Jobbeskrivelse
Konsulent (politi) til EAE i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Konsulent (politi) til EAE i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Vi søger en konsulent til Sektionen Efterretning og Analyse. Sektionen hører under OPA og ledes af politikommissæren for EAE/OBS. Sektionen beskæftiger sig primært med operative og strategiske analyser, tele- /dataanalyse, monitering af rockerbandemedlemmer, EXIT og radikalisering.


Arbejdsområderne i EAE er mange, herunder bl.a. Rocker- og bandeområdet, radikalisering og ekstremisme, EXIT, tele- /dataanalyse, indbrud og omrejsende kriminelle grupper (OKG) samt operative og strategiske analyser. Dertil udfører vi opgaver som OSINT, efterretningsrapporter, efterforskningsoplæg, trusselsvurderinger, monitering af kriminalitetsudvikling og dokumentationsrapporter til brug i retten mv. I mange tilfælde har EAE tillige en koordinerende funktion i forhold til at kanalisere viden rundt i organisationen f.eks. via briefingsoplæg.


EAE understøtter taktisk, operativt og strategisk arbejde, således beslutninger på alle niveauer træffes på det bedst tilgængelige vidensgrundlag. EAE arbejder for at levere produkter af høj kvalitet, der møder bestilleres behov. Derfor er der også et stærkt fagligt miljø i sektionen.


Som medarbejder skal du understøtte afdelingslederen og sektionslederen i forhold til afdelingens samlede opgavevaretagelse. Du vil indgå i et dynamisk team af dedikerede medarbejdere, som understøtter alle politikredsens sektioner.

 

Om stillingen:
Stillingen er en konsulent stilling, hvor du skal varetage en for kredsen vigtig koordinerende rolle inden for det specialiserede fagområde, Exit og Radikalisering, men samtidigt skal du også deltage i den daglige opgaveløsning i EAE som kredsunderstøttende enhed.

 

Som konsulent i funktionen vil det kræve en høj grad af specialviden og erfaring med rammerne for Exit og radikalisering, herunder være opdateret på bandepakker og lovgivning og muligheder for at hjælpe i Exit sammenhæng, men også at være meget interesseret i identifikation af radikalisering og handlemåder til både forebyggelse og bekæmpelse af samme i tæt samarbejd med PET. 

 

Du skal være fleksibel i forhold til arbejdstider, samt være i stand til at arbejde med et minimum af ledelsesmæssig vejledning. Du skal have forståelse for det forebyggende arbejde, som spiller en vigtig intern samarbejdsopgave og have stor forståelse for bandemiljøer, rocker miljøer og andre lignende ”usunde” og kriminelle miljøer. 

 

Stillingen kræver et ansvar for at vedligeholde og etablere netværksdannelse med politiets interne, såvel som en meget bred vifte af eksterne samarbejdspartnere. I denne rolle vil du samidigt være omdrejningspunkt og fungere som mødeleder som led i vedligeholde det eksterne samarbejde, særligt med politiets kommunale exit- og infohus repræsentanter.

 

Om dig:
Du er politiuddannet (PG/PBU). Du skal have erfaring med arbejdsområdet i forvejen og du skal have bestået Exit og Radikaliserede miljøer – samtale teknik 1 og 2 (PET). Du har erfaring og lyst til at samarbejde og formidle viden til både interne som eksterne samarbejdspartnere. Du skal være opsøgende på viden om områderne og der vil være uddannelseskrav i form af nationale kurser/mødefora til denne specialiserede funktion.

 

Som person er du robust, udadvendt, selvstændig og har god gennemslagskraft. Du skal kunne formidle budskaber i store forsamlinger og fremstå som troværdig. Det er vigtigt at du har et stærkt helhedssyn og er god til at skabe og formidle viden. Du har lyst til, og er god til at samarbejde med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Du kan selvstændigt erhverve dig viden inden for afdelingens arbejdsopgaver. Du skal også kunne oplære m/k i sekundær funktion.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som konsulent i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44. Eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

Du bliver stationeret indtil videre i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med foreløbig tjeneste i EAE i Næstved.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.


Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Centerchef Søren Vægter på tlf.: 22 48 17 66 eller mail SVA003@POLITI.DK og Pk. Morten Hoffmann på tlf.: 41 33 06 51 eller mail: mho030@politi.dk (Mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).


Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: Fredag den 6. juni 2025.

 

Lidt om politikredsen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer.
Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn.

Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.

Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel administrativ som akademisk baggrund m.m.

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  06.06.2025
Ansøgningsfrist:  06.06.2025
Arbejdsgiver:  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Jobsted (langt): 

Næstved

Deltid / fuldtid:  Fuldtid