Jobbeskrivelse
Politikommissærer til Syd- og Sønderjyllands politi 1
Politikommissærer til Syd- og Sønderjyllands politi 1

Politikommissær til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi


OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger en politikommissær med stærke kompetencer inden for området: UKA Efterforskning.

 

Som politikommissær i UKA Efterforskning, skal du lede både bagudrettede og fremadrettede efterforskninger effektivt og professionelt. Du har overordnet den faglige ledelse og koordinering af efterforskninger, sagsvisitation og ressourceanvendelse. Du skal som efterforskningsleder etablere og sikre et tæt samarbejde med anklagemyndigheden og andre relevante samarbejdspartnere, og du skal lede eller deltage i følgestabe m.m.

 

OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR I UKA EFTERFORSKNING
Efterforskningssektionen, som ligger i Rødbyhavn, er en del af Udlændingekontrolafdelingen, som også indbefatter en kontrolsektion. Efterforskningssektion er pt. placeret i både Rødbyhavn og i Vordingborg. 

 

Som politikommissær i Efterforskningssektionen kommer du sammen med en medleder til at have ansvar for indsatsen mod OKG på Sydsjælland og Lolland-Falster Politikreds og i Østdanmark, herunder den kriminalitetsbekæmpende indsats ved grænsen i Rødbyhavn og Gedser. 

 

Sammen med din medleder har du ansvaret for den daglige drift, udvikling, og personaleledelse af sektionens medarbejdere som består af polititjenestemænd, administrative medarbejdere og analytikere. Du vil ligeledes skulle samarbejde med andre myndigheder og samarbejdspartnere ligesom der er en del internationalt samarbejde. 

 

Stillingen kræver efterforskningsmæssige kompetencer, der rækker til iværksættelse og understøttelse og kvalitetssikring af både fremadrettede- og bagudrettede efterforskningsinitiativer.

 

GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til linjens vicepolitiinspektør.

 

Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus.

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.

 

GENERELT OM DIG OM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse og en førlederuddannelse fra politiet (jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere. Læs om Lederudvikling på POLintra. Du skal have gennemført Lederforløb 1 med tilfredsstillende resultat. Du kan konstitueres, hvis du mangler øvrige uddannelser, som er planlagt/kan planlægges gennemført inden for 1 år) og med erfaring inden for et eller flere områder.

 

Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med god evne til at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde – og du skal evne at følge op. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse efter nærmere aftale.

 

Lønnen er efter politiets gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012 niveau) udgør i alt kr. 44.640.

 

Du bliver stationeret indtil videre i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, og du skal forrette tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse.


Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen i UKA, er du velkommen til at kontakte Vicepolitiinspektør fg. Heidi Grandt Andresen på tlf. 4132 8177 eller på mail: hga009@politi.dk.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

 

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.   

 

Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (brev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være 1 år gammel.  

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette bevis herfor.
 

Hvis du er udnævnt på politikommissær forvejen, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.

 

Ansøgningsfrist: den 22. juli 2025

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

Lidt om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn. 

 

Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere. 

 

Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel administrativ som akademisk og juridisk baggrund m.m. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  22.07.2025
Ansøgningsfrist:  22.07.2025
Arbejdsgiver:  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Jobsted (langt): 

Næstved

Deltid / fuldtid:  Fuldtid