om komplekse opgaver eller i et projekt. 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads
I National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadelige kriminalitet. Det er en særlig opgave.

Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi også politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Når du træder ind ad døren i NSK, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidrager med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.

Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.

I NSK finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i NSK.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  10.03.2026
Ansøgningsfrist:  10.03.2026
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid