Jobbeskrivelse
Midt- og Vestsjællands Politi søger en pb/pa til Regional Dyrevelfærdsenhed, Øst
Midt- og Vestsjællands Politi søger en pb/pa til Regional Dyrevelfærdsenhed, Øst

 

Den regionale dyrevelfærdsenhed i øst, TCØ, beliggende i Midt- og Vestsjællands Politi søger en polititjenestemand/kvinde med interesse for dyrevelfærd og flair/interesse for efterforskning.


Om stillingen:
De regionale specialiserede dyrevelfærdsenheder blev i 2019 etableret i de tre kredse med tungvognscentre (Nordjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi).

 

Arbejdsområdet kræver geografisk indsats tilsvarende de kredse, som stationeringskredsene dækker på tungvognsområdet. Det skal dog bemærkes, at der ikke er tale om indsats på dette område. De tre dyrevelfærdsenheder skal betragtes som et supplement til den allerede eksisterende indsats på dyrevelfærdsområdet i politikredsene 1-12.


Dyrevelfærdsenhederne har til formål at sikre en proaktiv og opsøgende indsats på udvalgte områder af dyrevelfærd, herunder sager om ulovlig handel med blandt andet hunde og levende truede dyrearter, ulovlig import af dyr med henblik på økonomisk vinding, samt særlige sager som eksempelvis seksuel omgang med dyr.

 

Enhedens sager er ofte omfattende og af organiseret karakter, hvorfor efterforskningsmæssige kompetencer og erfaringer vil være en fordel. Efterforskningen indebærer blandt andet et tæt samarbejde med øvrige myndigheder, kredse og organisationer, indhentning af oplysninger via interne og eksterne aktører, OSINT, ransagning, edition, koster håndtering, afhøringer m.v. Sagerne fordeler sig på tværs af kredsgrænserne, men også på tværs af landegrænser.

 

Lovgivningen på dyrevelfærdsområdet er kompleks, hvorfor det vil være en fordel at have gennemført kursus i dyreværnssagers behandling og have kendskab til relevant lovgivning, herunder dyrevelfærdsloven samt diverse bekendtgørelser vedrørende dyr. Dette er dog ikke et krav.

 

Medarbejderne skal således være i stand til på tværs af politikredse målrettet, selvstændigt og i samarbejde med Anklagemyndigheden at foretage sagsbehandling i sager om dyrevelfærdslovgivningen, herunder både bagudrettet og fremadrettet efterforskning, men kan dog i særlige situationer også deltage i andre opgaver.

 

Om dig:

Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og gerne gennemført politiets kursus i dyrevelfærdssagers behandling eller en lignende uddannelse, men ikke noget krav, blot du er indstillet på at gennemføre de relevante kurser inden for området. Du har interesse for og motivation til at arbejde på dette særlige område, samt interesse for efterforskning af en vis kompleksitet.

 

Du skal være helhedsorienteret, omstillingsparat og kunne arbejde med opgaverne på en struktureret måde, i tæt samarbejde med Anklagemyndigheden og øvrige enheder, såvel i som uden for politikredsen, herunder fx også med de veterinære myndigheder.

 

Du må forvente, at der skal løses opgaver i de kredse, som stationeringskredsen operativt har ansvaret for på dette særlige indsatsområde.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du bliver stationeret indtil videre i Midt- og Vestsjællands Politi med foreløbig tjeneste i TCØ, Greve.

 

Stillingen er til besættelse den 1. september 2025 eller efter aftale.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til FORTROLIGT. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden HEMMELIGT eller YDERST HEMMELIGT er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Mads Haugaard, Færdsel og Dyrevelfærd, tlf. 5089 7838 eller mail mth016@politi.dk eller pk. Michael Sander, Dyrevelfærdsenheden på tlf. 2542 6788 eller mail msa005@politi.dk.  (mailadresserne kan ikke anvendes til ansøgning).

 

Du er også velkommen til at kontakte en medarbejder i afdelingen for en konkret snak om jobbet i enheden - Politiassistent Sheena Andersson på tlf. 9350 0942.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

 

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist:  den 15. juli 2025

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

Om Midt- og Vestsjællands Politi 
Midt- og Vestsjællands Politi er politi for borgerne i Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. 

 

Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord. 

 

Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk. Politisøjlen består af Beredskabslinjen, Efterforskningslinjen og Lokalpolitilinjen, der tilsammen har ansvaret for den politioperative indsats i Midt- og Vestsjællands Politikreds.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  15.07.2025
Ansøgningsfrist:  15.07.2025
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Greve

Deltid / fuldtid:  Fuldtid