Jobbeskrivelse
Nordjyllands Politi søger to konsulenter til Det Specialiserede Team
Nordjyllands Politi søger to konsulenter til Det Specialiserede Team

Som led i den nye Flerårsaftale for Politiet opnormerer Politiet indsatsen i Det Specialiserede Team og søger derfor to konsulenter til opgaven. Konsulenterne skal medvirke til at styrke Politiets håndtering af bl.a. sager om stalking, vold i nære relationer, æresrelaterede forbrydelser og voldtægt.


I politikredsens Specialiserede Team skal du, sammen med teamets to medarbejdere, bl.a. fungere som vidensperson og koordinator på området. Du får en central rolle i forhold til at tilføre kolleger i forskellige afdelinger viden om de komplekse sagsområder herunder understøtte efterforskere, forebyggelsesmedarbejdere m.fl. samt medvirke til at forbedre sagsgangene i politikredsen. Derudover skal du have kontakt ud af huset til øvrige samarbejdspartnere samt yde støtte og rådgivning til borgere.


Det Specialiserede Team er organisatorisk forankret i Det Kriminalpræventive Sekretariat, som er en stabsfunktion med en bred og mangfoldig opgaveportefølje med fokus på forebyggelse.   

 

I rollen som konsulent i Det Specialiserede Team vil du bl.a. arbejde med: 


•    Planlægning og afholdelse af oplæg om sagsområderne, herunder gældende lovgivning, fænomenviden og retningslinjer for politiets håndtering af sagerne på tværs af kredsens afdelinger.

•    Styrkelse af samarbejdsflader til relevante eksterne parter, herunder understøtte politikredsens samarbejde med andre myndigheder samt eksterne instanser.

•    Vejledning og henvisning af både ofre og gerningspersoner til eksterne
hjælpeorganisationer.

•    Sparring på enkeltsager samt sparring der styrker vidensniveauet, den interne koordinering og det tværsektorielle samarbejde på området.

•    Dataudtræk og udarbejdelse af analyser.


Det forventes, at du: 

 

• Er i stand til at indgå i en tryghedsskabende dialog med udsatte ofre og   
  gerningspersoner.

•    Kan arbejde selvstændigt, udvise initiativ og være med til at skabe et godt samarbejde internt samt eksternt.

•    Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx kriminolog, psykolog, socialrådgiver eller anden relevant baggrund. 

•    Har erfaring i samarbejde med relevante sektorer og erfaring i at navigere i komplekse sagsområder.

•    Kan tænke tværgående internt i organisationen og på tværs af fagspecifikke områder såsom forebyggelse og efterforskning.

•    Har stærke formidlingsevner og formår at omsætte specialiseret fænomenviden ind i en kompleks politi- og anklagerpraksis.

•    Har evnen og lysten til at yde sparing og rådgive kolleger i håndteringen af ofre og udøvere.

•    Ser hele kredsen som din arbejdsplads og må forvente arbejdsdage på vores stationer i Hjørring, Frederikshavn, Hobro men med Aalborg som dit primære arbejdssted.


For at supplere det eksisterende team vil det være en fordel hvis du:  

 

•    Har praksiserfaring inden for ét eller flere af de fire sagsområder; stalking, vold i nære relationer, æresrelaterede forbrydelser og voldtægt.

•    Vil have fokus på udøverperspektivet herunder struktureret kontakt til udøvere i samarbejde med relevante sagsbehandlere og interne enheder.

•    Har viden om traumereaktioner og de særlige hensyn, politiet bør udvise i mødet med såvel ofre som gerningspersoner.

•    Har interesse i udvikling af analyse og monitering på området inden for SVÆV-området.

•    Har viden om vold i familien og forebyggelse på dette område.

•    Har erfaring med at undervise og afholde faglige oplæg. 

Du vil blive tilbudt en uddannelse i forbindelse med en ansættelse, således at du er godt klædt på til rollen.


Krav


Det er et krav at du har kørekort, minimum til kategori B. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

 

Du bliver ansat i henhold til relevant overenskomst. 

 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Din arbejdsplads bliver Nordjyllands Politi med adresse Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg, men der vil være udgående opgaver i hele politikredsen.


Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Det skal påregnes, at der efter behov vil forekomme skiftende arbejdstider.


Tiltrædelse i stillingen vil ske efter nærmere aftale. 


Kontakt og ansøgning


Har du spørgsmål, kan du rette henvendelse til leder for Det Specialiserede Team, politikommissær, Preben Klitgaard fra og med mandag den 9. februar til og med torsdag den 12. februar i tidsrummet mellem kl. 12-15 på tlf. 29632401. 


Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.


Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.


Du kan finde information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.


Ansøgningsfrist: Mandag den 23. februar 2026. 

 

Samtaler afholdes i uge 10. 


Lidt om os 

 

Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 880 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro. 

 

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. 

 

Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet. 

 

Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og helhedsorienteret opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi – i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.


 
Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  23.02.2026
Ansøgningsfrist:  23.02.2026
Arbejdsgiver:  Nordjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aalborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid