Grønlands Politi går en spændende tid i møde og derfor søger vi 3 AU elever til vores HR, Økonomi og Logistik afdeling i Nuuk
Som AU-elev hos Grønlands Politi (ØR, ITL eller HR) kan du se frem til et alsidigt og udviklende uddannelsesforløb med en varieret og spændende hverdag. Du får et bredt indblik i politiets opgaver, de administrative funktioner, der understøtter hele organisationen, samt de samfundsopgaver, politiet varetager i Grønland.
Stillingen kan søges af studerende, der er optaget på en relevant akademiuddannelse inden for HR, Økonomi og Logistik.
Tiltrædelse: August 2026
Om afdelingerne
Som AU-elev (ØR, ITL eller HR) kan du se frem til et struktureret elevforløb med konkrete opgaver og ansvar inden for dit fagområde.
Du vil blive tilknyttet en relevant afdeling inden for dit fagområde (Økonomi, International Transport og Logistik eller HR), hvor du vil opnå praktisk erfaring og indsigt i daglige arbejdsopgaver.
HR:
- Understøttelse af rekrutterings- og onboardingprocesser
- Administrativ håndtering af kurser og kompetenceudvikling
- Bidrag til HR-data og opfølgning
- Understøttelse af løn og personaleadministration
Økonomi:
- Fakturahåndtering og bogføring
- Budgetopfølgning og økonomisk administration
- Understøttelse af regnskabsprocesser
ITL (International Transport og Logistik)
- Koordinering af transport og logistikopgaver
- Planlægning og opfølgning på forsendelser
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
Derudover får du et bredt indblik i politiets opgaver og de administrative funktioner, der understøtter hele organisationen.
Du kommer til at arbejde sammen med kolleger med forskellige faglige baggrunde – herunder både uniformerede og civile medarbejdere.
Din arbejdsindsats vil være en vigtig del af understøttelsen af politiets kerneopgaver.
Vi sikrer et veltilrettelagt elevforløb, der danner rammen om en lærerig og solid uddannelse.
Du bliver tilknyttet en elevansvarlig, som vil støtte og vejlede dig gennem hele forløbet – både i forhold til dine arbejdsopgaver og din faglige udvikling.
Om dig
Vi søger dig, som:
- Er optaget på akademiuddannelsen
- Har relevant erfaring inden for et eller flere områder. Det er en fordel men ikke et krav
- Tager ansvar for din egen faglige viden og personlige udvikling
- Er engageret, struktureret og arbejder målrettet med dine arbejdsopgaver
- Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt. Det er en fordel hvis du er tosproget Dansk/Grønlandsk.
- Kan arbejde selvstændig og tværfagligt
- Er nysgerrig, åben og omstillingsparat
Vi tilbyder
- Et alsidigt og lærerigt elevforløb i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
- Konkrete opgaver og ansvar inden for dit fagområde (ØR, ITL eller HR)
- En arbejdsplads med bred kontaktflade, stærkt samarbejde og gode muligheder for sparring på tværs af organisationen
- Indblik i politiets arbejde og de administrative funktioner, der understøtter kerneopgaven
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling gennem praktisk erfaring
Ansættelse og vilkår:
Aflønning sker i henhold til gældende regulativ for løn- og ansættelsesvilkår for akademistuderende i Grønlands Selvstyre.
Arbejdstiden er 40 timer om ugen.
Ansættelsesperioden er 2 år.
Du vil blive ansat i Nuuk, men da vi servicerer hele politikredsen i Grønland kan rejseaktivitet forekomme.
Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan blive pålagt at varetage funktioner, hvor en højere sikkerhedsgodkendelse er påkrævet. Ansættelsen i politiet og i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse.
Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Såfremt du har spørgsmål vedr. stillingens indhold m.v., er du velkommen til at kontakte Tara Egede Lynggaard på mail: tly010@politi.dk eller tlf. +299560596.
Husk -3 timers tidsforskel hvis du er bosat uden for Grønland.
Du skal vedhæfte karakterblad fra MERX, CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev). Du bedes endvidere vedhæfte en fraværsopgørelse fra uddannelsesstart til d.d.
Ansøgningsfrist: 15. April 2026
Vi behandler de indkomne ansøgninger og afholder samtaler løbende og til rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler vil ske ved enten personligt fremmøde eller alternativt via Teams.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi trygheden
Nuuk