Vil du være med til at gøre en forskel for Nordjyllands Politi? Vi har brug for en talstærk og dygtig formidler, der i en kompleks og dynamisk virkelighed kan arbejde med datakvalitet og analyse, samt hjælpe med at omsætte data til handlingsorienterende tiltag til gavn for politikredsen og dens borgere.
Politikredsens ledelse skal kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og offentligheden forventer – med rette – åbenhed, ordentlighed og dokumentation fra politiet som myndighed.
Derfor arbejder Ledelsessekretariatet i Nordjyllands Politi blandt andet med at levere solid ledelsesinformation og analyser, baseret på data fra politiets systemer. Opgaveviften er bred, og netop nu søger vi en ny kollega, der kan være med til at styrke dette vigtige arbejde – i tæt samarbejde med de forskellige ledelsesniveauer og medarbejdere i kredsen.
Dine opgaver vil især blive at:
o arbejde med kredsens overordnede målkrav, herunder udarbejdelse af bl.a. analyser og ledelsesinformation
o arbejde med datakvalitet og controlling i politikredsens sagsbehandlingssystemer – ex. POLSAS og WorkZone
o agere datateknisk sparringspartner for ledelse og medarbejdere
o designe databårne løsninger, som politikredsen kan anvende i bl.a. udviklingsprojekter og målrettede analyser
o udarbejde datatræk til bl.a. aktindsigtssager og høringer
o undervise medarbejdere og ledere i politikredsens analyseværktøjer og sagsbehandlingssystemer
o indgå med din faglighed i fora og projekter, lokalt som nationalt
Du må forvente, at dine opgaver løbende kan blive tilpasset.
Vi forestiller os, at du
o har en relevant uddannelse og nogle års praktisk erfaring, herunder med betydelig erfaring i politiets systemer
o har erfaring med at arbejde med BI-værktøjer, analyser og behersker Excel
o er en dygtig formidler, som kan omsætte analyser og tekniske systemer til anvendelig viden for kolleger
o har god dømmekraft og forståelse for rammerne i en statslig organisation
o er initiativrig med blik for strategiske og politiske vinkler
o kan lide at være på forkant med udviklingen inden for dit felt
o arbejder selvstændigt, struktureret, effektivt og analytisk
o er god til at kommunikere og samarbejde med alle
o har lyst til at undervise og vidensdele
o kan give konstruktiv sparring til alle ledelsesniveauer
o holder hovedet koldt – også på de hektiske dage
o har situationsfornemmelse og godt humør
Vi kan tilbyde dig
o et indholdsrigt job med en masse spændende udfordringer og indflydelse på løsning af egne opgaver
o en bred palet af opgaver, hvor du er i tæt kontakt med en stor del af kredsens medarbejdere og ledere
o at du bliver en del af en erfaren og fagligt bred afdeling med god mulighed for sparring
o et godt introforløb
Du vil opleve perioder med mere ro på og flest driftsopgaver, ligesom der bliver tidspunkter med travlhed, skarpe deadlines og gang i flere udviklingsinitiativer på én gang.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Nordjyllands Politi med adresse på Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg, men du kan også i dagligdagen få behov for at komme ud på bl.a. vores lokalstationer i Hobro, Frederikshavn og Hjørring.
Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen ønskes besat snarest eller senest pr. 1. januar 2025.
Kontakt og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sektionsleder Anne Marie Stenkær, tlf. 5172 0188.
Ansøgningsfristen er den 19. november 2025. Samtaler forventes gennemført i uge 48 i 2025.
Når du ansøger om en stilling ved politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i PDF-format.
Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.
Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste politikreds og dækker ni kommuner fra
Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 830 ansatte i Nordjyllands Politi;
hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.
Som en del af dansk politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig
det omgivende samfunds krav og forventninger.
Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.
Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes
trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder for en professionel, helhedsorienteret
og fremadrettet opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndighed arbejder vi – i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.
Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/nordjylland.
Aalborg