Jobbeskrivelse
Akademisk medarbejder eller kontorfuldmægtig til Efterforskningsafdelingen, Nuuk
Akademisk medarbejder eller kontorfuldmægtig til Efterforskningsafdelingen, Nuuk

Grønlands Politi søger en engageret og struktureret akademisk medarbejder eller kontorfuldmægtig til Efterforskningsafdelingen i Nuuk. 


Vil du arbejde tæt på den operative ledelse og bidrage til at skabe overblik, struktur og fremdrift i en travl hverdag? Så har du nu muligheden for at få en central rolle som ledelsesstøtte for lederne i Efterforskningsafdelingen i Nuuk. 


Stillingen kan besættes enten som AC-fuldmægtig eller kontorfuldmægtig afhængigt af kvalifikationer og erfaring. 


Tiltrædelse: Snarest mulig eller efter aftale. 

 

Om Nuuk:
Efterforskningsafdelingen er lokaliseret i Nuuk, Grønlands hovedstad og største by med cirka 19.000 indbyggere. Byen er det politiske, økonomiske og kulturelle centrum i landet og byder på moderne faciliteter såsom universitet, hospital, kulturhus og museer – alt sammen kombineret med et levende caféliv og gode shoppingmuligheder. Nuuk er omgivet af fjorde, bjerge og isfjelde som giver unikke muligheder for naturoplevelser året rundt, og du kan opleve både midnatssolen om sommeren og det magiske nordlys om vinteren. 

 

Om Efterforskningsafdelingen og stillingen:
Du bliver en del af Efterforskningsafdelingen i Nuuk, som er en enhed, der inden for en lang række kriminalitetsområder beskæftiger sig med de mest alvorlige, komplekse og omfattende sager. Du vil arbejde tæt sammen med lederne i afdelingen. Din primære opgave er at understøtte lederne administrativt og koordinerende, så de kan fokusere på kerneopgaven – efterforskning. 

 

Dine opgaver bliver blandt andet;

  • Forberedelse af møder, herunder dagsordener, oplæg og referater
  • Opfølgning på beslutninger og handlingspunkter
  • Koordinering på tværs af sektioner og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af notater, ledelsesinformation og sagsfremstillinger
  • Bidrag til styring, planlægning og prioritering af afdelingens opgaver
  • Administrative opgaver, herunder journalisering og kvalitetssikring
  • Understøttelse af interne processer og udviklingsinitiativer 

 

Opgaveporteføljen vil blive tilpasset din profil og kompetencer.

 

Efterforskningsafdelingen søger dig, som;

  • Arbejder struktureret og har stærke koordinerende evner
  • Kan bevare overblikket i en kompleks og til tider travl hverdag
  • Skriver klart og præcist
  • Er selvstændig, men trives i tæt samarbejde med ledelsen
  • Har gode samarbejdsevner og høj grad af diskretion 

 

Derudover gælder;

  • For AC-ansøgere: Relevant akademisk kandidatuddannelse (fx samfundsvidenskabelig, juridisk eller lignende). 
  • For kontorfuldmægtige: Relevant administrativ uddannelse og erfaring med ledelsesunderstøttelse. 
  • Erfaring fra politi, anklagemyndighed eller anden offentlig myndighed vil være en fordel, men er ikke et krav. 

 

Vi tilbyder;

  • En central og betroet rolle tæt på ledelsen 
  • Indblik i Efterforskningsarbejdets organisatoriske og strategiske dimensioner 
  • Et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø 
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

 

Løn- og ansættelsesvilkår : 

Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer, og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.  

 

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt. Periodevis arbejde udenfor almindelig arbejdstid kan forekomme. 
 
Ansættelsesperioden er ubegrænset. 

 

Du vil blive ansat i Nuuk, men da vi servicerer hele politikredsen i Grønland kan rejseaktivitet forekomme. 

 

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv indbetaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der kan forekomme indkvartering på hotel i en kortere periode, hvis der også er ventetid på en vakantbolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i Nuuk.  

 

Der ydes fri bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din husstand i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom.  

 

Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan blive pålagt at varetage funktioner, hvor en højere sikkerhedsgodkendelse er påkrævet. Ansættelsen i politiet og i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse.


Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid. 

 

Kontakt og ansøgning: 

Såfremt du har spørgsmål vedr. stillingens indhold m.v., er du velkommen til at kontakte politikommissær Kim Winther på mail kwi009@politi.dk eller tlf. +299 56 71 68. Husk -3 timers tidsforskel hvis du bosat uden for Grønland.
 
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse (særligt for civile ansøgere)
 
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). (særligt for polititjenestemænd, pb/pa)
 
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
 
Ansøgningsfrist: 31. marts 2026
 
Vi behandler de indkomne ansøgninger og afholder samtaler løbende og til rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler vil ske ved enten personligt fremmøde eller alternativt via Teams.
 
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
 
KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI 
Sammen skaber vi trygheden

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  31.03.2026
Ansøgningsfrist:  31.03.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid