Jobbeskrivelse
Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger en konsulent til anklagemyndigheden
Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger en konsulent til anklagemyndigheden

Vi søger en konsulent, der har lyst til at arbejde som politianklager i anklagemyndigheden.

Som konsulent vil du skulle møde i retten, træffe afgørelse om tiltalespørgsmålet i straffesager, vejlede og sparre med dine kolleger.

Om stillingen
Du kommer til at arbejde i et færdselsteam med høj faglig viden.
Dine opgaver vil hovedsagelig bestå i at træffe afgørelse om tiltalespørgsmål i straffesager og gennemføre straffesager primært ved retten i Nykøbing Falster og Retten i Næstved. Derudover vil du fungere som sparringspartner for anklagere, anklagerfuldmægtige og politikredsen som helhed. Der vil også være øvrig sagsbehandling inden for færdselsretsområdet.

Om dig
Vi søger dig, som efter pensionering som polititjenestemand, fortsat brænder for at gøre en forskel. Det forventes, at du har et højt fagligt niveau som politianklager, organisatorisk forståelse og stor erfaring med retsarbejdet og færdselsområdet. Derudover forventes det, at du har pædagogiske evner, og at du som konsulent kan dele viden, vejlede og sparre med øvrige medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på induviduelle vilkår på HK lignende vilkår.

Du ansættes med en arbejdstid på 24 ugentligt fordelt på 3 dage.

Din arbejdsplads vil være i Næstved.

Det er en forudsætning at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Varighed: 1 år.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til advokaturchef Bente Thejlade Jensen.
på tlf.: 5170-9439 eller mail BTJ002@politi.dk (Mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).

Vi opfordrer alle interessere til at søge stillingen uanset alder, køn religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 25. januar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn. 
Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere. 
Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel administrativ som akademisk og juridisk baggrund m.m. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  25.01.2026
Ansøgningsfrist:  25.01.2026
Arbejdsgiver:  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Jobsted (langt): 

Næstved

Deltid / fuldtid:  Deltid