Jobbeskrivelse
Nordsjællands Politi søger kontorelever med speciale i offentlig administration
Nordsjællands Politi søger kontorelever med speciale i offentlig administration

Nordsjællands Politi

 

Vi søger kontorelever med start d. 1. marts 2025

 

Hos Nordsjællands Politi kan vi tilbyde dig et alsidigt og udviklende uddannelsesforløb, hvor du sammen med nogle dygtige og engagerede medarbejdere kommer til at løse nogle af de mange administrative opgaver, som løftes af Nordsjællands Politi.

 

Som elev hos os kommer du til at indgå i en turnusordning, hvor du kommer rundt i forskellige afdelinger gennem dit uddannelsesforløb. Du vil derfor få en arbejdsdag, der
ofte indeholder en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede arbejdsopgaver. Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt elevhold, der er sammensat af både 1. & 2. års elever. Du får tilknyttet en elevansvarlig, som kan give råd og sparring igennem hele dit elevforløb – både hvad angår uddannelsen og arbejdspladsen.

 

Hvad indeholder dine arbejdsopgaver? 
Igennem din elevtid kommer du til at understøtte hele organisationen. Du vil derfor arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde - heriblandt uniformerede betjente, jurister og civilt ansatte medarbejdere.

 

Arbejdsopgaverne varierer, men sikkert er det, at du bliver introduceret til forskellige arbejdsområder og arbejdsopgaver i løbet af din elevperiode. Du kan blandt andet få mulighed for at arbejde med generel administrativ sagsbehandling inden for arbejdsområderne:
• Anklagemyndigheden
• Servicecenter
• HR

• Intern Service
• Administrativ støtte til Efterforskningen
• Lokal anmeldelses- og visitationsenhed

 

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og din egen faglige og personlige udvikling.

 

Du har gode samarbejdsevner, da vi værdsætter et tæt fagligt fællesskab og sparring i vores daglige opgaveløsning. Som person er du nysgerrig efter nye opgaver og på at følge med, når der sker forandringer omkring dig. Du er samtidig indstillet på, at rutineopgaver er en del af hverdagen.

 

Jobbet indeholder en del kommunikation – fx via telefon og mail – det er derfor væsentligt, at du formulerer dig klart, præcist og tydeligt både i skrift og tale. Derudover kan det blive aktuelt, at du skal skrive og tale engelsk, hvilket du skal være komfortabel med.

 

Det er vigtigt, at du er mobil, da arbejdsopgaverne kan være fordelt på 2 af vores stationer i kredsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Der indgås en aftale om en 2-årig uddannelsesstilling med en 37 timers arbejdsuge.


Udover den praktiske uddannelse er der i alt 15 ugers skolegang inklusive den afsluttende fagprøve.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Uddannelseskrav

Du har bestået eller forventer at bestå: EUX med retning kontor, HHX, HF, STX eller HTX med et 5 ugers EUS-forløb eller HG/HGV med gode karakter inden tiltrædelse. Er du fyldt 25 år, bedes du sende en realkompetencevurdering (RKV) med din ansøgning.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte din lokale uddannelsesinstitution.

 

Kontakt og ansøgning

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Maria Thuun Hansen på følgende mail mth025@politi.dk.

 

Vi forventer at afholde rekrutteringssamtaler i uge 48. 

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Du kan finde mere information om politiet generelt på https://politi.dk/ og https://politi.dk/job-i-politiet.

 

Ansøgningsfrist: 17.november 2024

 

Om Nordsjællands Politi
I Nordsjællands Politi er vi cirka 1.000 kollegaer, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland.
Vi søger kollegaer, der vil være en del af en moderne og innovativ offentlig virksomhed, der løser opgaverne med høj kvalitet. Det sigter vi mod ved blandt andet at inddrage og samarbejde med både kredsens borgere samt den resterende del af samfundet i form af for eksempel kommuner, boligområder og interesseorganisationer.
Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på www.politi.dk samt på Facebook og Twitter.
 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  17/11/2024
Ansøgningsfrist:  17/11/2024
Arbejdsgiver:  Nordsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Helsingør

Deltid / fuldtid:  Fuldtid