Har du lyst til at arbejde med projekter, lave proceskortlægning, skrive beslutningsoplæg og lave analyse – ja i det hele taget være med til at skabe forandringer i vores politikreds - og kan du lide at arbejde med mennesker? Så bliv en del af politikredsens Projektenhed.
Om stillingen
Som konsulent i Projektenheden vil du understøtte gennemførelsen af kredsens mange små og store projekter af vidt forskellig karakter. Nogle projekter er på forhånd rammesat fra Rigspolitiet, mens andre projekter bygges op fra bunden. Projekterne kan eksempelvis omhandle implementering af nye IT-systemer, analyse af specifikke sagsområde eller optimering af sagsgange, men der gennemføres også større organisationsudviklingsprojekter, som skal øge hele kredsens viden eller fokus.
I nogle projekter vil du yde sparring til udpegede projektledere og i andre projekter agerer du selv projektleder. Det forventes, at du har erfaring med udarbejdelse af skriftlige materiale i forbindelse med dine projekter, lige fra projektdokumenter til beslutningsoplæg – samt at du kan gennemføre relevante analyser i tilknytning til projekterne. Herudover er det vigtigt, at du selvstændigt kan skabe fremdrift og være en god støtte og motivator for dine projekt– og styregrupper.
Du vil arbejde tæt sammen med såvel øverste ledelse som øvrige ledere og medarbejdere på tværs af hele politikredsen afhængigt af projekterne. Derfor er det afgørende, at du har lyst til at arbejde tværfagligt, og at du er god til at samarbejde med forskellige faggrupper.
Ud over de mange projekter vil der være opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførsel af lederseminarer, støtte til lederudvikling og facilitering af kredsens ledernetværk. Din konkrete opgaveportefølje i Projektenheden vil blive tilpasset ift. dine kompetencer.
Du vil blive en del af Projektenheden på i alt 3 medarbejdere og Projektenheden er organisatorisk tilknyttet Ledelsessekretariatet, som består af i alt 15 medarbejdere og en sekretariatschef. Medarbejderne i Ledelsessekretariatet har forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde, men samarbejdet er godt og der er altid tid til sparring eller et godt råd, så man aldrig står helt alene med en svær opgave.
Vi er en afdeling der sætter stor pris på det sociale – vi fejre hinanden og vores succeser. Vi forsøger at spise frokost sammen hver dag, vi tager en rask gåtur, når vi har tid til det. Og så går vi op i fødselsdage, julehygge - og ja, så griner vi en del.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse af samfundsfaglig karakter. Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke afgørende, da det er din erfaring med projekter samt dine samarbejdsevner, som vi vægter højst. Vi lægger endvidere vægt på:
- Du har erfaring med projektledelse og kan ubesværet anvende forskellige metoder til eksempelvis idegenerering, arbejdsgangskortlægning, optimering af processer, workshops mv.
- Du arbejder systematisk og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver samt formår at holde overblik over deadlines i en travl hverdag. Det er naturligt for dig at have mange bolde i luften, tage ansvar for dine arbejdsopgaver, og du forstår at sætte dig ind i organisationens behov og se dit arbejde i et større perspektiv.
- Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og er i stand til at formidle komplekse budskaber til forskellige modtagergrupper.
- Du har en god analytisk sans og kan hjælpe med at løse problemer og udfordringer, som der ikke lige umiddelbart er en let løsning på.
- Det er endvidere en fordel, hvis du har erfaring med kortlægning af arbejdsprocesser.
Som person er du engageret, nysgerrig og dygtig til at skabe gode relationer og samarbejde på tværs.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Ansættelse vil være som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Hvis du har en administrativ baggrund, vil du blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du bliver ansat som kontorfuldmægtig eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, og dit arbejdssted bliver politistationen i Næstved, Parkvej 50, Næstved, hvor vi har til huse i en nyere bygning med gode medarbejderfaciliteter. Vi har gode medarbejderfaciliteter som fx kantine, frugtordning og motionsrum.
Vi har røgfri arbejdstid.
Det er en fordel, at du har kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Claus Mohr Hansen på tlf. 4132 8260 eller projektkonsulent Line Jansen på tlf. 2499 0633.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår hvilken stilling du søger.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: 13. oktober 2026.
Om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har en hovedstation placeret i Næstved og fem lokalstationer placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er politikredsens udlændingekontrolafdeling placeret i Rødbyhavn.
Politikredsen omfatter i alt 7 kommuner: Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der i alt bor ca. 390.000 borgere.
I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der ansat ca. 900 medarbejdere, hvoraf hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med bl.a. akademisk og administrativ baggrund.
Næstved