Om stillingen
Stillingen er en kombineret stilling med ansvar for at koordinere Nordjyllands Politis indsatser i forhold til hadforbrydelser og psykisk sårbare borgere.
Nordjyllands Politi ønsker at ansætte en hadforbrydelseskoordinator for at styrke politiets arbejde med hadforbrydelser og sikre, at borgere, der udsættes for hadmotiveret kriminalitet, møder et politi med den nødvendige viden, forståelse og kompetence på området.
Hadforbrydelseskoordinatoren indgår i et tværfagligt koordinatorteam, som i tæt samarbejde varetager Nordjyllands Politi indsats på hadforbrydelsesområdet. Teamet understøtter og koordinerer den samlede indsats med henblik på at øge kvaliteten i politiets forebyggelse, håndtering og efterforskning af hadforbrydelser samt styrke tilliden mellem politiet og de grupper, der særligt risikerer at blive udsat for hadmotiverede handlinger.
Derudover ønsker Nordjyllands Politi, at styrke indsatsten, viden og koordineringen omkring psykisk sårbare borgere både internt og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i kommuner og sundhedssektoren herunder psykiatrien.
Stillingen placeres i Det Kriminalpræventivt Sekretariat og skal ses i sammenhæng med Nordjyllands Politis eksisterende indsats på områderne.
Det forventes, at du som koordinator for hadforbrydelser:
Vil som en del af et team primært skulle varetage følgende opgaver:
- Undervise frontpersonale og efterforskere i Nordjyllands Politi i de særlige hensyn, der gør sig gældende ved håndtering og efterforskning af hadforbrydelser. Løbende vejlede og supervisere frontpersonale og efterforskere, der modtager og efterforsker anmeldelser om hadforbrydelser.
- Foretage tryghedsopfølgning i sager, hvor det vurderes, at forurettede har behov for yderligere vejledning eller dialog med politiet i forbindelse med en anmeldt eller verserende hadforbrydelsessag.
- Bidrage til kvalitetssikring af politikredsens registrering af hadforbrydelser og understøtte arbejdet med at belyse omfanget og karakteren af hadforbrydelser i kredsen.
- Indgå i tværsektorielt samarbejde med eksterne aktører om forebyggelse af hadforbrydelser og chikane af minoriteter. Det kan eksempelvis være samarbejde med civilsamfundsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, idrætsforeninger, boligorganisationer og andre lokale interessenter.
- Bidrage til kvalificering af politiets vurderinger i sager, hvor der kan være grundlag for strafskærpelse som følge af et hadmotiv.
- Samarbejde tæt med Rigspolitiets nationale faglige miljø på området.
Det forventes, at du som koordinator for psykisk sårbare:
- Som koordinator, brobygger og vidensperson kan koordinere indsatsen i forhold til psykisk sårbare borgere både internt i organisationen og i samarbejde med relevante samarbejdspartnere bl.a. kommuner og sundhedssektoren herunder psykiatrien.
- Du skal desuden kunne agere som vidensperson og sparringspartner i forhold til indsatsen på området med psykisk sårbare.
- Du skal undervise og udbrede viden om området og kunne formidle viden til medarbejdere i hele organisationen og relevante samarbejdspartnere.
Om dig
• Du har en relevant uddannelse, gerne akademisk baggrund, og/eller relevant erhvervserfaring i relation til arbejdet med hadforbrydelser og/eller psykisk sårbare borgere.
• Erfaring med projektledelse, koordinering og processtyring og evt. som koordinerende medarbejder inden for relevante områder vil være en fordel.
• Du motiveres af det forebyggende arbejde og formår at se helheder, udviklingsmuligheder og nye løsninger på komplekse problemstillinger.
• Du har en systematisk, metodisk og struktureret tilgang til dit arbejde, og det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver.
• Dine kendetegn er, at du er selvstændig, nysgerrig og relationsskabende. Du trives med at samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer og er drevet af at skabe resultater gennem dialog og samarbejde.
• Du vil skulle repræsentere Nordjyllands Politi både internt og eksternt. Derfor forventer vi, at du kan kommunikere klart og professionelt, har stærke samarbejds- og formidlingsevner samt evner, at opbygge relationer og indgå i dialog med interessenter på området.
• Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning eller kompetenceudvikling, men det er ikke et krav.
Du vil blive tilbudt en uddannelse i forbindelse med en ansættelse, således at du er godt klædt på til stillingen.
Krav
Det er et krav at du har kørekort, minimum til kategori B.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der kan være tale om lønindplacering som fuldmægtig såvel som specialkonsulent, afhængig af erfaring og kompetencer.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Din arbejdsplads bliver Nordjyllands Politi med adresse Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg, men der vil være udgående opgaver i hele politikredsen.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Det skal påregnes, at der efter behov vil forekomme skiftende arbejdstider.
Det er en forudsætning, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholder sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsesperioden.
Tiltrædelse i stillingen vil ske efter nærmere aftale.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, kan du rette henvendelse til leder for Det Kriminalpræventive Sekretariat, politikommissær, Preben Klitgaard eller konsulent Lasse Nygaard fra og med mandag den 23. november til og med fredag den 27. november i tidsrummet mellem kl. 12-15 på tlf. 29632401 (Preben) eller tlf. 30454973 (Lasse).
Du kan finde information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: Fredag den 27. november 2026.
Samtaler afholdes i uge 49.
Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 890 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.
Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger.
Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.
Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og helhedsorienteret opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi – i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.
Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.
Aalborg