Jobbeskrivelse
Leder til Forebyggelsessekretariat, Østjyllands Politi
Leder til Forebyggelsessekretariat, Østjyllands Politi

Forebyggelsessekretariatet er en nyoprettet sektion under Borger-Forebyggelsescenteret i Østjyllands politi. Sekretariatet er placeret som en stabsfunktion under linjechefen i Borger-Forebyggelsescenteret, men er fysisk placeret sammen med Forebyggelsessektionen og to politikommisærer. Du skal derfor kunne se sammenhængen mellem strategiske og politiske opdrag, borgerperspektivet og politiets forebyggelsesfaglige kerneopgaver.

 

OM STILLINGEN


Stillingen omfatter både personaleledelse og faglig ledelse af komplekse indsatser samt strategisk udvikling og porteføljestyring. Som leder af Forebyggelsessekretariatet får du ansvaret for et tværfagligt team på 7 personer, der arbejder med centrale forebyggelsesopgaver i politikredsen. Du skal lede både politiuddannede medarbejdere, en PSP/FUT-koordinator, en konfliktrådskoordinator, et specialiseret team (stalking, voldtægt, vold i nære relationer og æresrelateret kriminalitet) samt to kriminalitetsanalytikere.

 

Din opgaver vil blandt andet omfatte følgende ansvarsområder:


Ledelse

  • I samarbejde med to politikommisærer lede og udvikle politikredsens tværfaglige forebyggelsesindsats.
  • Understøtte politiinspektøren og vicepolitiinspektøren i bl.a. strategiske drøftelser, udarbejdelse af analyser, notater, høringssvar og oplæg.
  • Sikre tydelig retning og daglig ledelse af et tværfagligt sekretariat.

 

Strategisk udvikling og styring

  • Udvikle og implementere politikredsens forebyggelsesstrategi.
  • Udvikle og anvende styringsværktøjer, der sikrer overblik, prioritering og opfølgning på tværs af indsatser og projekter i Forebyggelsessektionen.
  • Bidrage til at skabe en styrket datastruktur og effektmåling i kredsens forebyggelsesarbejde.
  • Bidrage til implementering af nationale forebyggelsesprojekter fra Rigspolitiet.
  • Koordinere kredsens bidrag til lokale og nationale indsatser i samarbejde med kommuner, region og andre myndigheder.

 

Porteføljestyring og projekter

  • Ansvarlig for Forebyggelsesafdelingens portefølje og månedlig afrapportering til kredsens porteføljestyregruppe.
  • Sikre overblik, fremdrift, prioritering og kvalitet i projekter i Forebyggelsessektionen.
  • Derudover er du som sekretariatsleder ansvarlig for at koordinere kredsens samarbejde med lokalrådene, Rigspolitiet, andre myndigheder og civilsamfundet.

 

OM DIG


Vi forestiller os, at har en akademisk uddannelse med du eksempelvis en psykologisk, pædagogisk, samfundsvidenskabelig eller antropologisk baggrund.

 

Vi søger en leder, der:

 

  • Har erfaring med ledelse - gerne af tværfaglige teams.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan skabe følgeskab både internt og eksternt.
  • Har indsigt i kriminalitetsforebyggelse og forståelse for politiske og organisatoriske processer.
  • Kan arbejde strategisk og struktureret med styringsværktøjer.
  • Har solid erfaring med portefølje- og projektledelse på tværgående projekter og initiativer.
  • Har viden om hvordan projekter og initiativer implementeres til bæredygtige arbejdsgange, der både tilgodeser politiske opdrag, strategiske målsætninger og den daglige drift.
  • Forstår formelle beslutningsprocesser og samtidig sikrer interessentinddragelse.
  • Kan skrive et kort og præcist beslutningsoplæg såvel som et talepapir, oplæg og en projektplan.

 

Løn- og ansættelsesvilkår


Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.


Du vil blive ansat hos Østjyllands Politi med tjenestested både på Politistationen i Aarhus Vest, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, og på Aarhus Politigård, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C. Derudover vil du også forvente at varetage opgaver på øvrige stationer i Østjyllands Politi.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, mens du ligeledes skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge.

 

Kontakt og ansøgning


Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Politiinspektør René Raffo på mail rjo001@politi.dk.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  09.11.2025
Ansøgningsfrist:  09.11.2025
Arbejdsgiver:  Østjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aarhus C

Deltid / fuldtid:  Fuldtid