Jobbeskrivelse
Logistikmedarbejdere til Østjyllands Politi - Services, drift, struktur og samarbejde i praksis
Logistikmedarbejdere til Østjyllands Politi - Services, drift, struktur og samarbejde i praksis

Østjyllands Politi, Aarhus – Logistikafdelingen


Sætter du en ære i at levere god service med et smil? Trives du med at stå over for en udfordring, identificere muligheder og indhente relevant viden som til sammen kan sikre en god løsning?

 

I logistikafdelingen ved Østjyllands Politi kan vi tilbyde et alsidigt og afvekslende job, hvor du vil indgå i et team af engagerede kollegaer.

 

Har dette vækket din interesse, så vil vi med glæde se frem til at modtage din ansøgning. 

 

OM STILLINGEN


Du bliver en del af en stor organisation med en central samfundsopgave. Vi tilbyder dig en spændende og alsidig stilling i et dynamisk arbejdsmiljø med garanti for faglig såvel som personlig udvikling. 

Logistikafdelingen består af fire hovedområder:

  • Indkøb og uniformering,
  • Varetagelse af operativt materiel
  • Facility Management og koordinering af bygningsdrift
  • Drift af vores vognpark

 

Derudover varetager vi tværgående koordinering ved større indsatser. 

 

Du vil primært indgå i ét af teamsene (fx indkøb, FM eller operativt materiel), men bidrager også til den samlede opgaveløsning på tværs i afdelingen. 

 

 

Dine primære opgaver er: 
•    Medvirke til at sikre driften i kredsen inden for Logistiks ansvarsområder
•    Arbejde selvstændigt og proaktivt med problemstillinger, indhente relevant viden og følge opgaven til dørs
•    Varetage indkøb af bl.a. kontorartikler og operationel materiel
•    Håndtere henvendelser fra interne og eksterne samarbejdspartnere (skriftligt og mundtligt)
•    Understøtte administrative opgaver, herunder fakturahåndtering, dokumentation og lagerstyring.
•    Bidrage til et konstruktivt samarbejde med politikredsens øvrige faglige enheder med henblik på en god og effektiv opgaveløsning.
•    Bidrage til udviklingen af mere bæredygtige løsninger inden for indkøb og drift. 
•    Afløser for logistikafdelingens øvrige funktioner.

 

Du vil derudover sammen med de øvrige medarbejdere i Logistikafdelingen være med til at løse ad hoc opgaver som fx uniformshåndtering, udpakke de modtagne indkøb til lager mv., bistå med mere generelle indkøbsopgaver, herunder løbende dokumentere disse ud fra gældende regler og indkøbsaftaler i Dansk Politi.


VI TILBYDER


Vi tilbyder en alsidig stilling med mangeartede opgaver.

 

Du bliver en del af et mindre team på 11 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde. 

 

Vi vægter et godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar højt. 

 

OM DIG

Vi forestiller os, at du;
•    Er initiativrig og arbejder løsningsorienteret og struktureret for at få tingene til at lykkes.
•    Er personligt tillidsvækkende og serviceminded i den daglige omgang med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
•    Motiveres af en hverdag med skiftende opgaver og nye problemstillinger.
•    Kan se sammenhænge og forstå dit arbejde i en større organisatorisk kontekst. 
•    Kommunikere klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt. 
•    Har en systematisk tilgang til opgaver som fx lagerstyring og dokumentation.
•    Har erfaring med eller et godt kendskab til Word, Excel og Outlook.
•    Er indstillet på at gennemføre relevante uddannelser inden for logistik.

 

Da du får ansvaret for egne opgaver og arbejder på tværs af organisationen, er det vigtigt, at du trives med ansvar og selvstændighed. Du vil naturligvis få den nødvendige oplæring og støtte. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 


Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst, eller anden relevant overenskomst. 

 

Såfremt du i forvejen er ansat som polititjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.

 

Dit arbejdssted bliver Østjyllands Politi med tjenestested indtil videre på Ridderstræde 1, 8000 Aarhus C.

Stillingen er på 37 timer med primær arbejdstid inden for tidsrummet mellem kl. 0700 og kl. 1600.


Du vil, i begrænset omfang, skulle påregne tilkald og variable tjenestetider ved planlagte og uvarslede opgaver for politiet.

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til påkrævede niveau inden for 3 måneder, og at denne kan opretholdes under hele din ansættelse.

 

Tiltrædelse i stillingen vil ske efter nærmere aftale. 

 

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 15 og 16.

 

Kontakt og ansøgning


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Logistikchef Martin Hansen på telefon 5125 0536. 

 

Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse.

 

Når du ansøger om en stilling ved politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ansøgningsfrist: mandag den 6. april 2026.

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  06.04.2026
Ansøgningsfrist:  06.04.2026
Arbejdsgiver:  Østjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aarhus C

Deltid / fuldtid:  Fuldtid