Jobbeskrivelse
Politikommissærer til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Politikommissærer til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Vi søger politikommissærer med stærke kompetencer til politisøjlen, i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, Vagtcentralen og Beredskabet.

 

OM STILLINGERNE I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Økonomisk Kriminalitet:
Som politikommissær i Økonomisk Kriminalitet skal du lede efterforskning professionelt, hvilket blandt andet omfatter overordnet faglig ledelse og koordinering af efterforskning, sagsvisitation og økonomisk styring samt udfærdigelse af planer for efterforskningsskridt. Du skal som efterforskningsleder etablere og sikre et tæt samarbejde med anklagemyndigheden og andre relevante samarbejdspartnere, og du skal lede eller deltage i følgestabe mm. 

 

Du har viden og interesse inden for efterforskningsområdet og kan lide at eksekvere og skabe resultater - også under betydeligt pres.

 

Som leder af Økonomisk Kriminalitet skal du understøtte en arbejdskultur, hvor medarbejderne hele tiden søger ny viden og kontinuerligt sikre, at valg af efterforskningsmetoder korresponderer med lovgivningen. Du skal sikre, at medarbejderne har forudsætninger for efterforskningsarbejdet, herunder en bred og aktuel viden om de nyeste efterforskningsmetoder og værktøjer.

 

Du skal sikre, at der arbejdes systematisk og kontinuerligt med de prioriterede sager, herunder at der sikres en god borgerservice i sagsforløbet og ved afslutning af sagerne. Dette indbefatter et løbende ledelsesmæssigt fokus på trivsel, udvikling, talent og motivation hos medarbejderne.

 

Personfarlig Kriminalitet:
Som politikommissær i Personfarlig Kriminalitet skal du lede større efterforskninger professionelt, hvilket blandt andet omfatter overordnet faglig ledelse, koordinering af efterforskning samt udfærdigelse af planer for efterforskningsskridt. Du skal som efterforskningsleder etablere og sikre et tæt samarbejde med anklagemyndigheden og andre relevante samarbejdspartnere, og du skal lede eller deltage i følgestabe mm.

 

Du skal derudover sikre en grundig sagsvisitation, og sikre fremdrift i afdelingens sager. 

 

Du har viden og interesse inden for efterforskningsområdet og kan lide at eksekvere og skabe resultater - også under betydeligt pres.

 

Som leder i Personfarlig Kriminalitet skal du understøtte en arbejdskultur, hvor medarbejderne hele tiden søger ny viden og kontinuerligt sikre, at valg af efterforskningsmetoder korresponderer med lovgivningen. Du skal sikre, at medarbejderne har forudsætninger for efterforskningsarbejdet, herunder en bred og aktuel viden om de nyeste efterforskningsmetoder og værktøjer.

 

Du skal sikre, at der arbejdes systematisk og kontinuerligt med de prioriterede sager, herunder at der sikres en god borgerservice i sagsforløbet og ved afslutning af sagerne. Dette indbefatter et løbende ledelsesmæssigt fokus på trivsel, udvikling, talent og motivation hos medarbejderne.


Vagtcentralen:
Vagtcentralen, som er placeret på hovedstationen i Næstved, er sammen med Servicecenteret oftest borgernes indgang til politiet. Du skal som vagtchef sikre en professionel optræden med høj faglighed og kvalitet i anmeldelsesfasen, i den umiddelbare disponering og i den indledende efterforskning. 

 

Du skal i det daglige sammen med politikredsens øvrige vagtchefer understøtte en arbejdskultur, hvor medarbejderne hele tiden opsøger ny viden og har forudsætninger for vagtcentrals- og beredskabsarbejdet, herunder en bred og aktuel viden om, og forståelse for, operative og taktiske planmaterialer, metoder og værktøjer samt driftsstyring. Det indbefatter et løbende ledelsesmæssigt fokus på talent, motivation og potentiale hos medarbejderne. 

 

Som vagtchef skal du samtidig have den daglige operative og faglige ledelse af vagtcentralens medarbejdere samt indsatslederne og patruljerne. 

