Jobbeskrivelse
Nærpolitiafdelingen søger akademisk medarbejder til udvikling og projektsyring
Nærpolitiafdelingen søger akademisk medarbejder til udvikling og projektsyring

Brænder du for at udvikle, igangsætte og drive politiske initiativer i en politisk styret organisation? Kan du levere indstillinger og oplæg, som rammer både det strategiske og det taktiske niveau? Vi søger en akademisk medarbejder, der skal være til at udvikle og drive tryghedsinitiativer på tværs af kredsens fire kommuner, med fokus på borgernes oplevede tryghed og respekt for det tværgående arbejde i Københavns Politis Nærpolitisektioner. 

 

Om stillingen

Vi tilbyder et job i en dynamisk og ambitiøs afdeling i en spændende offentlig virksomhed, hvor du har gode muligheder for at få din faglige viden og erfaring omsat til handling.

 

Din arbejdsplads vil være på Politigården, hvor du vil have tæt samarbejde med afdelingslederen for Nærpolitiafdelingen. Du vil være omgivet af gode kollegaer i et stærkt politifagligt miljø. Vi har en uformel omgangstone, høj arbejdsglæde og kollegial sparring spiller en væsentlig rolle i hverdagen.

 

Nærpolitiafdelingen dækker hele politikredsen og er opdelt i fem nærpolitisektioner, som holder til på egne lokationer ude i kredsen. Nærpolitiets mål er at være synlige, tilgængelige og tryghedsskabende i mødet med borgerne. 

 

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Projektunderstøttelse af strategiske udviklingsinitiativer
  • Udarbejdelse af indstillinger og beslutningsoplæg
  • Planlægning og facilitering af workshops, temadage, seminarer mv.
  • Gennemførsel af undersøgelser og evalueringer mv.
  • Udarbejdelse af ad-hoc analyser og beslutningsoplæg til bl.a. politikredsens øverste ledelse

 

Om dig 

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk kandidatuddannelse, fx en samfundsvidenskabelig uddannelse
  • 1-3 års relevant erhvervserfaring
  • Har erfaring med og mestrer konkrete værktøjer inden for projektledelse
  • Har et godt blik for udvikling og forandringsledelse, og interesserer dig for at gennemføre små som store og komplekse udviklingsinitiativer
  • Er praksisorienteret og kan omsætte analyser til konkrete anbefalinger og handlinger
  • Er en stærk formidler og kan kommunikere skriftligt og mundtligt på en let og enkel måde
  • Har evnen til at skabe og opretholde frugtbare samarbejdsrelationer i organisationen
  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og gerne indsigt i politiet som organisation

 

I din funktion forventes det, at du bestrider et stort drive samt en struktureret og nysgerrig tilgang til opgaverne i en hverdag med høj grad af selvtilrettelæggelse. Du skal være omstillingsparat, da hverdagen i perioder er præget af hurtige politiske beslutninger og udmeldinger ligesom et konstant skiftende mediebillede kan være med til at sætte dagsordenen. Der må desuden forventes en del mødeaktivitet – både som planlægger og facilitator. Du skal være med til at omsætte de politiske initiativer til udførbare handlinger til gavn for borgerne og politiets mange samarbejdspartnere.  


Løn- og ansættelsesforhold 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

 

Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer. 

 

Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt inkl. frokost. 

 

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Politigården, 1567 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder.


Kontakt og ansøgning 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jonas Bülow Wybrandt på tlf. 40265486. 

 

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk 

 

Når du søger en stilling i Politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i Politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

 

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. 

 

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist d. 2 oktober 2026. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  02.10.2026
Ansøgningsfrist:  02.10.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid