Jobbeskrivelse
Midt- og Vestjyllands Politi søger en strategisk og forretningsorienteret økonomichef
Midt- og Vestjyllands Politi søger en strategisk og forretningsorienteret økonomichef

Vil du spille en central rolle i at sikre, at borgerne får mest mulig tryghed og sikkerhed for pengene? Kan du kombinere økonomisk faglighed med strategisk ledelse? Og har du lyst til at stå i spidsen for en professionel økonomistyring i en politikreds?

 

Midt og Vestjyllands Politi søger en ambitiøs og udviklingsorienteret økonomichef med stærke ledelseskompetencer og solid erfaring med økonomistyring. Du får det samlede ansvar for kredsens økonomifunktion og et årligt budget på over 700 mio. kr., og du bliver en central sparringspartner for den øverste ledelse i kredsens strategiske beslutninger.

 

En nøglerolle i den strategiske udvikling af økonomifunktionen
Som økonomichef får du ansvaret for økonomistyringen i politikredsen, herunder Politiets Administrative Center. Du skal drive den strategiske udvikling af økonomifunktionen, sikre høj prognosepræcision og samtidig skabe gennemsigtighed i kredsens samlede ressourceanvendelse.


Du vil spille en central rolle i:

  • udarbejdelse af langsigtede økonomiske prognoser og analyser
  • optimering af personaleressourcer i tæt samspil med HR-chefen
  • prioritering og planlægning af kredsens opgavevaretagelse og ressourceanvendelse
  • fastlæggelse og omsætning af strategier i realistiske og styringsrelevante budgetter

 

Økonomichefen og økonomifunktionen bidrager desuden til tværgående udviklingsprojekter og implementering fx i forbindelse med flerårsaftalerne og udviklingen af koncernens samlede økonomistyring. Du vil derfor også indgå i landsdækkende arbejdsgrupper og mødefora i politiet.

 

Du bliver daglig leder af økonomifunktionen, som består af en regnskabssektion, budget- og analysemedarbejdere samt en logistiksektion, der ledes af en sektionsleder. Det bliver din opgave at sikre, at funktionerne både fungerer effektivt hver for sig og samarbejder med resten af organisationen.

 

Dine primære opgaver

  • Ledelse og udvikling af økonomifunktionen – både fagligt og organisatorisk
  • Budgetlægning og opfølgning over for kredsledelse og koncern
  • Iværksætte risikobaserede tilsyn, controlling- og complianceefterlevelse 
  • Udvikling af beslutningsunderstøttende ledelsesinformation
  • Forankring af økonomifunktionen som strategisk partner i hele organisationen
  • Porteføljestyring af bygningsmassen

 

Du refererer til stabschefen og vil have et tæt samspil med resten af ledelsen, hvor du vil have en tværgående rolle med et bredt ansvarsområde. Her får du en bred kontaktflade og et ansvar, der spænder fra strategisk rådgivning til konkret opgaveløsning og daglig ledelse.

 

Om dig
Du har en relevant økonomisk uddannelse fx cand.oecon., cand.merc., cand.merc.aud., cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende. Du har solid erfaring med økonomistyring og ledelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til statslige budget- og regnskabsprincipper.

 

Som person er du strategisk tænkende og har en naturlig drivkraft for udvikling. Du har stærke samarbejdsevner, kan eksekvere beslutninger effektivt og trives i et miljø, hvor tværgående dialog og fælles løsninger er en forudsætning for succes. Du formår at formidle komplekse økonomiske sammenhænge på en klar og motiverende måde – både mundtligt og skriftligt – og evner dermed at skabe forståelse og engagement på tværs af organisationen. Derudover har du solid ledelseserfaring og er vant til at lede teams med forskellige fagligheder og perspektiver. 

 

I Midt- og Vestjyllands Politi bliver du en del af en organisation med et stærkt samfundsmæssigt formål og høj faglighed. Vi tilbyder et alsidigt og meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for samfundet – gennem økonomisk styring og ledelse i høj kvalitet. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

 

Dit arbejdssted bliver Midt og Vestjyllands Politi i Holstebro.

 

Midt- og Vestjyllands Poli er en røgfri arbejdsplads.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

 

Tiltrædelse 1. september 2025.

 

Der forventes afholdt samtaler mandag d. 16. juni og eventuelle 2. samtaler mandag d. 30. juni.

 

Kontakt og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til stabschef Lars Kirkegaard, mobil 61902191

 

Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk
 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  08.06.2025
Ansøgningsfrist:  08.06.2025
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Holstebro

Deltid / fuldtid:  Fuldtid