Har du styr på skattelov, momslov og selskabsret – og lyst til at bruge det i kampen mod økonomisk kriminalitet? Er du interesseret i at efterforske sager om økonomisk kriminalitet? Har du måske også erfaring med kontrolvirksomhed på det offentlige og/eller private område? Så har vi jobbet til dig.
Nordsjællands Politi søger nogle dygtige medarbejdere, som med stor fagligt kendskab til momslov, skattelov og selskabslov, samt revisionsmæssig indsigt skal bidrage til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i politikredsens efterforskningsafdeling i Helsingør.
Om jobbet
Du skal arbejde tværfagligt sammen med politiuddannede efterforskere, anklagere og administrative medarbejdere om sager, hvor der er foregået økonomisk kriminalitet. Det kan for eksempel være sager om moms- og skattesvig, manglende bogføring eller lignende.
Du kommer til at
• bidrage til afdelingens mål om at behandle sager om økonomisk kriminalitet, så borgerne får behandlet deres sag med rette kvalitet til rette tid.
• bidrage med at få en effektiv drift på sager om grov moms- og skattesvig, manglende bogføring eller lignende.
• deltage i afhøringer i forbindelse med efterforskning og behandling af straffesager.
• stå for analyse af regnskaber og andre dokumenter, samt formidling af resultatet.
• bidrage til afdelingens vidensdeling.
• yde bistand til anklagere i forbindelse med straffesager i retten.
Du tilbydes et spændende fagligt miljø, udfordrende arbejdsopgaver samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med inspirerende og fagligt kompetente kolleger. Du får mulighed for at blive specialist inden for området for økonomisk kriminalitet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har
• en stærk samfundsfaglig relevant uddannelse f.eks. inden for jura, økonomi, evt. en told/skattefuldmægtig uddannelse, en skatterevisoruddannelse, eller lignende relevant uddannelse
• erfaring fra privat revision eller offentlig kontrolvirksomhed med kontrolsager inden for skatte-, moms-, told-, punktafgifts- eller selskabsloven
• lyst og evne til at bringe din faglige viden i spil i tæt samarbejde med efterforskere, anklagemyndighed og andre myndigheder
• Gode skriftlige kompetencer og formuleringsevner
Som person er du
• systematisk og energisk
• vedholdende og detaljeorienteret
• en holdspiller, der både kan arbejde selvstændigt og som del af et team
• positiv i din tilgang til nye udfordringer og i stand til at anvende humor i dagligdagen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes
Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Dit primære arbejdssted bliver på politistationen i Helsingør, Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør.
Stillingerne er til besættelse snarest muligt og efter nærmere aftale.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”Hemmeligt”.
Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos politikommissær Nicolas Jan Christensen på mail: NJC003@politi.dk / telefon 40245465
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: den 9. januar 2026
Om Nordsjællands Politi
I Nordsjællands Politi er vi cirka 1.000 kollegaer, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed,
sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland.
Vi søger kollegaer, der vil være en del af en moderne og innovativ offentlig virksomhed, der løser opgaverne med høj kvalitet. Det sigter vi mod ved blandt andet at inddrage og
samarbejde med både kredsens borgere samt den resterende del af samfundet i form af for eksempel kommuner, boligområder og interesseorganisationer.
Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på politi.dk samt på Facebook og Twitter.
Helsingør