 

Du får en central rolle i at sikre borgernes oplevelse af tryghed og sikkerhed samt sikre borgernes generelle tillid til politiet. Du skal have interesse og forudsætninger for at kommunikere bredt med borgere, samarbejdspartnere og de medarbejdere, der indgår i den konkrete opgaveløsning, ligesom du som vagtchef skal have bevist at kunne skabe overblik samt vurdere, beslutte og disponere situationsbestemt og under tids- eller opgavepres. 

 

En udpræget grad af operativ parathed og evnen til mentalt at omstille sig til nye situationer er et grundlæggende krav til en vagtchef. Du skal have en udpræget forståelse for, og evne til, at balancere politiske, ledelsesmæssige og faglige hensyn, såsom responstid og operativ parathed contra strategisk prioriterede sagstyper og indsatsområder. 

 

Som vagtchef skal du forvente med kort varsel at blive tilkaldt ved større uvarslede hændelser, hvor der skal besættes ekstra nøglefunktioner. Desuden skal du forvente at blive pålagt øvrige administrative og operative opgaver med planlægning og eksekvering sideløbende med din daglige funktion som vagtchef.

 

Beredskabet
Politikredsens beredskab er fordelt i tre sektioner. Henholdsvis Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Den vakante stilling er i Næstved.

 

Beredskabet er på mange måder borgernes indgang til politiet og professionel optræden er afgørende for borgernes generelle tillid til politiet. Som politikommissær i Beredskabet skal du lede medarbejdere, der er en del af politiets ansigt udadtil. Du skal understøtte og vejlede dine medarbejdere i at møde borgerne og samarbejdspartnere med en professionel kommunikation og adfærd samt sikre, at medarbejderne har forståelse for opgavens karakter og betydning.

 

Du skal have en udpræget forståelse for og evne til at balancere politiske, ledelsesmæssige og faglige hensyn, såsom responstid og operativ parathed contra strategisk prioriterede sagstyper og indsatsområder.

 

Som politikommissær i Beredskabet skal du kunne skabe overblik samt vurdere, beslutte og disponere situationsbestemt. Beredskabslederne indgår i politikredsens samlede driftsstyring og sagsbehandlingsflow, hvor kvalitetssikring og sagsprioritering sker i tæt samarbejde med sekretariaterne.

 

Du skal sikre, at medarbejderne har forudsætninger for beredskabsarbejdet, herunder en bred og aktuel viden om operative og taktiske metoder og værktøjer samt om professionel adfærd i mødet med borgerne. Du skal skabe rammer for læring og understøtte medarbejderne i at udvikle sig inden for karrierevejen og de respektive spor og eventuelt vertikalt mod ledelse. Det indbefatter et løbende ledelsesmæssigt fokus på talent, motivation og potentiale hos medarbejderne.

 

Som leder i Beredskabet skal du forvente med kort varsel, at blive tilkaldt ved større uvarslede hændelser, hvor der skal besættes ekstra nøglefunktioner. Desuden skal du forvente at blive pålagt øvrige administrative og operative opgaver med planlægning og eksekvering sideløbende med din daglige opgave som leder i Beredskabet.


GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.

 

Du har som politikommissær, ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.

 

GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra. 

 

Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.

 

Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.

 

Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber. 

 

Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

 

Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.798. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Du bliver stationeret indtil videre i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i enten Økonomisk Kriminalitet eller Vagtcentralen.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen i Økonomisk Kriminalitet eller Personfarlig Kriminalitet, er du velkommen til at kontakte Vpi. Lars Steffensen på tlf.: 4133 1543 eller på mail: lst010@politi.dk.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen i Vagtcentralen, er du velkommen til at kontakte Vpi. Jesper Lovmand på tlf.: 4132 8300 eller på mail: jlo004@politi.dk.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen i Beredskabet, er du velkommen til at kontakte Vpi. Joy Haensel på tlf.: 4133 1533 eller på mail: jni046@politi.dk.


Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx 
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.

 

Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.

 

Ansøgningsfrist: Den 2. august 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

Lidt om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn. 

 

Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere. 

 

Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel administrativ som akademisk og juridisk baggrund m.m. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  02.08.2026
Ansøgningsfrist:  02.08.2026
Arbejdsgiver:  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Jobsted (langt): 

Næstved

Slagelse

Deltid / fuldtid:  Fuldtid